Gelex

Klage over undersøgelse og behandling af diskusprolaps

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12352@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at overlæge A ikke kunne kritiseres for undersøgelse og behandling af patienten. Der blev ikke fundet indikation for skanning af patienten ryg, idet den grundige kliniske undersøgelse ikke afslørede abnormiteter i form af f.eks. nerverodstryk, som kunne indicere denne undersøgelse. Overlægen henviste relevant til fysioterapeutisk behandling. Videre fandt nævnet, at overlæge A korrekt foranledigede en neurokirurgisk vurdering på baggrund af den udførte CT-skanning.

Ligeledes fandt nævnet, at overlæge A ved behandlingen af patienten levede op til almindelig anerkendt faglig standard, da der på relevant fagligt grundlag blev forsøgt epiduralblokadebehandling. Der var ikke afgørende uprøvede reumatologiske behandlingsforslag, hvorfor overlægens afslutning af patienten var i orden.

For så vidt angik overlæge B, fandt nævnet, at han havde levet op til den almindelige anerkendte faglige standard i forbindelse med behandlingen af patienten. Det er almindelig klinisk praksis at være tilbageholdende med operation for diskusprolaps, når der er uoverensstemmelse imellem de kliniske symptomer, de objektive kliniske fund og den på skanningerne påviste diskusprolaps. Resultaterne af sådanne indgreb er ofte dårlige, idet lændesmerterne da kan have anden årsag end selve prolapsen. Hertil kommer, at der også ved et sådant tvivlsomt indiceret indgreb er risiko for komplikationer.

Nævnet kunne oplyse, at det er meget usædvanligt, at en overvejende venstresidig prolaps giver symptomer i højre ben, når der overhovedet ikke er symptomer i venstre ben. Hertil kommer, at prolapsen vurderet ud fra CT- og MR-skanning ikke syntes at påvirke de højresidige nerverødder.

Endelig var det nævnets opfattelse, at det ikke er almindelig praksis at henvise til en kollega med henblik på at få endnu en vurdering, specielt ikke, hvis den pågældende patient ikke overfor lægen udtrykker ønske herom.

Versioner

  1. 2000-12-31