Klage i forbindelse med kontrol for blærekræft
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12348@2000-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt, at den læge der den 18. april 1997 informerede patienten om resultatet af urinundersøgelsen, burde have sikret sig, at det undersøgelsesprogram, som var fastlagt den 15. januar 1997, var iværksat, og at patienten kom til de planlagte undersøgelser. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten havde en ondartet kræftlidelse i blæren, hvor der - selv når sygdommen tilsyneladende er under kontrol - er meget stor risiko for, at der sker en udvikling i form af ny svulstdannelse med både øget lokal og universel udbredning og spredning. Da det ikke var for nævnet at identificere den pågældende læge, sendtes afgørelsen til sygehuset ved den administrerende overlæge til orientering.