Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af en patients svimmelhedsanfald
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12326@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af de involverede læger på medicinsk afdeling, Sygehus 2, idet nævnet lagde vægt på, at der ved indlæggelsen den 17. september 1999 blev foretaget en relevant undersøgelse af patienten, som omfattede en detaljeret gennemgang af sygehistorien, afsluttet med en komplet klinisk undersøgelse.
Videre lagde nævnet vægt på, at patienten de følgende døgn relevant blev gennemgået af flere læger, herunder overlæge A, som i sin samtale med patienten også informerede om indløbne undersøgelsessvar. Under indlæggelsen blev der således blandt andet foretaget en MR-scanning af hjernen og en neurofysiologisk undersøgelse, ligesom der blev foretaget undersøgelser af blodet samt en rygmarvsvæskeundersøgelse. Under hensyn til, at alle disse undersøgelser viste normale forhold, fandt nævnet ikke at kunne kritisere, at patienten blev udskrevet den 30. september 1999.