Klage over manglende grundlag for tvangsbehandling efter to dages indlæggelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12407@2000-12-31/da
Indhold
Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicinering. Der blev som begrundelse anført, at patienten på indlæggelsestidspunktet blev fundet sindssyg og var kendt med lidelsen paranoid skizofreni, samt at han i sin aktuelle tilstand ikke kunne antages at være i stand til at samarbejde om en ambulant behandling. Nævnet lagde vægt på, at han tidligere havde været i behandling med antipsykotisk medicin med god effekt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet bedømmelse, at patienten var sindssyg, og at det havde været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til en helbredelse eller en betydelig bedring af hans tilstand ellers var blevet væsentlig forringet. Nævnet lagde vægt på, at han led af sindsspaltningssygdom (skizofreni).
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at beslutningen om tvangsbehandling blev truffet 2 dage efter patientens indlæggelse. I dette tidsrum havde han efter det oplyste ikke været væsentlig forpint, angstpræget eller selvmordstruet. Ved indlæggelsen blev han beskrevet som tidvis anspændt, urolig og latent aggressiv, og det fremgik ikke af journalen, at han skulle være i risiko for at udvikle et delirium. Videre lagde nævnet vægt på, at han ved indlæggelsen accepterede at indtage den ordinerede beroligende medicin. Hvis han kørte yderligere op, ville man kunne bedre hans psykiske tilstand ved en beroligende indsprøjtning.