Klage over manglende henvisning efter telefonsamtale
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12366@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den praktiserende læges handlemåde i forbindelse med de to telefoniske henvendelser.
Nævnet lagde vægt på, at det forudsættes, at en viderehenvisning indeholder så fyldige oplysninger som muligt - herunder en relevant klinisk undersøgelse - således at en korrekt visitation kan foretages.
Patientklagenævnet fandt det derfor i overensstemmelse med sædvanlig lægefaglig praksis, at kvinden henholdsvis ved den første telefoniske henvendelse af lægens sekretær blev opfordret til at ringe senere for at tale med lægen, og ved den anden telefoniske henvendelse 10 dage senere af lægen blev tilbudt en klinisk undersøgelse samme dag med henblik på en nærmere stillingtagen til viderehenvisning.
Patientklagenævnet fandt desuden, at den praktiserende læge ikke kunne kritiseres for ikke selv telefonisk at have kontaktet kvinden efter hendes første telefoniske henvendelse, hvor hun ikke havde reageret på opfordringen fra lægens sekretær om at ringe igen i telefontiden med henblik på at høre, hvorledes lægen forholdt sig til hendes ønske om en telefonisk viderevisitation.