Klage over praktiserende lægers vurdering af patient, som havde hostet blod op
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12265@2000-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt, at patientens egen læge ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at patienten ved første konsultation kun i forbindelse med et enkelt hosteanfald havde hostet lidt blod op. Lægen vurderede, at forkølelse kunne være årsag til symptomerne, og lægen aftalte med patienten, at hun skulle komme igen, hvis hun på ny fik blodigt opspyt.
Vedrørende den anden konsultation lagde nævnet blandt andet vægt på, at patienten fortsat var forkølet, og at patienten i den mellemliggende periode havde hostet en del, og i forbindelse med hosten havde der én gang været blodigt slim og én gang en klump blod. Lægen vurderede, at patienten hverken var akut eller kronisk medtaget. Lægen valgte at henvise patienten til røntgenundersøgelse af hjerte og lunger.
Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde kontaktet en speciallæge på hospitalet, hvor patienten gik til kontrol med henblik på at overveje, om patienten skulle henvises til yderligere undersøgelser.
Vedrørende informationen fandt nævnet, at lægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet nævnet lagde til grund, at undersøgelserne af patienten blev drøftet med moderen ved konsultationer senere på måneden. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen umiddelbart efter undersøgelserne havde informeret forældrene om patientens henvendelse til lægen, særligt om hvilke behandlingsmuligheder der var for at hjælpe patienten med hendes gener. Nævnet lagde vægt på, at patienten på behandlingstidspunktet var 14 år, og at der kunne være risiko for, at patientens tilstand forværredes i en sådan grad, at der var behov for opfølgende behandling og kontrol hos lægen.
Nævnet oplyste, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8, at en patient skal være fyldt 15 år for at kunne give informeret samtykke til behandling. Det følger endvidere, at forældrene skal informeres og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.
Vedrørende den tredje konsultation fandt nævnet, at vikaren for egen læge ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at patienten oplyste, at hun var forkølet, og at hun havde hostet blod op samt følt sig forpustet. Lægen vurderede, at sygdomsbilledet var et resultat af den øgede belastning af hjertet og den øgede sårbarhed af slimhinden i luftvejene forårsaget af forkølelsen. Han orienterede derfor patienten og hendes mor om at se tiden an.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at lægen ikke modtog oplysninger om, at patienten havde hostet blod op i større mængde, eller at gangdistancen var nedsat, eller at hun havde haft smerter i benene eller i brystet, og han fandt ikke dokumentation for, at tilstand generelt var forværret.
Nævnet fandt også i dette tilfælde, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde kontaktet en speciallæge på det hospital, hvor patienten gik til kontrol med henblik på at overveje, om patienten skulle henvises til yderligere undersøgelser. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at patienten tidligere havde søgt læge på grund af blod i slim ved hoste, og at patienten også havde hostet en klump blod op, samt at patienten ved denne konsultation oplyste, at hun igen havde hostet blod op samt følt sig forpustet.