Klage over utilstrækkelig behandling og manglende aktindsigt i et samtaleark
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12248@2000-12-31/da
Indhold
Det var Patientklagenævnets vurdering, at der ikke var grundlag for kritik af de i behandlingen involverede læger.
Nævnet oplyste, at behandlingen af akut opstået apopleksi består i at sikre vejrtrækning og kredsløb samt at observere tilstanden. Der er ikke i almindelighed indikation for at foretage akut CT-scanning, som alene foretages, når der er mistanke om en tilstand, hvor neurokirurgisk behandling kan komme på tale. Den diagnostiske værdi af en CT-scanning øges derimod, når undersøgelsen gennemføres efter nogle dage, og indikationen er da fortrinsvis at sikre diagnosen med henblik på stillingtagen til forebyggende medicinsk behandling.
Patientklagenævnet fandt ikke, at der var indikation for at indlede en akut behandling, hvorfor der ej heller var grundlag for en overflytning til intensiv afdelingen.
Nævnet lagde vægt på, at manden i det første indlæggelsesdøgn ikke havde problemer med kredsløb eller vejrtrækning. Nævnet oplyste, at der ikke foreligger en alment accepteret og veldokumenteret indikation for at iværksætte blodpropopløsende behandling.
Patientklagenævnet oplyste, at det følger af § 28, stk. 1 i lov om patienters retsstilling, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.
Nævnet fandt, at hustruen måtte anses som nærmeste pårørende. I betragtning af, at der ikke af samtalearket var oplysninger, der tydede på, at det ville være i strid med mandens ønske at udlevere samtalearket til hustruen, og idet der ikke fandtes oplysninger af en sådan karakter, at de ikke burde udleveres af hensyn til manden, fandt nævnet, at hustruen var berettiget til aktindsigt i notatet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at samtalearket er en del af journalen.