Gelex

Klage over mangelfuld operation

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12431@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den behandling, der blev givet i forbindelse med operationen, hvor mandlerne blev fjernet.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at der af journalen ikke fremgik oplysninger om, at der var problemer i forbindelse med indgrebet. Endvidere fremgik det, at der ved kontrollen en uge senere blev fundet normale forhold set i lyset af, at der en uge forinden var blevet fjernet mandler.

Nævnet oplyste, at der umiddelbart under mandlerne findes muskulatur, som bør bevares ved en mandeloperation. I forbindelse med gentagne betændelser i mandlerne dannes der meget ofte arvæv omkring mandlerne, og det kan i sådanne tilfælde være vanskeligt at finde en præcis afgrænsning mellem mandlerne og det omgivende muskelvæv. Der kan således sidde ganske små, eventuelt mikroskopiske, rester af mandelvæv tilbage efter en mandeloperation. Typisk vil sådant mandelvæv i løbet af nogen tid vokse lidt, men det er sjældent forekommende, at det giver anledning til sygdomsproblemer.

Versioner

  1. 2000-12-31