Klage over infektion efter blokade, mangelfuld information om diagnose og over udførelse af en undersøgelse ordineret til en anden patient
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12322@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af praktiserende læge A. Nævnet lagde herved vægt på, at symptomerne var forenelige med seneskedehindebetændelse, og fandt, at der blev givet en almindelig anerkendt behandling herfor. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B ved dennes angivelse af diagnose i forbindelse med indlæggelsen af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at det af lægens journalnotater fremgik, at lægen alene angav mistanke om knoglemarvsbetændelse som indlæggelsesdiagnose.
Patientklagenævnet fandt ikke at kunne kritisere de involverede læger på medicinsk afdeling. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten gennemgik et relevant og adækvat undersøgelsesprogram, ligesom nævnet ikke fandt at kunne kritisere den lægelige supervision af lægevikarerne. Videre lagde nævnet vægt på, at der på mistanke om infektion blev påbegyndt antibiotisk behandling samt foretaget relevante tiltag for at udrede infektionens omfang og eventuelt tilgrundliggende ondartet sygdom.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå det af klager anførte om, at patienten blev behandlet ud fra diagnosen "akut cancer obs. pro." uden at han blev informeret herom.
For så vidt angår klagen over, at patienten blev underkastet en fejlagtig lungefunktionsundersøgelse, fandt nævnet grundlag for kritik af den sygeplejerske, der forestod undersøgelsen ved ikke på tilstrækkelig vis at kontrollere patientens cpr.nr. og dermed undlod at sikre sig mod forveksling af patienter med samme navn. Nævnet fandt, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med patientundersøgelser foretages den rette identifikation af patienten.