Klage over dannelse af en kunstig forbindelse mellem blære og tarm
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12340@2000-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt, at den opererende overlæge foretog en utilstrækkelig frilægning af endetarmsstumpen. Nævnet fandt det ligeledes kritisabelt, at sammensyningen med endetarmen skete 7-8 cm fra endetarmsåbningen på trods af, at det ved en kikkertundersøgelse var fastslået, at endetarmsstumpen havde en længde på mindst 25 cm.
Nævnet fandt således at overlægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved operationen.
Nævnet lagde herved vægt på, at såfremt der var sikret en tilstrækkelig frilægning af endetarmsstumpen med sikker identifikation, ville en senere opstået komplikation med kunstig forbindelse (fistel) mellem blæren og endetarmen være undgået. Nævnet tog ved sin vurdering endvidere i betragtning, at overlægen i forbindelse med operationen var opmærksom på, at der kunne være sket en beskadigelse af blæren, idet han ved operationens afslutning foretog en kikkertundersøgelse af blæren, på grund af blod i urinen. Ved denne undersøgelse blev der fundet normale forhold i blæren, hvilket nævnet fandt talte imod, at sammensyningsapparaturet har været stukket direkte igennem blæren. Derimod havde der sandsynligvis været tale om, at en del af blærevæggen havde været sammenklemt af sammensyningsapparaturet og dermed efterfølgende havde forårsaget en kunstig forbindelse (fistel).
Patientklagenævnet fandt, at det var et hændeligt uheld, at milten blev beskadiget i forbindelse med frilægningen af venstre side af tyktarmen forud for reetablering af dens kontinuitet.