Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9465@2000-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Advokat A har ved skrivelse af 30. oktober 1998 for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i K1 Pensionskasse, K2 Pensionskasse og K3 Pensionskasse, med senere tiltrædelse fra kassernes generalforsamlinger, klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelser af 30. juni og 23. september 1998 har taget anmeldelser fra pensionskassernes bestyrelser om en ændring af pensionskassernes tekniske grundlag, således at forøgede pensionshensættelser som følge utilregnelighedspensioneringer så vidt muligt dækkes af pensionskassernes akkumulerede overskud, til efterretning, uagtet anmeldelserne efter generalforsamlingernes opfattelser hviler på et ugyldigt grundlag.

Sagens behandling i Finanstilsynet

... (Udtaget)

De tre pensionskasser har i alt væsentligt enslydende vedtægter. Bestyrelserne består af en formand og fire andre medlemmer, hvoraf formanden og 2 af medlemmerne udpeges af B og 2 af medlemmerne vælges af og blandt medlemmerne på generalforsamlingen. Bestyrelserne, der er beslutningsdygtige, når mere end halvdelen af medlemmerne, herunder formanden er tilstede, ansætter direktøren og forestår sammen med direktøren ledelsen af pensionskassen. Generalforsamlingens kompetence omfatter bl.a. beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. Ændringer af vedtægterne kan kun vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer og har først gyldighed, når de er godkendt af B. I tilfælde af pensionskassernes opløsning tilfalder eventuel overskydende formue efter opfyldelsen af pensionstilsagn B. Enhver uenighed om fortolkningen af vedtægter og pensionsregulativet kan afgøres endeligt ved voldgift.

Også pensionskassernes pensionsregulativer er i alt væsentligt enslydende og indeholder i § 1, stk. 7, bestemmelser om, at B, respektivt dets datterselskaber, "yder et ordinært bidrag, beregnet som en procentdel af den pensionsgivende løn samt et ekstraordinært bidrag til dækning af eventuelt underskud. Endvidere indbetaler Selskabet beløb til dækning af de udgifter, pensionskassen påføres, som følge af, at et medlems pensionsrettigheder ændres efter Selskabets beslutning. Medlemmerne indbetaler ikke pensionsbidrag til pensionskassen."

I forbindelse med B's kapitalindskud i pensionskasserne i 1994 blev det af bestyrelsen til Finanstilsynet anmeldte økonomiske og tekniske grundlag ændret, således at pensionshensættelserne beregnes med en grundlagsrente på 3%, en beregningsteknisk pensioneringsalder på 60 år og et årligt ordinært bidrag fra B på 6% af de tjenstgørendes pensionsgivende lønddele. Endvidere indbetalte B senest i 1995 i tilfælde af utilregnelighedspensionering før det fyldte 60. år et ekstraordinært bidrag til dækning af den forøgede pensionshensættelse hertil.

I maj-juni 1997 og januar 1998 indgik B og personaleorganisationerne aftaler om særlige fratrædelsesvilkår ved tilbudte afskedigelser .... For medlemmer under 60 år af de tre pensionskasser indebar aftalerne bl.a., at de kunne oppebære løbende pension med 1 - 2 års ekstraordinært forhøjet pensionsalder.

Ved skrivelse af 18. december 1997 besvarede Finanstilsynet en forespørgsel fra en af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer således:

"Ved skrivelse af 21. oktober 1997 har De på vegne af .... stillet nogle spørgsmål om fremgangsmåden ved afskedigelse af medarbejdere af anden utilregnelig årsag end invaliditet og alder.

I den anledning skal Finanstilsynet meddele, at man ikke kan tage stilling til fortolkningen af pensionskassernes vedtægter og pensionsregulativer. Dette må afgøres af domstolene eller ved voldgift efter vedtægternes § 21.

Samtidig henleder tilsynet dog opmærksomheden på, at anvendelse af pensionskassernes overskud til finansiering af førtidspensionering ifølge § 13, nr. 3, i firmapensionskasseloven skal anmeldes til Finanstilsynet. ....

En sådan anmeldelse bør vedlægges en udtalelse fra pensionskassernes aktuarer om, hvorvidt det anmeldte er betryggende og rimeligt, jf. lovens § 17.

..."

De tre pensionskassers bestyrelser vedtog i forbindelse hermed mod de generalforsamlingsvalgte medlemmers protest følgende tilføjelse til kassernes økonomiske og tekniske grundlag, som i december 1997 blev anmeldt til Finanstilsynet:

"I det omfang, der træffes beslutning om fremtidige utilregnelighedspensioneringer, som skal finansieres af pensionskassen, forøges pensionshensættelserne med nutidsværdien af udgiften til disse."

Efter møder med bl.a. pensionskassernes generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og deres advokat meddelte Finanstilsynet ved skrivelser af 18. februar 1998 de tre pensionskasser bl.a. følgende:

"I skrivelse af 19. december 1997 ...(1) I skrivelse af 19. december 1997 (2), I skrivelse af 30. december 1997 .. (3) har pensionskassen anmeldt ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag. Ændringerne indebærer, at der ved førtidspensioneringer, der skyldes andre medlemmet utilregnelige årsager end alder eller invaliditet, ikke skal ske indbetaling til pensionskassen fra B A/S.

Efter Finanstilsynets opfattelse er et sådant grundlag ikke betryggende og rimeligt over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede, jf. § 17, stk. 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser (lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997). Når Finanstilsynet ikke anser beregningsgrundlaget for betryggende skyldes det, at den ændrede bestemmelse tillader førtidspensioner uden nogen begrænsning, hvilket kan påføre pensionskassen en økonomisk forpligtelse af helt ubestemt omfang.

Når Finanstilsynet ligeledes ikke anser beregningsgrundlaget for rimeligt over for de medlemmer, der ikke førtidspensioneres, er begrundelsen, at disse medlemmer har fået tilsagn om fremtidig regulering af pensionerne efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Sikkerheden for opfyldelsen af disse tilsagn forringes ved, at pensionskassens basiskapital bliver mindre. Tilsynet finder således, at grundlagsændringen indebærer en forringelse af vilkårene for nogle af pensionskassens medlemmer.

I henhold til lovens § 17, stk. 2 pålægger Finanstilsynet derfor pensionskassen inden en måned at ændre det tekniske og økonomiske grundlag, så de ovennævnte ubetryggende og urimelige forhold bortfalder."

