Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9459@2001-01-22/da
Indhold
Ved klageskrift af 29. februar 2000 har klageren påstået de indklagede tilpligtet at betale 38.561,55 kr. med nærmere angivne renter.
De indklagede har principalt bestridt, at Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed har kompetence til at træffe afgørelse i sagen. Subsidiært har de indklagede påstået frifindelse og har endvidere bl.a. påstået klageren dømt til at anerkende, at de opsatte lofter i der opførte parcelhus ikke er i overensstemmelse med parternes aftale.
Kompetencespørgsmålet er udskilt til særskilt afgørelse på skriftligt grundlag af en dommer.
Det fremgår af sagens oplysninger bl.a., at parterne den 1. maj 1997 underskrev entrepriseaftale, hvorefter klageren skulle opføre et typehus for de indklagede på deres grund. I entrepriseaftalens punkt 1 er det anført, at klageren påtager sig at udføre samtlige entrepriser" i henhold til almindelige betingelser for arbejder og leverancer AB 92". I aftalens punkt 4 om økonomi og sikkerhed er der henvist til AB 92 §§ 6 og 7. Det er ikke oplyst, om de indklagede har modtaget rådgivning i forbindelse med entrepriseaftalens indgåelse.
Efter byggeriets afslutning opstod der uenighed mellem parterne, idet de indklagede påberåbte sig en række fejl og mangler ved byggeriet og som følge heraf undlod at betale den sidste rate af entreprisesummen. Korrespondancen vedrørende mangler er efter det foreliggende ført direkte mellem parterne. De indklagede indbragte sagen for Byggeriets Ankenævn, der efter afholdt syn og skøn gav dem delvist medhold i en kendelse af 30. november 1999. efterfølgende betalte de indklagede restentreprisesummen med fradrag af udbedringsudgifterne vedrørende de i Ankenævnet konstaterede mangler. De fratrak endvidere et beløb, som skulle modsvare udbedring af ikke-kontaktsmæssige lofter og følgeskader i forbindelse hermed. Denne sag vedrører sidstnævnte beløb.
Klageren har vedrørende kompetencespørgsmålet gjort gældende, at AB 92 ifølge parternes aftale gælder som helhed for parternes retsforhold. Parterne har ikke fraveget nogen del af AB 92, heller ikke § 47, der hjemler parternes ret til at få deres tvister afgjort ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Der kan ikke stilles krav om, at § 47 særskilt skal være vedtaget mellem parterne. De indklagede har selv tidligere foranlediget syn og skøn i overensstemmelse med AB 92 § 45 og har således selv haft den opfattelse, at bestemmelserne i AB 92 §§ 45-47 gælder for parternes retsforhold.
De indklagede har heroverfor gjort gældende, at entrepriseaftalen ikke indeholder udtrykkelig aftale om, at tvister mellem parterne skal afgøres ved voldgift i Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, hvilket må kræves, for at Voldgiftsnævnet har kompetence.
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat:
Den foreliggende tvist vedrører forholdet mellem køberne af et parcelhus og den entreprenør, der har påtaget sig at opføre huset. Der foreligger ikke oplysninger om, at køberne skulle have noget særligt kendskab til byggeri, eller at de skulle have modtaget sagkyndig rådgivning i forbindelse med entrepriseaftalens indgåelse. Under de omstændigheder findes entrepriseaftalens henvisning til AB 92 ikke at kunne medføre, at voldgift er vedtaget mellem parterne. Som følge heraf
Denne sag afvises for voldgiftsretten.
Klageren skal betale sagsomkostninger til de indklagede med 3.000 kr. Klageren skal endvidere afholde de omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.