Gelex

Indberetning af fejlmedicinering og utilstrækkelig supervision af studerende

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/12442@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Det var Patientklagenævnets opfattelse, at supervision af en sygeplejestuderende ikke alene kan baseres på den studerendes egen tilbagemelding, men tillige omfatter en forpligtelse for den superviserende sygeplejerske til aktivt at søge oplysninger om forhold i forbindelse med den studerendes arbejde, der kan være af væsentlig betydning for patientbehandlingen og sikkerheden i forbindelse hermed, herunder oplysninger om eventuelle ordinationer.

Nævnet fandt herefter, at sygeplejersken som supervisor for den studerende burde have sikret en løbende kontrol med dennes arbejde. Kontrollen bude blandt andet have omfattet en gennemgang af den sygeplejestuderendes optegnelser i sygepleje- og medicinkardex.

Ved at undlade at foretage en sådan kontrol fandt nævnet, at sygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin supervision af den sygeplejestuderende.

Vedrørende den sygeplejerske, der ophældte medicinen, lagde nævnet vægt på hendes oplysninger om, at hun blev i tvivl om ordinationens rigtighed i forbindelse med ophældningen.

Nævnet fandt, at det af sygeplejerskelovens bestemmelse om omhu og samvittighedsfuldhed kan udledes, at såfremt der i forbindelse med medicingivning opstår usikkerhed om en ordinations rigtighed, eller mistanke om, at der kan foreligge en fejl, har sygeplejersken pligt til straks at afbryde medicingivningen og søge ordinationen bekræftet, eventuelt ved kontakt til den behandlingsansvarlige læge.

Patientklagenævnet fandt, at sygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved at undlade at søge ordinationens rigtighed bekræftet inden hun ophældte medicinen.

Nævnet indskærpede desuden overfor sygeplejersken at hun udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Versioner

  1. 2000-12-31