Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9470@2000-01-07/da

Indhold

1. Indledning

K har ved skrivelse af 11. marts 1999 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. februar 1999 har pålagt foreningen at lade sig registrere i styrelsen efter lov om erhvervsdrivende virksomheder § 8, jf. § 3.

Ved skrivelse af 17. februar 1999 fastslog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at K er en virksomhed med begrænset ansvar, der bl.a. har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, og at K derfor er omfattet af registreringspligten i lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 8, jf. § 3.

Ved skrivelse af 11. marts 1999 har K indbragt styrelsens afgørelse for ankenævnet, idet man gør gældende, at foreningen ikke er omfattet af registreringspligten.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 31. maj 1999 afgivet en redegørelse til ankenævnet, hvori man bl.a. har anført:

"Sagens faktiske omstændigheder:

Styrelsen blev i januar 1999 opmærksom på, at K ikke var registreret i styrelsen.

Ved skrivelse af 6. januar 1999 anmodede styrelsen K om at indsende et eksemplar af vedtægterne samt et eksemplar af det senest aflagte årsregnskab til brug for styrelsens vurdering af, hvorvidt foreningen var omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder og dermed registreringspligtig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens § 8, jf. § 3, jf. § 1.

Styrelsen modtog den 12. januar 1999 et eksemplar af K's vedtægter samt et eksemplar af årsregnskabet for 1997.

På baggrund af det indsendte materiale udbad styrelsen sig ved skrivelse af 26. januar 1999 en redegørelse for, hvorledes K varetager medlemmernes økonomiske interesser, jf. vedtægternes § 2, herunder hvilke ydelser K tilbyder medlemmerne. I forbindelse hermed udbad styrelsen sig en redegørelse for, hvorvidt medlemmerne opnår rabatter, bonus eller andet, samt hvorvidt visse ydelser udelukkende udbydes til medlemmerne.

Den 5. februar 1999 modtog styrelsen et eksemplar af brochuren "Velkommen i K...", et eksemplar af bladet ... samt yderligere oplysninger i følgeskrivelsen af 4. februar 1999.

På denne baggrund traf styrelsen den 17. februar 1999 afgørelse i sagen. Styrelsens afgørelse gik ud på, at selskabet var registreringspligtigt i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 8, jf. § 3, jf. § 1.

Sagens retlige omstændigheder:

Det fremgår af lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 1 og 2, jf. § 3, at loven finder anvendelse på virksomheder med begrænset ansvar, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Det fremgår af vedtægternes § 3, stk. 3, at medlemmerne ikke er personligt ansvarlige for foreningens forpligtelser, og at alene den til enhver tid værende foreningsformue hæfter herfor. Det lægges følgelig til grund, at foreningen har begrænset ansvar, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 3.

Det fremgår af årsregnskabet for 1997, at K har indtægter i forbindelse med kontingentindbetalinger, varesalg ... (udlejning m.v.). Herudover har K indtægter i forbindelse med udlejning af ejendomme, øvrige indtægter, nettorenteindtægt samt udbytte fra datterselskab. I øvrigt besidder K 100% af indskudskapitalen i henholdsvis K .... B ApS og A Holding A/S. Det lægges følgelig til grund, at K udøver erhvervsdrift, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 3, nr. 1 og nr. 3.

Det fremgår af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at tilføjelsen af kravet om, at virksomheden skal have til formål gennem erhvervsdriften at fremme deltagernes økonomiske interesser, har til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde over for ideelle foreninger, der driver erhvervsdrift, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1663.

Det følger endvidere af forarbejderne, at deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning m.v., bonus, rabat m.v., jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1670.

Hvorvidt en virksomhed har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser kan udledes af såvel vedtægterne som de reelle forhold i virksomheden, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1663.

Af årsregnskabet for 1997 fremgår, at de samlede indtægter udgør ca. kr. (trecifret mio. beløb) Såfremt K udelukkende havde indtægter hidrørende fra kontingentindbetalingerne, ville K have et underskud på ca. kr. (tocifret mio. beløb). Deltagernes indbetalinger er følgelig klart utilstrækkelige til at dække foreningens drift. Herudover opnår deltagerne forskellige økonomiske fordele, jf. således brochuren "Velkommen i K...", herunder omfattende rabat- og bonusordninger.

I den foreliggende sag fremgår det altså såvel af de reelle forhold i foreningen som direkte af vedtægternes § 2, stk. 1, at foreningen har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem den udøvede erhvervsdrift.