Ved skrivelse af 11. maj 1998 anmeldte K1 Pensionskasse herefter følgende ændrede formulering af tilføjelsen til pensionsregulativet vedrørende utilregnelighedspensioneringer:

"Eventuelle utilregnelighedspensioneringer finansieres ved, at B indbetaler den merudgift for pensionskassen, der er forbundet hermed, jfr. dog nedenstående bestemmelse. I påkomne tilfælde forøges pensionshensættelserne med nutidsværdien af udgiften.

I det omfang, aktuaren efter en samlet vurdering af pensionskassens økonomiske situation finder det betryggende, kan akkumulerede overskud (frie reserver) anvendes til at finansiere utilregnelighedspensioneringer og/eller forhøjede pensionsaldre, der har hjemmel i pensionsregulativet.

En sådan anvendelse af akkumuleret overskud (frie reserver) anmeldes for et år ad gangen til Finanstilsynet bilagt aktuarens dokumentation for betryggelsen."

I den ansvarshavende aktuars medfølgende udtalelse var bl.a. anført:

"Pensionshensættelserne ultimo 1997 er allerede styrket med udgiften til disse.

Pensionskassens egenkapital ud over den lovpligtige solvens udgør ultimo 1997 ca. 48% af markedsværdien af aktierne.

Ud fra dette kan aktuaren ikke ud fra aktuarmæssige synspunkter have noget at indvende mod det besluttede. Det tekniske grundlag vurderes stadig betryggende."

Efter anmodning fra Finanstilsynet fremsendte K1 Pensionskasse med skrivelse af 14. juli 1998 følgende tilføjelse til aktuarudtalelsen:

"Anmeldelsen omfatter førtidspensionering af 403 personer. Udgiften til det anmeldte udgør ca. kr. 100 mill.

Egenkapitalen udgør uden førtidspensioneringerne t.kr. ..., hvilket er 10,9% af hensættelserne.

Efter førtidspensioneringerne udgør egenkapitalen ..., hvilket er 9,0% af hensættelserne.

For en god ordens skyld skal det anføres, at der i min vurdering med hensyn til betryggelse, ikke indgår antallet af personer, men alene udgiften. Endvidere er - så længe egenkapitalen i væsentlig grad overstiger lovens krav - et af de væsentligste tal i bedømmelsen, egenkapitalens størrelse i forhold til markedsværdien af pensionskassens aktier, som angivet i aktuarudtalelsen af 7. maj."

K3 Pensionskasse og K2 Pensionskasse foretog tilsvarende anmeldelser.

Ved skrivelser af 23. september 1998 til de tre pensionskasser meddelte Finanstilsynet herefter, at "Finanstilsynet har taget de fremsendte oplysninger til efterretning og for sit vedkommende betragter sagen som afsluttet."

Sagens behandling i ankenævnet.

Finanstilsynets afgørelser af 23. september 1998 er indbragt for ankenævnet ved advokat A's skrivelser af 30. oktober og 2. december 1998, hvori bl.a. er anført:

"De generalforsamlingsvalgte medlemmer af pensionskasserne kan ikke tiltræde det anmeldte nye tekniske grundlag, hvilket man har meddelt Finanstilsynet. Der vil i overensstemmelse med vedtægterne blive indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger, idet det forventes, at flertallet af pensionskassernes medlemmer er af samme opfattelse. På generalforsamlingen forventes det, at den af bestyrelsesflertallet besluttede ændring af det teknisk økonomiske grundlag vil blive forkastet, og at generalforsamlingen vil pålægge de generaforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer at arbejde for, at B A/S pålægges at indbetale et beløb til dækning af de forøgede pensionshensættelser, som følger af B A/S's beslutning om at utilregnelighedspensionere tjenestgørende medlemmer af pensionskassen.

Påstanden over for Erhvervsankenævnet er, at Erhvervsankenævnet fastslår, at det nye teknisk økonomiske grundlag ikke er gyldigt.

Overfor Erhvervsankenævnet vil klagerne gøre gældende, at det nye tekniske grundlag er i strid med pensionskasselovens § 32, stk. 2, hvorefter der på den ordinære generalforsamling skal træffes afgørelse om anvendelse af pensionskassens overskud. Ifølge § 32, stk. 3, må der alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne, og efter en eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år, med mindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse. Det gøres således gældende, at det nye teknisk økonomiske grundlag indebærer en anvendelse af overskud, og at Finanstilsynet derfor ikke har været berettiget til blot at tage anmeldelsen til efterretning.

Det gøres videre gældende, at det nye tekniske grundlag er i strid med pensionsregulativets § 1, stk. 7.

Det gøres gældende, at den beslutning, der er truffet af bestyrelsens flertal, er ugyldig på grund af inhabilitet. Bestyrelsens flertal, der er udpeget af B A/S, har i dette spørgsmål varetaget B A/S´s og ikke pensionskassernes interesser.

Det gøres gældende, at der er truffet en afgørelse af Finanstilsynet, som kan påklages til Erhvervsankenævnet på samme måde, som Finanstilsynet den 18. februar 1998 meddelte pensionskasserne, at de dengang anmeldte ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag ikke er mere betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede.

Erhvervsankenævnet anmodes under disse specielle omstændigheder om at bortse fra, at klagefristen på 4 uger i § 70 er overskredet. Der henvises i den forbindelse blandt andet til, at Finanstilsynet ikke har meddelt mine klienter ankevejledning.

...

Det er åbenbart, at det har betydning for samtlige pensionsberettigede, at pensionskassen er velpolstret. Frie reserver i form af et stort overført overskud er med til at betrygge pensionerne.

...........

Klagerne ønsker, at pensionskassens nettoresultat og overskud som hidtil skal forblive i pensionskassen til imødegåelse af fremtidige risici og dækningskrav. Eksempelvis antaget det, at en nedsættelse af grundlagsrenten fra 3% til 2 ½ % ...vil medføre forøgede hensættelser, der vil overstige pensionskassernes akkumulerede overskud. Overskuddet kan også forsvinde helt eller delvis under ændrede samfundsforudsætninger af anden karakter, f.eks. udsving i rente, inflation, beskatning af pensionskasser, udsving i kurser på obligationer, aktier og andre værdipapirer, fald i ejendomspriser etc.

