Klage over huldannelse i livmodervæggen efter oplægning af spiral
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12282@2000-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt, at den praktiserende læge ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin oplægning af spiralen.
Nævnet kunne blandt andet oplyse, at det var en kendt komplikation, at spiralen kunne perforere livmodervæggen og blive placeret i enten denne eller i bughulen.
Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på lægens oplysning om, at hun forinden spiralens oplægning orienterede sig om livmoderens placering ved en vaginaleksploration.
Nævnet lagde endvidere blandt andet vægt på, at lægen påmonterede en klotang midt på livmoderhalsen, og at hun indførte en sonde for at passere og udvide livmoderhalskanalen og finde livmoderhulen. Sonden blev herefter taget ud, og spiralen blev ført op i livmoderhulen i sit indføringshylster, som herefter blev trukket ud. Sluttelig udførte lægen en vaginaleksploration for at orientere sig om, hvorvidt livmoderen føltes normal, og om, hvorvidt spiralsnorene lå korrekt.