Klage over forsinket operation med fjernelse af galdeblæren
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12338@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at lægerne ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af patienten.
Nævnet oplyste i den forbindelse, at der ved galdesten kan komme komplikationer i form af stenpassage fra galdeblæren til de dybe galdeveje. Herved kan der opstå betændelse i disse på grund af blokade af afløbet og / eller bugspytkirtelbetændelse.
Nævnet oplyste videre, at komplikationsfrekvensen ved operation for galdesten med betændelse i de dybe galdeveje er høj hos patienter over 60 år. Ved fjernelse af betændelsen i de dybe galdeveje ved røntgenundersøgelse af dybe galdeveje (ERCP) og efterfølgende operation fås et betydeligt fald i komplikationsfrekvensen. Man skal derfor altid være opmærksom på, om der er tegn på sten i de dybe galdeveje. Dette skal mistænkes ved påvirkning af levertallene. Oftest ses påvirkning af visse af enzymerne (ASAT, bas. Fosfatase), men også syntesefunktionen (faktor 2+7+10) kan være påvirket og markere leverpåvirkning.
Nævnet kunne endelig oplyse, at ERCP rummer en vis risiko for hjertemæssigt stress. Påvirkning af hjertet ses således i 30-40% af tilfældene med hurtig puls og rytmeforstyrrelser.
Nævnet lagde ved sin afgørelse lagt vægt på, at der var tegn på påvirkning med infektion af de dybe galdeveje, og at der derfor var grundlag for en undersøgelse af de dybe galdeveje. Imidlertid var patienten hjertemæssigt dårlig med uregelmæssig hurtig puls (artriflimmer), hvorfor lægerne primært afstod fra en undersøgelsen af de dybe galdeveje, men iværksatte behandling med antibiotika for at sikre mod komplikationer. Lægerne fulgte herefter patientens hjertemæssige situation og planlagde at foretage undersøgelse af de dybe galdeveje, hvis hjerteaktionen fortsat var stabil. Undersøgelsen blev foretaget, 4 dage efter at hjertets rytme var normaliseret.
Patientklagenævnet fandt således, at det var velindiceret at afstå fra undersøgelsen af de dybe galdeveje, da patienten hjertemæssigt var dårlig. Det var således relevant først at foretage undersøgelsen, da hjertefunktionen var stabiliseret. Galdeblæren blev herefter fjernet ved en operation 2 dage senere.