Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2000-10-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9447@2000-10-20/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.4.0002 Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle en klage over en lovbestemmelse, hvorefter et barn, født i udlandet med en dansk far ikke automatisk erhverver dansk indfødsret. En mand klagede over, at et barn, født i udlandet med en dansk far ikke automatisk erhverver dansk indfødsret, mens barnet automatisk ville erhverve dansk indfødsret uanset fødeland, såfremt moderen havde været dansk og faderen udlænding. Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle klagen, da det omhandlede retsforhold fremgår af en lovbestemmelse.

Medlemmer ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬Klageren er fader til et barn, der den 31. marts 2000 blev født i Nairobi uden for ægteskab af en kenyansk moder. ¬¬Klageren har den 18. september 2000 klaget til Ligestillingsnævnet over, at et barn født i udlandet med en dansk far ikke automatisk erhverver dansk indfødsret, mens barnet automatisk ville erhverve dansk indfødsret uanset fødeland, såfremt barnets moder havde været dansk og faderen havde været udlænding. ¬¬ Nævnets bemærkninger ¬Efter lov om dansk indfødsret § 1 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 15 januar 1999) erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet dog kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget. ¬¬Da det således fremgår af en lovbestemmelse, at et barn af en dansk fader, der er født uden for ægteskab i udlandet, ikke automatisk erhverver dansk indfødsret, har Ligestillingsnævnet ikke mulighed for at behandle klagen. ¬¬ Som følge bestemmes: ¬¬Nævnet kan ikke behandle klagen. <E. 2.4.0002>

Versioner

  1. 2000-10-20