Klage over manglende diagnose (compartment syndrom)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12391@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at reservelæge A iværksatte en relevant og tilstrækkelig behandling og lagde herved vægt på, at der blev ordineret tæt observation samt akut spaltning ved enhver forværring.
Patientklagenævnet fandt endvidere, at reservelæge B ikke kunne kritiseres for sin vurdering, men at det dog ville have været hensigtsmæssigt, såfremt han umiddelbart havde konfereret med bagvagten. Nævnet lagde vægt på, at årsagen til indlæggelsen var trykforhøjelse i muskellogen.
Patientklagenævnet fandt yderligere, at afdelingslægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet lagde herved vægt på, at hun på baggrund af oplysninger fra reservelægen ikke foretog en selvstændig vurdering.