På baggrund af ovenstående finder styrelsen, at K i forhold til medlemmerne overvejende har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem den udøvede erhvervsdrift. Da det må lægges til grund, at K har begrænset ansvar og udøver erhvervsdrift, er de lovmæssige kriterier for registreringspligt i medfør af lov om erhvervsdrivende virksomheder opfyldt. Foreningen skal derfor anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 8, stk. 1, jf. § 3, jf. § 1."

K har herefter i skrivelse af 16. juni 1999 bl.a. anført:

"2. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev fremsat den 24. november 1993 hed det om anvendelsesområdet for loven bl.a.:

"Foruden at være erhvervsdrivende skal virksomheden have til formål gennem erhvervsdriften at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Tilføjelsen af dette yderligere led har til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde over for ideelle foreninger, der udøver erhvervsdrift. Efter lovforslagets afgrænsning vil alene de foreninger, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem udøvelse af erhvervsdrift, være omfattet...

Som ideelle foreninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, kan nævnes brancheforeninger inden for landbrug, industri, handel, service m.v., idrætsklubber, fagforeninger, humanitære organisationer m.v. De falder uden for lovens område, uanset om de måtte drive erhvervsvirksomhed, idet denne erhvervsdrift ikke sker for at fremme deltagernes økonomiske interesser..."

Spørgsmålet berøres også i bemærkningerne til forslagets § 1 (der blev gennemført som lovens § 1), hvor det bl.a. hedder:

"Opfyldes en virksomheds ideelle formål gennem erhvervsdrift, vil virksomheden ikke være omfattet af lovforslaget, hvis udøvelsen af erhvervsdriften ikke samtidig har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Om virksomhedens formål er fremme af deltagernes økonomiske interesser kan udledes såvel af vedtægterne som af de reelle forhold i virksomheden.

Deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning m.v., bonus, rabat m.v.

Som eksempel på ideelle foreninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, kan nævnes foreninger med et socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, humanitære organisationer, branche-foreninger inden for landbrug, industri, handel, service m.v., partiforeninger, spejderhytter, kunst og teaterforeninger m.v. De falder uden for lovens område, uanset de måtte drive erhverv, blot deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes ved denne erhvervsaktivitet..."

K's formålsbestemmelse findes i vedtægternes § 2. K anser sig - og har ved bedømmelsen om registreringspligt efter lov om erhvervsdrivende virksomheder - anset sig som en ideel forening, der fungerer som den individuelle persontransports brancheorganisation. Dette er bl.a. tilkendegivet ved brugen af ordet "forbrugerorganisation" i § 2, og det præger hele foreningens virke. Det hedder eksempelvis i direktionens årsberetning for 1997, at

"K kan se tilbage på 1997 som et aktivt år, hvor der i højere grad blev sat fokus på K som interesseorganisation, samtidig med at foreningens rolle som forbrugerorganisation blev konsolideret.

De mange nye tiltag, der blev sat i værk i 1996 skulle i løbet af 1997 stå sin prøve, og det er glædeligt at konstatere, at medlemmerne i høj grad bakker op om mange af de nye aktiviteter. Specielt er der stor interesse for K's samarbejde med (servicevirksomhed), hvilket bekræfter formodninger om, at nye indsatsområder bør ligge tæt op ad foreningens grundlæggende formål, nemlig at arbejde for at bedre forholdene, politiske såvel som økonomiske, for de danske bilister.

Det er således gennem de senere års koncentrerede indsats lykkedes at markere K som en dynamisk forbrugerorganisation og magtfuld interesseorganisation, som også det øgede medlemstal er udtryk for, og det er direktionens opfattelse, at K i dag bliver opfattet som en kompetent og pragmatisk aktør i den forbruger- og trafikpolitiske debat..."

3. Til nærmere belysning af den vildfarelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen befinder sig i, fremhæves følgende:

K er enig i, at der udøves erhvervsdrift i lovens forstand.

En passant nævnes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på s. 3 i svaret til Erhvervsankenævnet kommer med nogle kommentarer til foreningens årsregnskab for 1997, navnlig med den konklusion at uden erhvervsdriften ville foreningen have et underskud på ... mio.kr. Selv om spørgsmålet ikke har betydning for foreningens juridiske statur, fremhæver K, at der er tale om en fejlslutning, idet en del af indtægterne skal ses i direkte sammenhæng med tilsvarende udgifter.