En udhuling af pensionskassens reserver indebærer en risiko for samtlige pensionskassens medlemmer.

B A/S har interesse i at kunne foretage afskedigelser med utilregnelighedspensionering til følge uden at skulle indskyde yderligere pensionsbidrag i pensionskassen. Denne interesse bør ikke tilgodeses på bekostning af samtlige medlemmers sikkerhed for deres pensioner. Det er firmapensionskasselovens og Finanstilsynets opgave at beskytte pensionskassernes medlemmer.

Det har da også altid været fast praksis, at der ved utilregnelighedspensionering skete indbetaling, svarende til den forøgede pensionshensættelse, jf. også pensionsregulativets § 1, stk. 7.

Pensionskasserne har i de seneste år haft ganske betydelige overskud, ikke mindst på grund af stigningen i aktie- og obligationskurser. Med det nye tekniske grundlag opnår B A/S den for selskabet fordelagtige situation, at man kan utilregnelighedspensionere et stort antal mennesker uden omkostninger til den hertil svarende pensionsbyrde, idet denne afholdes af pensionskassernes overskud og frie kapital. Dette er helt utilfredsstillende for pensionskassernes medlemmer, også selv om det påhviler B A/S at foretage ekstra indbetalinger, hvis pensionskassernes egne midler ikke er tilstrækkelige til at dække pensionshensættelserne. Hvis B A/S i en sådan situation ikke er i stand til at indbetale de nødvendige beløb, vil det betyde en reduktion af pensionerne for samtlige medlemmer af pensionskassen. I påkommende tilfælde vil staten kun dække en beskeden del af dette tab via den stillede garanti, idet staten kun garanterer for manglende indbetalinger i forbindelse med utilregnelighedspensionering.

Bestyrelsesflertallet har med anmeldelsen af det nye tekniske grundlag opnået en situation, hvor pensionskassens overskud, såvel det løbende som det akkumulerede, kan anvendes til dækning af øgede pensionshensættelser i anledning af utilregnelighedspensionering af B A/S´s ansatte, alene begrænset af den ansvarshavende aktuars vurdering af, hvad der generelt anses for betryggende.

Det er klagernes opfattelse, at de af B A/S udpegede medlemmer af pensionskassernes bestyrelser i denne sag har varetaget B A/S´s interesser og ikke pensionskassernes.

Bestyrelsens opgave er generelt at arbejde for at virkeliggøre foreningens formål. Bestyrelsen skal være loyal overfor medlemmerne og må ikke misbruge bestyrelseshvervet til eget formål, jf. Ole Hasselbalch: Foreningsret side 152.

Der henvises i øvrigt til Finanstilsynets skrivelse af 20. marts 1989 side 5: "Hensigten med § 8 i PKL er, at der i tilfælde af interessekonflikt mellem selskab og pensionskasse ikke skal opstå tvivl om bestyrelsens tilhørsforhold og loyalitet. Ikke mindst de situationer som den foreliggende, hvor der er større økonomiske mellemværender mellem selskab og pensionskasse, og hvor der forestår en betydelig reorganisering, er det af afgørende betydning, at pensionskassen har en selvstændig og af selskabet uafhængig bestyrelse. Finanstilsynet finder derfor ikke, at der er baggrund for at opretholde dispensationen."

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler og søgsmål imellem pensionskassen og ham selv eller en trediemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens, jf. firmapensionskasselovens § 29. Dette spørgsmål er uddybet i betænkning nr. 1096 og i note 83 til Karnovs kommentarer til pensionskasselovens § 29. Det hedder her:

"I firmapensionskasser kan særlige habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af pensionskassens ledelse vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden. Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere dagligdags problemer som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse).... Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser på bekostning af pensionskassens... Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne ....er inhabile, og bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen."

De af B A/S udpegede bestyrelsesmedlemmer er alle ansat i B A/S.

Det er klagernes opfattelse, at disse bestyrelsesmedlemmer er inhabile i den konkrete sag, der drejer sig om indbetaling af betydelige beløb fra virksomheden til pensionskasserne. Den afgørelse, som bestyrelsesflertallet har truffet, er ikke til gavn for pensionskasserne, men til gavn for B A/S.

... "

Kammeradvokaten ved advokat C har for Finanstilsynet ved skrivelse af 15. februar 1999 principalt påstået klagen afvist, idet det pågældende mindretal af medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne ikke kan optræde på pensionskassernes vegne, og har subsidiært påstået Finanstilsynets afgørelser af 30. juni og 23. september 1998 stadfæstet. Advokaten har bl.a. anført:

"...

Som det fremgår, har Finanstilsynets rolle i sagen bestået i, at man afviste de første anmeldte ændringer i de tekniske grundlag, fordi de indebar, at pensionskassernes overskud kunne anvendes til førtidspensioner af tjenestemænd, uden at der var angivet præcise grænser for denne anvendelse. Dernæst tog Finanstilsynet i anden omgang de anmeldte ændringer til efterretning, fordi de var justerede, navnlig således, at anmeldelserne nu kun gjaldt for ét år ad gangen, og således, at det nu var angivet, hvor mange førtidspensioneringer, der var omfattet, og hvor stor udgiften hertil ville være.

På denne måde har Finanstilsynet udført den opgave, som loven om firmapensionskasser pålægger tilsynet i en situation som den foreliggende, især lovens § 13 og § 17.

Det indgår ikke i tilsynets opgaver at tage stilling til uenighed imellem forskellige bestyrelsesmedlemmers holdning til anvendelse af pensionskassernes overskud. Men det er i realiteten dette, som klager ønsker med denne sag og med påstanden om, at de justerede ændringer i de tekniske grundlag, der anmeldes i anden omgang i maj 1998, er ugyldige.

Anbringender:

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at klagerne ikke har den fornødne retlige interesse til, at de kan anses for at være klageberettigede, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

...

Det pågældende mindretal af medarbejderrepræsentanter i pensionskassernes bestyrelser kan selvsagt ikke optræde på pensionskassernes vegne. Det fremgår af formuleringen af de to skrivelser fra klagers advokat, at de pågældende heller ikke optræder som individuelle medlemmer af pensionskasserne.

Sagsfremstillingen i de to skrivelser til ankenævnet viser, at realiteten i denne sag er, at to medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne for de tre pensionskasser er uenig med tre bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af B A/S. Uenigheden drejer sig om anvendelsen af pensionskassernes overskud.

