Klage over manglende behandling af lægevagten i forbindelse med smerter og blødning under graviditet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12365@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A og B. Nævnet lagde vægt på, at vagtlæge A havde undersøgt patienten relevant og derved havde udelukket alvorlig akut tilstand i livmoderen, og at patienten ved henvendelse til vagtlæge B havde oplyst, at hun havde smerter, men ingen blødning.
Patientklagenævnet fandt imidlertid, at vagtlæge C havde overtrådt lægeloven. Nævnet lagde herved vægt på, at der nu var stærkere smerter, og at der var tilkommet blødning med blodklumper. Det var således nævnets opfattelse, at der på dette tidspunkt var tydelige tegn på, at patienten var ved at abortere. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten henvendte sig to gange igen med samme symptomer, og indskærpede på denne baggrund vagtlæge C at udvise større omhu i sit fremtidige virke.