Klage over mangelfuld information i forbindelse med ordination af Lariam
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12267@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af lægen. Nævnet lagde til grund, at patienten havde modtaget utilstrækkelige oplysninger om bivirkninger i forbindelse med præparatet Lariam, idet nævnet lagde vægt på patientens oplysninger til sagen, og at der ikke forefandtes en journal indeholdende oplysninger, der talte herimod.
Da der ikke i øvrigt forelå oplysninger i sagen, der kunne understøtte lægens forklaring, måtte Patientklagenævnet lægge til grund, at patienten var blevet utilstrækkeligt informeret.
Patientklagenævnet kunne i den forbindelse oplyse, at en læge har pligt til af egen drift at informere en patient om forhold, som patienten må formodes ikke at være bekendt med, og som må anses for væsentlige for patientens stillingtagen til undersøgelse, behandling m.v.. Nævnet fandt, at der gælder en mere omfattende informationspligt ved tilfælde af behandlinger, som medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer eller bivirkninger.