Gelex

Klage over graviditet udenfor livmoderen og tarmstop efter operation

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12274@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at patientens egen læge havde overtrådt lægeloven, fordi han ikke ordinerede ultralydsskanning. Nævnet lagde herved vægt på, at der forelå et udskrivningsbrev, som tilrådede ultralydsskanning ved ny graviditet, og at patienten ved konsulationen selv havde gjort lægen opmærksom herpå.

Patientklagenævnet fandt, at lægerne på den gynækologiske afdeling ikke havde overtrådt lægeloven. Nævnet lagde her vægt på, at patienten ifølge journalen havde været velbefindende de første to dage efter operationen. På tredjedagen opstod der kvalme og feber, men der blev noteret normal afføring og maven blev fundet blød, men oppustet. Der blev indledt behandling med to typer antibiotika og væske i venen, og der blev foretaget blodtransfusion. På grund af fortsatte opkastninger blev der nedlagt sonde i mavesækken. Da patientens tilstand på fjerdedagen ikke var bedret, blev der foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet oplyste, at det er almindeligt, at der opstår stop i mave-tarmkanalens funktion efter operation i bughulen, og det var nævnets vurdering, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard at behandle denne tilstand med væsketilførsel og sonde i mavesækken og først foretage røntgenundersøgelse, hvis maven ikke er kommet i gang efter tre til fire dages forløb.

Versioner

  1. 2000-12-31