Derimod er det foreningens bestemte opfattelse, at denne erhvervsdrift ikke fjerner foreningens statur af ideel forening, således som dette begreb er fastlagt i lovens forarbejder. Når det i vedtægternes § 2 bl.a. hedder, at foreningens formål søges gennemført ved at indgå aftaler, der indebærer økonomiske og servicemæssige fordele for medlemmerne, og at tilgodese medlemmernes fritidsinteresser, herunder ved etablering af ..., sker dette efter foreningens opfattelse mest hensigtsmæssigt ved etablering af ... m.v. Reelt er der tale om, at foreningen søger at hverve nye medlemmer, idet betaling for brugen af disse faciliteter er forskellig for medlemmer og ikke-medlemmer. Kontingentets funktion er således også at udgøre en delvis brugerbetaling.

Det er foreningens opfattelse, at styrelsen ikke har haft blik for disse forhold. Helt centralt står imidlertid to yderligere forhold:

Efter § 17, stk. 3, i foreningens vedtægter tilbagebetales kontingent ikke. Det fastsættes endvidere, at midlerne ved foreningens opløsning ikke kan gå tilbage til medlemmerne.

Det vil formentlig komme som en overraskelse for foreningens medlemmer, at myndighederne anser K for omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Det er K's opfattelse, at foreningen m.v. kun kan være omfattet af loven, såfremt det økonomiske resultat af erhvervsdriften - positivt eller negativt - direkte eller indirekte påvirker deltagernes indkomstopgørelse.

4. K falder på denne baggrund uden for § 1 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, idet den erhvervsdrift, der foregår i foreningen, ikke tager sigte på at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Det er i øvrigt K's bedømmelse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning af lovens anvendelsesområde ville kunne få vidtrækkende konsekvenser for en række foreninger, hvor man netop i forarbejderne har fremhævet, at de ikke er omfattet."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har herefter i skrivelse af 27. juli 1999 bl.a. udtalt:

"Det fremgår af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at tilføjelsen af kravet om, at virksomheden skal have til formål gennem erhvervsdriften at fremme deltagernes økonomiske interesser, har til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde over for ideelle foreninger, der driver erhvervsdrift, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1663. Som eksempel på ideelle foreninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, nævnes i forarbejderne foreninger med et socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål såsom eksempelvis brancheforeninger inden for landbrug etc. Disse falder uden for lovens anvendelsesområde, uanset de driver erhverv til opfyldelse af det ideelle formål, blot deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1670.

Modsætningsvis vil en brancheforening således være omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvis foreningen har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Det afgørende må herefter være, hvorvidt den af foreningen udøvede erhvervsdrift tager sigte på at skabe et overskud, som udelukkende anvendes til foreningens ideelle formål. En sådan forening vil ikke være omfattet af loven. Derimod vil en forening, uanset hvorledes denne betegner sig, være registreringspligtig, hvis der oparbejdes overskud, som ikke er tænkt anvendt til foreningens ideelle formål, f. eks. ved at der erlægges tjenesteydelser m.m. til medlemmerne til eller under kostpris, jf. Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juni 1999, j.nr. 98-193.185.

På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at K's fortolkning af anvendelsesområdet for lov om erhvervsdrivende virksomheder er for snæver. Det kan følgelig ikke ud fra forarbejderne alene konkluderes, at lov om erhvervsdrivende virksomheder ikke finder anvendelse på K. Vurderingen må i stedet tage udgangspunkt i, hvorvidt det i foreningen oparbejdede overskud udelukkende anvendes til foreningens ideele formål, samt hvorvidt medlemmerne aftager tjenesteydelser til eller under kostpris.

Det er fortsat styrelsens opfattelse, at det oparbejdede overskud primært anvendes til andre formål end de ideele formål, herunder til at tilbyde medlemmerne ydelser til eller under kostpris. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på brochuren "Velkommen i K.....", af hvilken det fremgår, at medlemmerne:

i aftager gratis ... service, jf. s. 4f

i aftager gratis ... service, jf. s 4f

i har eksklusiv adgang til ...(service), jf. s 6

i kan tegne abonnement hos ... (servicevirksomhed) til favorabel pris, jf. s. 7

i ...

i ...