I stedet for at anvende det retsmiddel, som pensionskassernes vedtægter udtrykkeligt foreskriver i en sådan situation, nemlig voldgift ...., har mindretallet i bestyrelserne valgt at indgive klage til Erhvervsankenævnet.

Men da klage til Erhvervsankenævnet ikke kan rettes imod pensionskasserne eller mod B A/S - der i substansen er de rette adressater for mindretallets utilfredshed - har mindretallet i stedet valgt at klage over Finanstilsynet. Finanstilsynet har imidlertid ikke nogen rolle at spille med hensyn til afgørelsen af uenighed imellem mindretal og flertal i pensionskassernes bestyrelse vedrørende anvendelsen af pensionskassernes overskud.

Sagt med andre ord: Èt er den skønsmæssige vurdering, som Finanstilsynet ifølge firmapensionskasselovens § 17 skal foretage af, at de anmeldte forhold er betryggende og rimelige. Noget andet er uenigheden i bestyrelsen om, hvor stort pensionskassernes overskud bør være. Dette sidste er et internt anliggende for pensionskassen, som det ligger uden for Finanstilsynets opgaver ifølge loven at tage stilling til.

Det bemærkes i denne forbindelse, at bestyrelserne for de tre pensionskasser er lovligt sammensatte, jf. firmapensionskasselovens § 22.

Sammensætningen afspejler det forhold, at det er B A/S, der finansierer pensionskasserne.

Det er derfor også med god grund, at beslutning om ændring af pensionskassernes tekniske grundlag ikke er et anliggende for generalforsamlingen, jf. firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og § 35, stk. 1, modsætningsvis. Det skyldes ikke mindst, at der i en situation som den foreliggende er en indbygget konflikt imellem virksomhedens (dvs. B's) og medlemmernes interesser.

Lovgivningen overlader det i en situation som den foreliggende til pensionskassen - her ved bestyrelsen, der optræder som en enhed - at træffe afgørelse om ændring af det tekniske grundlag med anmeldelse til Finanstilsynet.

Selv om medarbejderrepræsentanter er bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne på generalforsamlingen, forudsættes de ifølge retspraksis at have nøjagtig samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

At bestyrelsen må betragtes som en enhed, hvor alle medlemmer er lige, og hvor enkelte medlemmer ikke særskilt har partsstatus i forhold til Finanstilsynet, er præciseret i lov nr. 1055 af 23. december 1998 om ændring af bl.a. firmapensionskasseloven. Det hedder herom i lovbemærkningerne (lovforslag nr. L 54 af 22. oktober 1998, side 9):

"Der foreslås indsat en særskilt bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, som part i forhold til Finansstyrelsen.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren, likvidatorer og andre ledende medarbejdere også kan blive part i forhold til Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er afdækket - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus. I forbindelse med lov om firmapensionskasser må det overvejes, om en pensionskasses medlemmer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for medlemmet, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte pensionskassens medlemmer."

Når de to afgørelser, som Finanstilsynet har truffet, og som danner grundlaget for denne sag (...), ikke indeholder klagevejledning, er det af samme grund. Det skyldes, at bestyrelsen betragtes som en enhed, hvorfor der ikke træffes afgørelser af Finanstilsynet, som er rettet til enkelte medlemmer eller et mindretal. Afgørelsernes adressat er pensionskasserne. Pensionskasserne har ved de to afgørelser fuldt ud fået medhold. Derfor skal der heller ikke ifølge forvaltningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., gives klagevejledning i denne situation.

At enkelte medlemmer eller et mindretal i en pensionskasses bestyrelse ikke er klageberettigede bekræftes både af Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige regler om klageberettigelse.

...

Som det fremgår heraf, er en person kun klageberettiget, hvis vedkommende er adressat for den pågældende afgørelse eller hvis vedkommende har en både væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.

Det er disse betingelser, der fremgår af Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige regler om klageberettigelse.

I det foreliggende tilfælde opfylder bestyrelsens mindretal (dvs. de to medarbejderrepræsentanter) imidlertid ikke nogen af disse betingelser.

De pågældende er ikke adressater for Finanstilsynets afgørelser. Det er som nævnt pensionskasserne.

De pågældende har måske en generel økonomisk interesse i, hvorledes det tekniske grundlag er udformet. Men de har ikke nogen direkte eller væsentlig interesse, der er stærkere eller mere intensiv end den interesse, som andre medlemmer af pensionskasserne har.

De har heller ikke nogen individuel interesse i Finanstilsynets afgørelser om at tage de anmeldte ændrede tekniske grundlag til efterretning.

De pågældendes interesse er udtryk for en generel holdning til anvendelse af pensionskassernes overskud, herunder til, om det kan anvendes til førtidspensioneringer af tjenestemænd. Denne generelle holdning er forskellig fra den holdning, som bestyrelsernes flertal har.

Heri ligger også, at alle fem bestyrelsesmedlemmer må betragtes som værende lige habile eller lige inhabile vedrørende dette spørgsmål om anvendelse af pensionskassernes overskud. Med hensyn til spørgsmålet om inhabilitet i relation til firmapensionskasselovens § 29 henvises i øvrigt til den advokatundersøgelse, der er gengivet i bilag ..., under "Formandens beretning".

Herudover må det også tages i betragtning, at den holdningsprægede interesse, som mindretallet i bestyrelserne har, som nævnt ikke er relevant i forhold til de opgaver, som Finanstilsynet har ifølge firmapensionskasseloven, når der anmeldes ændringer i pensionskassers tekniske grundlag.

Afslutningsvis bemærkes, at den foreliggende klage heller ikke kan realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var overskredet, da klagen blev indgivet. Finanstilsynets afgørelser er truffet 30. juni 1998 over for K2 og 23. september 1998 over for de to andre pensionskasser. Da fristen således udløb henholdsvis 28. juli 1998 og 23. oktober 1998, og da klagen først blev indgivet ved skrivelse af 30. oktober 1998 - modtaget i Erhvervsankenævnet den 2. november 1998 - må klagen også af denne grund afvises, jf. § 8 i bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.

