Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9446@2000-10-20/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.5.0006 Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle klage over domstolenes strafudmåling i voldtægtssager. To kvinder klagede, foranlediget af en dom om massevoldtægt, over, at den danske stat ikke beskytter piger og kvinder mod voldtægt tilstrækkeligt. Klagerne fandt de afsagte domme for milde. Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle klagen, idet nævnet der er et administrativt klageorgan, ikke har kompetence til at behandle klager over domstolenes afgørelser.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬Ved skrivelse af 6. september 2000 til Ligestillingsnævnet har to kvinder klaget over " den danske stats forsømmelser af sin pligt til at beskytte piger og kvinder mod voldtægt". Det anføres i klagen, at " den danske stat derigennem sætter en alvorlig hindring for kvinders ligestilling i det danske samfund. Det hedder videre i klagen: ¬¬"Med de sidste to domme om massevoldtægt fra Århus mod unge piger udsendes de danske domstole politiske signaler - signaler til samfundet om, at det er i orden at voldtage kvinder, og signaler til kvinder og piger om, at de skal finde sig i overfald og overgreb. I begge domme er der taget mere hensyn til voldtægtsmændene (mænd) end til ofrene (piger). ¬¬Til sammenligning er en 25-årig englænder blevet idømt 40 dages fængsel og en bøde på kr. 257.000 for at lave graffiti, hvorefter han blev udvist af landet. De 7 unge mænd, som har holdt en 14-årig pige indespærret og voldtaget hende i flere timer i Århus, skal betale hende en erstatning på kr. 50.000. Derfor er det tydeligt, at Danmark hverken tager voldtægt særlig alvorligt eller udnytter de eksisterende love til at beskytte kvinder mod voldtægt. Dermed overtræder Danmark bl.a. art. 2 c af CEDAW-konventionen (som Danmark har ratificeret), hvis ordlyd er følgende: ¬¬Art. 2 ¬¬De deltagende stater fordømmer alle former for diskrimination imod kvinder, er enige om med alle passende midler og ufortøvet at føre en politik, der går ud på at afskaffe diskrimination imod kvinder, og påtager sig med dette mål for øje . . . . . ¬¬at tilvejebringe retslig beskyttelse af kvinders rettigheder på lige fod med mænd og gennem kompetente nationale domstole og andre offentlige institutioner at sikre at kvinder beskyttes imod enhver diskriminerende handling. ¬Formanden for Foreningen Hjælp Voldsofre siger til Politiken den 11. juli 2000: "Der er kommet en skævvridning af straffe inden for voldsområdet. Man straffer for hårdt i de milde voldssager. Og man straffer for mildt i voldtægtssager . . . Det er en hån mod ofrene i de grove sager - særligt mod kvinderne der bliver voldtaget." ¬¬Vi opfordrer Ligestillingsnævnet til at undersøge, hvorfor voldtægt af kvinder straffes for mildt og vold mellem jævnbyrdige mænd straffes hårdere. Da det er velkendt, at justitsminister Frank Jensen ikke har meget sympati for kvinder, kan det tænkes, at han har udsendt signaler om, at voldtægt ikke skal straffes. ¬¬Som kvinder føler vi, at vores retssikkerhed er blevet krænket på grund af de milde domme i de omtalte voldtægtssager. Hvis det danske retssystem ikke beskytter os som kvinder mod vold fra den mandlige del af befolkningen, hvordan skal kvinder og piger kunne beskytte sig? Eller skal vi gribe til selvtægt? " ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Som Ligestillingsnævnet opfatter klagen, angår denne domstolenes strafudmåling i voldtægtssager. ¬¬Ligestillingsnævnet, der er et administrativt klageorgan, har ikke kompetence til at behandle klager over domstolenes afgørelser. ¬¬For det tilfælde, at klagen tillige angår anklagemyndighedens praksis i voldtægtssager, har Ligestillingsnævnet oversendt klagen til Justitsministeriet til eventuel videre foranstaltning. ¬¬ Som følge bestemmes: ¬¬Nævnet kan ikke behandle klagen. <E. 2.5.0006>