Gelex

Klage over manglende information

OphævetVersion 2000-12-31fra 2000-12-31 til 2005-06-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12262@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at lægerne informerede kvinden i tilstrækkeligt omfang forud for operationen.

Nævnet lagde vægt på, at den læge, der indlagde kvinden, i sin udtalelse oplyste, at han ved indlæggelsen informerede kvinden om, at der var mulighed for, at indgrebet ikke hjalp. Den læge, der forundersøgte kvinden, oplyste i sin udtalelse, at han tilrådede operation, som blev accepteret. Han erindrede ikke, hvilken information han gav. Han oplyste endvidere, at han generelt altid informerer om de sædvanlige komplikationer i form af infektion samt om muligheden for manglende effekt af operationen, og specielt når diagnosen bygger på rene kliniske iagttagelser.

Nævnet lagde videre vægt på, at det ikke af journalen ved forundersøgelsen eller indlæggelsen fremgik, at kvinden fik nogen information.

Nævnet oplyste, at en læge ifølge Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 163 af 22. september 1992 om information og samtykke mv. samt Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke af 16. september 1998 skal føre optegnelser i patientens journal om den givne information, således at det fremgår, hvilke oplysninger der er givet patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var andre oplysninger i sagen, der understøttede de to lægers forklaringer om, at de havde informeret kvinden.

Nævnet fandt således, at de involverede læger ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved deres information af kvinden.

Versioner

  1. 2000-12-31 · til 2005-06-24