Som nævnt har Finanstilsynet ikke meddelt klager særlig klagevejledning, fordi Finanstilsynets afgørelser er rettet til pensionskasserne - ikke til et mindretal i disses bestyrelser. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at hvis Erhvervsankenævnet på trods af fristoverskridelsen alligevel vælger at acceptere at realitetsbehandle klagen, vil bestyrelsernes mindretal hermed have opnået en fordel, der tilsvarende vil være til ugunst for bestyrelsernes flertal og de modstående interesser, som flertallets beslutning om de ændrede tekniske grundlag er udtryk for.

Under disse omstændigheder foreligger der ikke sådanne ekstraordinære forhold eller særlige undskyldelige omstændigheder, som kan begrunde, at Erhvervsankenævnet ser bort fra fristoverskridelsen."

Advokat A har i skrivelse af 25. marts 1999 yderligere anført bl.a.:

"....(Udtaget)

Videre bemærkes, at der er nær sammenhæng mellem de formelle spørgsmål om klageberettigelse, inhabilitet og klagens rettidige indgivelse og sagens materielle indhold om Finanstilsynets accept af det anmeldte nye tekniske grundlag. Der protesteres derfor imod, at de formelle spørgsmål tages ud til særskilt behandling....

Om de formelle spørgsmål bemærkes følgende:

Klagerne er de generalforsamlingsvalgte medlemmer af pensionskassernes bestyrelser som repræsenterende pensionskasserne, jf. de beslutninger, der blev truffet med overvældende majoritet på de ekstraordinære generalforsamlinger i pensionskasserne.

- for K2 Pensionskasse den 24. november 1998 (bilag ...)

- for K1 Pensionskasse den 1. december 1998 (bilag ... og

- for K3 Pensionskasse den 3. december 1998 (bilag ...)

Klagerne repræsenterer således pensionskasserne.

Der er opstået den situation, der forudses i bemærkningerne til § 29 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. Folketingstidende 1988/89, tillæg A, spalte 3443.

"I firmapensionskasser kan særlige habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af en pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.

Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere dagligdags problemer, som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse) eller ved tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af medlemmernes pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser på bekostning af pensionskassens.

I praksis må det antages, at denne type problemer ikke hidtil har spillet en stor rolle. Denne situation vil formentlig fortsætte. Til forskel fra almindelige aktieselskaber har pensionskasserne, fordi de er under tilsyn, mulighed for i tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de - herunder et mindretal i bestyrelsen - kan nævne problemet overfor tilsynet.

Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne er inhabile, og bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen."

Efter klagernes opfattelse er en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne inhabile og bestyrelsen derfor ikke beslutningsdygtig. Spørgsmålet har derfor været forelagt for generalforsamlingen, der har forkastet det nye tekniske grundlag.

Om inhabilitet henviser jeg til redegørelse af 20. maj 1997 af advokat D (vedlægges som bilag ...), jf. bilag .. og kammeradvokatens indlæg side 10, næstsidste afsnit. D konkluderer på side 6 efter at have citeret ovennævnte:

"På grundlag af bemærkningerne til § 29 kan det således fastslås, at et bestyrelsesmedlem, der er repræsentant for arbejdsgiveren, vil være inhabilt, hvis der i pensionskassens bestyrelse skal træffes beslutning om indgåelse af aftaler mellem pensionskassen og arbejdsgiveren, hvis den pågældende må antages at have en interesse, der strider mod pensionskassens."

Bestyrelsesflertallets vedtagelse af det nye tekniske grundlag er sket for at give B A/S mulighed for at utilregnelighedspensionere pensionskassens medlemmer under 60 år uden indbetaling af ekstra bidrag til imødegåelse af de øgede pensionshensættelser, der følger af sådan utilregnelighedspensionering. Dette er ikke i overensstemmelse med pensionskassemedlemmernes interesser, men énsidigt til gavn for B A/S. De af B A/S udpegede bestyrelsesmedlemmer, der alle er ansatte i B A/S, varetager med denne beslutning énsidigt B A/S's interesser. Denne ændring af det tekniske grundlag er så væsentlig en ændring af retsforholdet imellem B A/S og pensionskasserne, at de af B A/S udpegede bestyrelsesmedlemmer er inhabile.

Det nye tekniske grundlag er forkastet af generalforsamlingerne med overvældende flertal og derfor ugyldigt.

Det gøres gældende, at generalforsamlingernes beslutninger er gyldige og lovlige, da generalforsamlingerne er pensionskassens øverste organ, og beslutningerne går ud på at beskytte medlemmernes interesser. Det præciseres, at der ikke er tale om en uenighed imellem et flertal og et mindretal i bestyrelsen, men imellem det af B A/S udpegede flertal i bestyrelserne og pensionskasserne ved deres generalforsamlinger.

Det er åbenbart, at pensionskassernes generalforsamlinger som repræsenterende pensionskasserne og deres medlemmer er berettigede til at klage over en afgørelse, truffet af Finanstilsynet, hvorved de nævnte tekniske grundlag er taget til efterretning. Pensionskasserne har en væsentlig individuel interesse i at sikre medlemmernes pensioner bedst muligt og er derfor berettigede til at klage over Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet. Da klagen blev indgivet den 30. oktober 1998, blev den indgivet af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pensionskasserne i forventning om, at dette ville opnå tilslutning på de ekstraordinære generalforsamlinger. Det fastholdes, at Finanstilsynet netop har en rolle at spille i tilfælde af uenighed imellem generalforsamlingen på den ene side og bestyrelsesflertallet, bestående af de af arbejdsgiveren udpegede medlemmer, på den anden side, jf. også de ovenfor citerede lovbemærkninger. Det gælder navnlig som her, hvor der er tale om en strid imellem pensionskasserne på den ene side og B A/S på den anden side, og hvor bestyrelsens flertal varetager B A/S's interesser. Lovgivningen overlader det ikke til arbejdsgiveren énsidigt at træffe afgørelse om ændring af det tekniske grundlag i en firmapensionskasse i arbejdsgiverens favør.

I en situation som den foreliggende er det Finanstilsynets opgave at beskytte pensionskassens medlemmer mod beslutninger, truffet alene af arbejdsgiverens repræsentanter i bestyrelsen. Det bør indgå i Finanstilsynets overvejelser, om det tekniske grundlag skal accepteres, at beslutningen énsidigt er til gavn for arbejdsgiveren.

...

Klagerne kan ikke tiltræde, at klagen ikke kan realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var overskredet, da klagen blev indgivet.