I forlængelse heraf skal styrelsen henlede opmærksomheden på henholdsvis K's vedtægter § 2, hvoraf det fremgår, at K blandt andet har til formål "... at varetage medlemmernes praktiske og økonomiske interesser.", samt 2. afsnit af den i K's skrivelse af 16. juni 1999 citerede del af K's direktions årsberetning 1997, hvoraf det fremgår, at: "Specielt er der stor interesse for K's samarbejde med ... (servicevirksomhed), hvilket bekræfter formodninger om, at nye indsatsområder bør ligge tæt op ad foreningens grundlæggende formål, nemlig at arbejde for at bedre forholdene, politisk såvel som økonomisk, for ..."

K påpeger ved skrivelse af 16. juni 1999, at det er K's opfattelse, at foreninger m.v. kun kan være omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, såfremt det økonomiske resultat af erhvervsdriften - positivt eller negativt - direkte eller indirekte påvirker deltagernes indkomstopgørelse, samt at kontingentet ikke kan tilbagebetales til medlemmerne, ligesom medlemmerne ikke tager del i et eventuelt opløsningsprovenu.

Det anføres i forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at den økonomiske interesse kan være af direkte eller indirekte karakter, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1671, hvoraf det fremgår, at foreninger eller sammenslutninger, som gennem fælles bestillingskontorer, indkøbs-centraler eller administrationskontorer tager sigte på en økonomisk fordelagtig tilrettelæggelse af medlemmernes virksomhed ligeledes vil være omfattet af loven.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1664, at afgrænsningen af foreninger, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, svarer til afgrænsningen i den svenske lov om økonomiske foreninger, der dog alene omfatter kooperative foreninger.

Det følger ligeledes heraf, at den økonomiske interesse kan være af direkte eller indirekte karakter. Som eksempel på indirekte fordele nævner Anders Mallmén i "Lagen om ekonomiske föreningar", 1. udgave, 1989, p. 36, at "föreningsverksamheten skall gå ut på att öka medlemmernas materielle resurser genom att nedbringa deras utgifter eller öka deras inkomster". Det nævnes endvidere, at "även forhindrande av fördyrande levnadsomkostningar, ökade levnadsomkostningar eller ökande arbetskostnader omfattas" (af begrebet "fremme medlemmernes økonomiske interesser").

Endelig fremgår det af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at begrebet "virksomhed" er anvendt som en samlet betegnelse for de retlige organisationsformer, der er omfattet af loven. Der er ikke herved taget stilling til organisationsformen i henhold til anden lovgivning, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1670, herunder altså skattelovgivningen.

Der er således tale om en vildfarelse, når K opfatter spørgsmålet om økonomisk interesse som sammenfaldende med spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens resultat påvirker deltagernes indkomstopgørelse.

Endvidere er det uden betydning, at medlemmerne ikke får tilbagebetalt det indbetalte kontingent, ligesom medlemmerne ikke ved foreningens opløsning tager del i et eventuelt likvidationsprovenu, idet der er tale om, at medlemmernes indirekte økonomiske interesser tilgodeses gennem de ovenfor opregnede omfattende gratis serviceordninger samt bonus- og rabatordninger.

Styrelsen er i øvrigt enig i, at styrelsens opgørelse på side 3 i styrelsens skrivelse af 27. maj 1999 kan være diskutabel. Hvorvidt opgørelsen er korrekt eller ej ændrer imidlertid ikke på det forhold, at K's drift på ingen måde dækkes af medlemskontingentet.

Styrelsen skal derfor fastholde, at K er registreringspligtig i styrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 8, jf. § 3, jf. § 1, idet K's faktiske udøvede virksomhed er koncentreret omkring erhvervsdriften, jf. således i det hele årsregnskabet for 1997, og idet det i K oparbejdede overskud primært anvendes til andre formål end foreningens ideelle formål, herunder til opnåelse af økonomiske fordele for medlemmerne gennem erhvervsdriften."

K har endeligt ved skrivelse af 3. september 1999 anført:

"Med udgangspunkt i en brochure som bærer forsidebetegnelsen

"Velkommen i K - din aktive forbrugerorganisation",

forsøger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at analysere K's økonomi og konkluderer herefter, at det oparbejdede overskud anvendes til andre formål end de ideelle formål, herunder at tilbyde medlemmerne ydelser til eller under kostpris.

K er uenig i såvel analysen som konklusionen, og vi skal efterfølgende kommentere de enkelte punkter.

