Ankestyrelsens principafgørelse C-53-00 om genbehandlingsfrist - nedsættelse af fristen - indbringelse for Landsretten
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9289@2000-12-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse C-53-00 om genbehandlingsfrist - nedsættelse af fristen - indbringelse for Landsretten
Resume: Der var ikke hjemmel i serviceloven til at indbringe en sag for Landsretten med påstand om forlængelse af fristen for genbehandling af anbringelse uden for hjemmet af en 16-årig dreng i en afgørelse, hvor Ankestyrelsen havde nedsat en forlænget frist til den almindelige 1-års frist. Prøvelsesretten omfatter ikke sager om skærpelse af tvangsindgreb, men alene prøvelse af de materielle betingelser for anbringelsens iværksættelse og opretholdelse. *)
Love: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 43, stk. 1, § 43, stk. 2 og § 124 Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 62, stk. 3 og § 62, stk. 4 Note: *) Se desuden SM O-157-97 Sagsfremstilling: En 16-årig dreng havde siden 1993 været anbragt i familiepleje. Sagen var herefter flere gange blevet behandlet i Børn og unge-udvalget med henblik på fortsat anbringelse. Børn og unge-udvalget havde senest i efteråret 1998 besluttet, at drengen fortsat skulle være anbragt uden moderens samtykke samt besluttet at forlænge fristen for anbringelse uden for hjemmet til drengens fyldte 18. år i medfør af servicelovens § 43, stk. 2. Under sagens behandling i Ankestyrelsen nedlagde moderens advokat påstand om, at fristen blev sat til den sædvanlige 1-års frist. Den 16-åriges advokat nedlagde påstand om at stadfæste den forlængede frist. Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for en forlængelse af fristen efter § 43, stk. 2, ikke var opfyldt, idet det ikke var dokumenteret, at hensynet til drengen tilsagde at fristen skulle forlænges. Det var således ikke dokumenteret, at selve sagens behandling påvirkede den 16-årige. Ankestyrelsen traf herefter afgørelse om, at sagen skulle genbehandles efter den sædvanlige 1-årige genbehandlingsfrist jf. servicelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. Den 16-åriges advokat indbragte herefter Ankestyrelsens afgørelse for Landsretten med henblik på at fristen for genbehandling blev sat til det fyldte 18. år. Afgørelse: Under sagens behandling i Landsretten nedlagde Ankestyrelsen ved kammeradvokaten påstand om at sagen blev afvist. Landsretten fandt herefter, at sagen skulle afvises. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende beslutninger truffet af Børn og unge-udvalg behandles ved indbringelse for Landsretten efter retsplejeloven kapitel 43a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Efter baggrunden for tilblivelsen af bestemmelserne i dette kapitel angår disse prøvelse af de materielle betingelser for frihedsberøvelsens iværksættelse og opretholdelse. Da den 16-åriges påstand i sagen vedrørte en skærpelse af tvangsindgrebet fandtes denne påstand ikke at være omfattet af prøvelsesretten i servicelovens § 124.