Klagerne gør gældende, at klagefristen er suspenderet, fordi der ikke er meddelt klagevejledning, jf. eksempelvis Jens Garde mfl.: Forvaltningsret, almindelige emner. 1997, p. 262. Klagerne er således hverken gjort bekendt med klagefristen og det tidspunkt, hvorfra denne frist løber, og ej heller med klageinstans, skønt Finanstilsynet var orienteret om, at der var uenighed imellem de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsens af B A/S udpegede flertal. Klagerne har selv måttet overveje disse spørgsmål og er nået til den konklusion, at tvistigheder af den her omhandlede art bør afgøres af Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet og ikke ved voldgift eller dom.

Herefter har de generalforsamlingsvalgte medlemmer besluttet af indgive klage til Erhvervsankenævnet forudsat de ekstraordinære generalforsamlingers tilslutning.

Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet tilsyneladende ikke selv har anset deres breve som afgørelser, og at det er derfor, at der ikke er givet klagevejledning. I så fald er der jo ikke klageadgang. Klagerne er ikke enige i, at der ikke foreligger afgørelser, og dette gøres ej heller gældende af kammeradvokaten. Denne uklarhed taler også for suspension af klagefristen.

Under disse omstændigheder fastholder klagerne, at Erhvervsankenævnet bør behandle sagerne trods mulig oversiddelse af en klagefrist."

Ved skrivelse af 10. september 1999 meddelte ankenævnet, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at udskille sagens formalitet til særskilt påkendelse.

Kammeradvokaten anførte herefter i skrivelse af 9. november 1999 en supplerende udtalelse, hvori bl.a. anføres:

"...

Replikken indeholder en enkelt ny oplysning, nemlig at der er afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i de tre pensionskasser i november/december 1998 ...., og at flertallet af pensionskassernes medlemmer her har givet udtryk for samme opfattelse, som de medlemmer af bestyrelserne, de har valgt, tidligere har givet udtryk for.

...

Det fremgår af referatet i ... at pensionskassens formand gjorde opmærksom på, at pensionskassen var underkastet særlige lovmæssige vilkår, idet beslutningskompetencen vedrørende det tekniske og økonomiske grundlag tilkom pensionskassens ledelse i henhold til lovgivningen. Det ville med andre ord sige, at godkendelsen eller forkastelse af grundlaget var anliggender, der var henlagt til bestyrelsen, hvorimod generalforsamlingen ikke med bindende virkning kunne forkaste grundlaget. En sådan beslutning ville derfor ikke være gyldig efter de selskabsudpegede repræsentanters opfattelse, og bestyrelsen havde ikke pligt til at efterleve den.

...

Med hensyn til spørgsmålet om habilitet henviser klagerne til advokat D's redegørelse i bilag ... og hæfter sig særlig ved en udtalelse fra advokaten, side ...

For det første vedrører udtalelsen efter sin formulering den situation, hvor der i pensionskassens bestyrelse skal træffes beslutning om indgåelse af aftaler mellem pensionskassen (her K1 Pensionskasse m.fl.) og arbejdsgiveren (her B). Det skyldes, at det er denne situation, firmapensionskasselovens § 29 handler om.

Imidlertid er dette ikke situationen i den foreliggende sag, der handler om anmeldelse af et ændret teknisk grundlag til Finanstilsynet.

For det andet anføres det i redegørelsen (bilag ...)

"Det er ikke muligt at give en præcis beskrivelse af, hvornår B-repræsentanterne vil være inhabile på grund af deres tilknytning til selskabets ledelse. Spørgsmålet må afgøres konkret, og som det fremgår af de citerede bemærkninger (2. afsnit) må det afgørende ved bedømmelsen være, om bestyrelsesmedlemmet har interesse i sagen, som kan medføre, at han varetager B A/S interesse på bekostning af pensionskassens.

Det er dog min opfattelse, at det ikke er enhver interessemodsætning, som er ensbetydende med, at ledelsesrepræsentanten er inhabil. Som det netop fremgår af bemærkningerne (2. afsnit), skal der være tale om, at bestyrelsesmedlemmet skal have en væsentlig interesse i sagen, og det er endvidere præciseret (3. afsnit), at inhabilitetsproblemer i praksis ikke vil spille en stor rolle. Lovgiver synes således at have lagt til grund, at beslutninger, som er sædvanlige for en bestyrelse i en pensionskasse, ikke er ensbetydende med, at ledelsesrepræsentanterne er inhabile."

Videre anføres det (...) i relation til vurderingen af, om chefen for B's Finansafdeling var inhabil:

"Det, der er afgørende for, om det pågældende bestyrelsesmedlem er inhabilt, er imidlertid, om hans personlige interesse i, at investeringsstrategien vedtages, strider mod pensionskassens interesser.

Dette synes næppe at være tilfældet.

Både B A/S og pensionskassen må ved tilrettelæggelsen af sine investeringer have en fælles interesse i, at investeringerne tilrettelægges således, at afkastet af investeringen bliver bedst mulig. Dette er i øvrigt udtrykkeligt anført som et overordnet formål med aftalen om investeringsrådgivning, jf. aftalens § 2.02, og den investeringsstrategi, der udarbejdes, må derfor alt andet lige, være udarbejdet med det sigte, at B A/S' og pensionskassens investeringer bliver bedst mulige.

Når investeringsstrategien må antages at være tilrettelagt, så den tilgodeser både B A/S' og pensionskassens interesser, er det vanskeligt at få øje på, at den personlige interesse, som chefen for finansafdelingen har i, at strategien vedtages, skulle være stridende mod pensionskassens, og jeg mener derfor ikke, at det pågældende medlem er inhabilt, når bestyrelsen skal drøfte den af finansafdelingen udarbejdede investeringsstrategi, samt pensionskassens investeringer i øvrigt." (Min fremhævelse).

På denne baggrund bestrider Finanstilsynet, at den foreliggende sag handler om en situation som den, der er forudset i de lovbemærkninger til § 29 i firmapensionskasseloven, der citeres i replikken (side 2).

Finanstilsynet bestrider dermed også, at flertallet i pensionskassernes bestyrelser var inhabile for så vidt angår beslutningerne om anmeldelse til Finanstilsynet af det ændrede tekniske grundlag, og at bestyrelsernes beslutninger af denne grund skulle være ugyldige.

