Klage over manglende information og behandling af 2-årig pige
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12433@2000-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af speciallæge A's undersøgelse af patienten, idet nævnet lagde vægt på, at det af speciallægens udtalelse fremgik, at det var hans indtryk, at patienten var blevet undersøgt af andre øre-, næse- og halsspecialister, og at der allerede var truffet beslutning om, at der skulle indlægges dræn. Det fremgik endvidere, at speciallæge A kun undersøgte ørerne gennem den udvendige øregang (otoskopi) og ikke målte trykket i mellemøret. Nævnet lagde videre vægt på, at speciallæge A kun foretog otoskopi uden mellemøretrykmåling, inden han foretog det operative indgreb, og at hans konklusioner byggede på indtryk fremfor selvstændige undersøgelser eller oplysninger fra journalmateriale. Endvidere lagde nævnet vægt på, at speciallæge A ikke i tilstrækkeligt omfang søgte patientens sygehistorie oplyst. Endelig lagde nævnet vægt på, at speciallæge A i journalen for den 26. januar 2000 alene noterede patientens diagnose.
Nævnet fandt, at det er speciallægens pligt at foretage selvstændige undersøgelser og på baggrund af disse herefter at vurdere, om der er indikation for behandling, og i det omfang tidligere undersøgelser skal indgå i vurderingen, skal journalmateriale indhentes.
Patientklagenævnet fandt tillige grundlag for at kritisere speciallæge A's information om behandlingen m.v., idet nævnet herved lagde vægt på, at det af speciallæge A's udtalelse fremgik, at han formodede, at andre havde givet indformation om indgrebet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der i journalen intet var noteret om information.
Som følge af karakteren af speciallæge A's handlemåde, fandt nævnet, at det burde indskærpes speciallæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
Med hensyn til klagen over at patienten ikke forud for bedøvelsen havde fået beroligende medicin, fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ikke er almindeligt at anvendeberoligende medicin forud for operative indgreb i ørerne.
Vedrørende klagen over, at speciallæge B foretog bedøvelsen i hastværk, fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet lagde lagt vægt på, at det ikke altid er muligt at få børn, især små børn til at acceptere bedøvelsesmasken, og at det derfor kan være nødvendigt at påbegynde bedøvelsen, selvom barnet modsætter sig dette. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den anvendte bedøvelse ilt, lattergas og Sevofluran hurtigt vil få et barn til at sove.
Vedrørende klagen over manglende overvågning, fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet kunne oplyse, at observationen efter en operation begynder på operationsstuen, hvor anæstesiologen sikre sig, at reflekser, muskelspændingerne (tonus), vejrtrækning samt iltning af vævene er i orden. Nævnet kunne endvidere oplyse, at ved bedøvelse med ilt, lattergas og Sevofluran ophører bedøvelsen hurtigt. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at patienten blev placeret i et lokale sammen med sine forældre således, at de var hos hende, da hun vågnede.
Med hensyn til klagen over manglende indkaldelse til kontrol, fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik, idet nævnet lagde vægt på, at det af journalmaterialet fremgik, at patienten fik en tid til kontrol 10 dage efter operationen.