K er en forbrugerorganisation med over (antal) medlemmer, der betaler et årligt kontingent til foreningen. Basis for organisationens økonomi er dette kontingent, der på årsbasis er i størrelsesordenen ... mio.kr. For dette årlige kontingent har K opbygget en organisation, der omfatter både ... og ... afdelinger. Disse afdelinger er oprettet med henblik på at opfylde formålet og ikke for at drive erhvervsvirksomhed endsige udlodde ydelser under kostpris til medlemmerne.

1) Der er tale om, at medlemmerne - og kun medlemmerne - som en del af kontingentet kan få del i den ekspertise, der ligger i form af

i ... viden

i ... viden

i ...

i bladet ...

Om ... kan det oplyses, at brugen af disse afregnes efter en normal timepris ...

2) Som nævnt er K en organisation med over 200.000 medlemmer. Der findes mange virksomheder, der gerne vil i kontakt med en så stor kundegruppe og derfor har indgået aftale om rabat på de ydelser, som medlemmerne køber hos virksomheden.

Af de i skrivelsen opremsede punkter drejer det sig om

i ...

i ...

i ...

i ...

K er ikke på nogen måde økonomisk involveret i disse aftaler, men bringer alene tilbuddet videre til medlemskredsen.

3) K driver en - også i skattemæssig forstand - form for erhvervsmæssig virksomhed inden for områder, der er nært knyttede til ... (interesseområdet)

i ...

i ...

i ...

i ...

Det ... er en "forsikringsordning", som alene sælges til medlemmer.

De øvrige punkter er ydelser, hvor der gives en rabat til medlemmerne. Det forhold, at man yder rabat til en bestemt kundegruppe (jævnfør de ovenfor nævnte eksterne ordninger) medfører ikke i sig selv, at der er tale om noget, der ligner en underskudsforretning, endsige at det skulle være udlodning i form af salg under kostpris.

________________________

Det er således K's bestemte opfattelse, at kontingentet og dermed overskuddet alene anvendes til opfyldelsen af det ideelle formål, således som dette er beskrevet i vedtægternes § 2.

Det fremgår af brevet af 27. juli 1999, at Styrelsen blandt andet lægger vægt på Erhvervsankenævnets afgørelse af 23. juni 1999 vedrørende K Brancheforening. Afgørelsen vedrører en forening med aktiviteter i så nær tilknytning til medlemmernes erhverv, at foreningsdannelsen ikke ville have mening uden det pågældende erhverv. Dette element findes ikke i K's virksomhed, og afgørelsen har således ikke fortolkningsmæssig relevans ved bedømmelsen af, om K er registreringspligtig eller ej.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henviser endvidere til Folketingstidende 1993/94, tillæg A, sp. 1671, hvoraf fremgår, at foreninger m.v., som gennem fælles bestillingskontorer, indkøbscentraler eller lignende tager sigte på en økonomisk fordelagtig tilrettelæggelse af medlemmernes virksomhed, er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Også her befinder Styrelsen sig i en vildfarelse, idet K's arbejde og aktiviteter ikke tager sigte på medlemmernes "virksomhed". I øvrigt har K svært ved at genkende ligheden mellem eksemplerne i forarbejderne og K's aktiviteter.

Det er K's opfattelse, at de to punkter ligger milevidt fra den verden, som K befinder sig i, og det er baggrunden for K's klage til Erhvervsankenævnet.

K fastholder herefter, at foreningen ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder."

Ankenævnet udtaler:

Det er ubestridt, og tiltrædes af ankenævnet, at K er en forening med begrænset ansvar, og at K bl.a. driver erhvervsvirksomhed.

Med hensyn til spørgsmålet, om K's erhvervsvirksomhed i lov om erhvervsdrivende virksomheders forstand kan antages at have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser lægger ankenævnet til grund, at K's aktiviteter bl.a. i form af varesalg ... (øvrige produkter) ikke i sig selv kan anses for ideelle aktiviteter i lovens forstand, og at de nævnte aktiviteter heller ikke i alt væsentligt har til formål at skaffe indtægter til finansiering af K's egentlige ideelle virksomhed som talerør for den ... eller af K's organisatoriske arbejde.

Ankenævnet tiltræder derfor, at K's erhvervsvirksomhed i ikke uvæsentligt omfang har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og stadfæster Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 17. februar 1999.

Versioner

1. 2000-01-07