Klage over utilstrækkelig behandling af underlivssmerter samt opfølgning på celleprøve
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12302@2000-12-31/da
Indhold
For så vidt angik klagen over, at kvinden først blev indkaldt til kontrol 6 måneder efter den første celleprøve fandt nævnet grundlag for kritik af den praktiserende læge. Nævnet lagde vægt på, at det efter sceeningsprogrammet i amtet var den praktiserende læges ansvar at indkalde den pågældende kvinde til de kontrolundersøgelser m.v., som indgår i sceeningsprogrammet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at celleprøven havde vist inflammationsbetingede celleforandringer, hvilket kunne være tegn på infektion og desuden kunne være udtryk for begyndende kræftforandringer. Det fremgik ligeledes af svaret på prøven, at man anbefalede en ny prøve efter 3 måneder, en foranstaltning, der er gældende i alle amter.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægernes behandling af kvindens betændelse i livmoderhalsen, idet kvinden ved undersøgelsen den 10. december 1998 ikke havde symptomer på betændelse, og idet lægen ikke ved den gynækologiske undersøgelse fandt tegn på infektion i underlivet. Oplysningerne om betændelse i livmoderhalsen hidrørte fra den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse af celleprøven på Patologisk Institut. Nævnet lagde således vægt på, at denne information ikke var til stede på undersøgelsesdagen.
For så vidt angik klagen over den ukorrekte behandling af kvindens underlivssmerter fra slutningen af juni 1999 og ca. 3 måneder frem fandt Patientklagenævnet, at de involverede læger var omhyggelige i deres undersøgelser, idet de foretog gentagne podninger, behandlingsforsøg og indlæggelser.