Til støtte for den subsidiære stadfæstelsespåstand gøres det gældende, at Finanstilsynet har udført den opgave, som tilsynet er pålagt at udføre i medfør af loven om firmapensionskasser, nemlig § 13 og § 17 i en situation som den foreliggende.

Finanstilsynets grundlæggende opfattelse .....kan sammenfattes på følgende måde:

- Uenighed imellem flertal og mindretal i pensionskassernes bestyrelser bør ikke afgøres af finanstilsynet,

- hvis en bestyrelse beslutter, at overskud kan anvendes til førtidspensioner, bør det anmeldes til Finanstilsynet som en ændring af de pågældende pensionskasses tekniske grundlag, der skal vurderes efter firmapensionskasselovens § 17.

...

For det første følger det af firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og 35, stk. 1, at kompetencen til at træffe beslutning om ændring af det tekniske grundlag alene er tillagt bestyrelsen, der optræder som en enhed.

Baggrunden er, at det tekniske grundlag er baserer sig på tekniske aktuarmæssige beregninger. Derfor indebærer loven, at det tekniske grundlag ikke skal kunne ændres, alt efter hvad den fremherskende stemning blandt medlemmerne på en generalforsamling måtte tilsige. Derfor er der også tale om en beslutning, som det er helt sædvanligt for en bestyrelse i en pensionskasse at træffe.

...(Udtaget)

Generalforsamlingen kan afsætte bestyrelsen. Men generalforsamlingen kan - i modsætning til det, der er anført på en af de ekstraordinære generalforsamlinger af en af medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen - ikke i nogen situation lovligt substituere sig for bestyrelsen og overtage en beslutningskompetence, der ifølge lovgivningen er tillagt bestyrelsen.

På denne baggrund kan opfordringen i replikken .....besvares med, at generalforsamlingernes beslutninger ....ikke giver Finanstilsynet anledning til at ændre sin afgørelse.

For det andet følger det af firmapensionskasselovens § 13 og § 17, at Finanstilsynets kompetence kun består i at påse, at anmeldelsessystemet overholdes. Tilsynet har ikke kompetence til at godkende det tekniske grundlag. Godkendelsesproceduren blev ophævet ved lovændringen i 1992 (lov nr. 1062 af 23. december 1992), der trådte i kraft den 1. august 1993.

Som det fremgår af sagsfremstillingen i indklagedes udtalelse af 15. februar 1999 ..., påså Finanstilsynet netop, at anmeldelserne af de ændrede tekniske grundlag var betryggende og rimelige for pensionskassernes medlemmer.

Dette skete ved Finanstilsynets skrivelser ... vedrørende pensionskassernes første anmeldelse af ændringer i det tekniske grundlag.

Disse skrivelser førte til pensionskassernes anden anmeldelse af ændringer .... Det fremgår af disse ændrede anmeldelse, at der ikke længere var tale om, at der kunne foretages førtidspensioneringer i ubegrænset omfang.

...

Det blev udtrykkeligt nævnt i anmeldelserne, at mindretallet (medarbejderrepræsentanterne) var uenige i de ændrede anmeldelser. Alle tre ændrede anmeldelser indeholdt bilag, hvor mindretallet detaljeret redegjorde for deres synspunkter.

For så vidt angår K1 Pensionskasse og K3 Pensionskasse udbad Finanstilsynet sig herefter præcise anmeldelser med angivelse af antal pensioneringer, den hermed forbundne udgift, størrelsen af pensionskassernes basiskapital og solvensmargin efter førtidspensioneringerne bilagt en udtalelse fra den pågældende pensionskasses aktuar ...

For så vidt angår K2 indeholdt den ændrede anmeldelse allerede disse oplysninger ....

Oplysningerne fra K1 Pensionskasse og K3 Pensionskasse fremkom i bilag ...

Som det fremgår, oplyste de to pensionskassers aktuarer bl.a., at egenkapitalen i væsentlig grad oversteg lovens krav også efter afholdelse af udgifter til de nævnte førtidspensioneringer, og at de på baggrund af egenkapitalens størrelse i forhold til markedsværdien af pensionskassernes aktier kunne fastholde deres tidligere udtalelser .....om, at de ikke ud fra aktuarmæssige synspunkter kunne have noget imod det tekniske grundlag, som stadigt vurderedes at være betryggende.

Herefter tog Finanstilsynet de ændrede tekniske grundlag til efterretning ... og afsluttede sagerne. I denne forbindelse fastholdes, at der ikke var anledning til at give klagevejledning, fordi der var tale om afgørelser, som fuldt ud gav bestyrelserne medhold, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1.

Efter Finanstilsynets opfattelse foreligger der ikke indikationer for, at bestyrelsernes beslutninger skulle være ulovlige.

Den valgte anden model for fastlæggelse af det tekniske grundlag er hverken i strid med § 32, stk. 3, i firmapensionskasseloven eller § 1, stk. 7, i pensionsregulativerne.

Der er ikke tale om enkeltstående beslutninger om anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsregnskaber i de tre pensionskasser. Hvis dette havde været tilfældet, følger det af lovens § 32, stk. 3, at overførsel til næste år efter forhøjelse af pensionstilsagn og hensættelser til basiskapital ville have været obligatorisk.

I stedet er der som nævnt tale om en generel model for fastlæggelse af det tekniske grundlag, hvilket er noget andet.

Det centrale i modellen er, at den afspejler de fælles interesser, som B og medlemmerne af pensionskasserne må antages at have. Der er her netop tale om en sådan fælles interesse, som fremgår ovenfor ... af de citerede afsnit fra advokatredegørelsen om habilitet.

B må antages at have interesse i at kunne foretage nødvendige førtidspensioneringer uden indbetaling af ekstraordinære pensionsbidrag.

Pensionskassernes medlemmer har interesse i, at der er tilstrækkelig sikkerhed i pensionskasserne for deres pensioner.

Flertallet i pensionskassernes bestyrelse har af hensyn til virksomheden (B) og risikoen for, at den må bære eventuelle merudgifter, også interesse i at fremme pensionskassernes overordnede formål, nemlig sikring af medlemmernes pensioner.

På denne baggrund bestrides det, at den valgte anden model ensidigt tilgodeser B's interesser og skulle være til skade for pensionskassemedlemmernes interesser.

Endvidere er det hverken Finanstilsynets opgave særskilt at beskytte virksomheden (B) eller arbejdstagerne (pensionskassernes medlemmer) over for den anden part. Det er heller ikke Finanstilsynets opgave at træffe afgørelse i tilfælde af uenighed mellem flertal og mindretal i pensionskassernes bestyrelser.

Med andre ord er det ikke Finanstilsynets opgave at tage stilling i den materielle konflikt imellem pensionskassernes medlemmer og B om anvendelse af overskud i pensionskasserne.

Finanstilsynets opgave er en anden. Den går ud på at påse, at den balance imellem begge parters interesser, der er udtrykt i firmapensionskasselovens § 17, overholdes. Det er det, Finanstilsynet har gjort i den foreliggende sag.

...."

I skrivelse af 20. december 1999 anførte advokat A yderligere bl.a.:

"Hvis det antages, at ankefristen er oversiddet, anmodes Erhvervsankenævnet om at bortse herfra under de foreliggende omstændigheder. Der lægges navnlig vægt på,

- at dette vidtgående og principielle spørgsmål er blevet gennemført af de af arbejdsgiveren udpegede bestyrelsesmedlemmer som et spørgsmål om indholdet af pensionskassernes teknisk økonomiske grundlag trods modstanden hos mindretallet mod denne beslutning,

- at Finanstilsynet har håndteret spørgsmålet som et spørgsmål om anmeldelse af et ændret teknisk økonomisk grundlag og derfor ikke har truffet nogen afgørelse, som er genstand for påklage, jf. også den manglende klagevejledning. Det er derfor usikkert, hvilken dato fristen skal regnes fra,

- at den oprindelige klage blev indgivet hurtigst muligt, inden det havde været muligt at afholde ekstraordinære generalforsamlinger, som en forløber for generalforsamlingsbeslutningerne. Fristen kan med rimelighed først regnes fra det tidspunkt, hvor generalforsamlingerne har haft lejlighed til at tage stilling, og

- at der efter klagernes opfattelse er tale om et spørgsmål om anvendelse af pensionskassens overskud eller et spørgsmål af lignende karakter, som henhører under generalforsamlingens kompetence."

Kammeradvokaten har fremsat yderligere bemærkninger ved skrivelse af 9. marts 2000.

Ankenævnet har under hensyn til klagesagens udfald, jf. nedenfor, ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra klagerne om mundtlig forhandling eller en anmodning fra B A/S om tilladelse til at intervenere i sagen.

Ankenævnet udtaler:

Vedrørende spørgsmålet om admittering af klagen:

Da de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke tegner bestyrelserne, og da sagen ikke angår påtale eller pålæg, som er direkte rettet mod dem, kan de efter § 66 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke anses som parter i sagen og kan derfor ikke påklage Finanstilsynets afgørelser af 30. juni og 23. september 1998 til ankenævnet. Efter sidstnævnte bestemmelse har alene pensionskasserne partsstatus. Under hensyn til at bestyrelsesmedlemmernes klage i nær tidsmæssig tilknytning til klagen er tiltrådt af pensionskassernes generalforsamlinger, finder ankenævnet, at klagen tillige må anses som indgivet af generalforsamlingerne. Da disse er selskabsorganer i pensionskasserne og ikke underlagt bestyrelserne, og da klagen angår spørgsmål, som er af åbenbar retlig interesse for generalforsamlingerne, finder ankenævnet, at generalforsamlingerne er klageberettigede. Under hensyn til den usikkerhed, der har bestået om klageadgangen, og til den principielle karakter af de spørgsmål, som klagen angår, finder ankenævnet endvidere undtagelsesvis grundlag for at behandle klagen uanset overskridelsen af ankefristen.

Vedrørende spørgsmålet om bestyrelsesflertallets habilitet:

Det hører til en pensionskassebestyrelses hovedopgaver løbende at sikre, at pensionskassens tekniske og økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de pensionsberettigede, herunder i tilsagnskasser at arbejdsgiverens bidrag under hensyn til pensionskassens øvrige indtægter beregnes således, at en betryggende solvensmargen sikres. Inden for disse rammer kan arbejdsgiverudpegede bestyrelsesmedlemmer ikke anses for inhabile til at medvirke til, at pensionskassens tekniske og økonomiske grundlag ændres således, at arbejdsgiverens bidrag nedsættes. Da ændringer i det økonomiske og tekniske grundlag skal tiltrædes af den ansvarshavende aktuar og anmeldes til Finanstilsynet, som efter lovens § 17 påser, at det anmeldte er betryggende og rimeligt for de pensionsberettigede, vil en bestyrelsesbeslutning, som tilsidesætter de nævnte hensyn, blive uvirksom allerede på grund af Finanstilsynets indgriben, og spørgsmålet om ugyldighed på grund af inhabilitet derfor ikke få selvstændig betydning.

I den foreliggende sag tiltræder ankenævnet efter den ansvarshavende aktuars erklæring om pensionskassernes solvensmargen, at den anmeldte ændring af det tekniske og økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de pensionsberettigede, og at bestyrelsesflertallets beslutning derfor ikke kan anses for ugyldig på grund af inhabilitet.

Vedrørende rækkevidden af Finanstilsynets tilsynspligt:

I lovens § 65, stk. 1, 1. pkt., hedder det:

"Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68."

Ankenævnet finder herefter, at Finanstilsynet, når tilsynet modtager anmeldelser fra en pensionskasses bestyrelse om ændring i det tekniske og økonomiske grundlag, har pligt til ikke alene at påse de i § 17, stk. 1, nævnte forhold, men tillige om den anmeldte beslutning strider mod andre bestemmelser i loven, herunder om den anmeldte beslutning er i strid med lovens § 32, stk. 2, nr. 1, hvorefter generalforsamlingen træffer afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab. Derimod tiltræder ankenævnet, at Finanstilsynet kan henvise spørgsmål om en pensionskassebestyrelses kompetence, som beror på fortolkning af pensionskassens vedtægter eller pensionsregulativ til voldgift eller søgsmål, såfremt det ikke er åbenbart, at bestyrelsen har handlet uden for sine beføjelser.

Da Finanstilsynet ikke har taget stilling til, om bestyrelsernes beslutning om ændring i det tekniske og økonomiske grundlag uden generalforsamlingens samtykke må anses for at stride mod lovens § 32, stk. 2, nr. 1, hjemviser ankenævnet sagen til Finanstilsynet til behandling af dette spørgsmål.

Versioner

1. 2000-06-26