Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9475@2000-12-21/da
Indhold
Dansk folkepension til bosat i Tyskland
- beskatningsret
Reference:
KL § 2, stk.1, litra b
A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at han var anset for begrænset skattepligtig til Danmark af folkepension udbetalt fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og at Danmark i henhold til artikel 18, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland var anset for at have beskatningsretten til folkepensionen fra den 1. januar 1997.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var født i 1918, og at han den 7. april 1989 flyttede fra Danmark til Tyskland, hvor han siden havde været bosiddende. I indkomståret 1997 havde klageren modtaget folkepension fra Danmark med 91.032 kr.
Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede afgørelse bl.a. anført, at klageren ud fra de foreliggende oplysninger var anset for begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, af den fra Danmark udbetalte sociale pension. Danmark havde i henhold til artikel 18, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland beskatningsretten til folkepensionen. Undtagelsesreglen i artikel 18, stk. 4, gjaldt kun for private pensioner. Der var ikke udøvet lovstridig forskelsbehandling, idet klageren ikke kunne støtte ret på en fejlagtig afgørelse truffet af en underordnet skattemyndighed i en enkelt sag, jf. herved Østre Landsrets dom af 7. september 1994, offentliggjort i TfS 1994.640.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at han ikke blev anset for begrænset skattepligtig til Danmark af folkepensionen på 91.032 kr. i indkomståret 1997.
Til støtte for påstanden havde klageren bl.a. gjort gældende, at han flyttede til og var hjemmehørende i Tyskland før den 1. januar 1997, og at han derfor var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 18, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland. Det fremgik af artikel 18, stk. 4, at pensioner og andre lignende betalinger (underforstået sociale pensioner) skulle beskattes i den stat, hvorfra udbetalingerne skete, medmindre den pågældende fysiske person var blevet hjemmehørende i den anden stat, før overenskomsten trådte i kraft. Bemærkningerne til lovforslag L 260 var ikke overensstemmende med den endelige lovtekst, da det ikke heraf fremgik, at der kunne skelnes mellem private pensionister og folkepensionister. Da skatteforvaltningen havde anført, at lokale skattemyndigheder var bundet til at give skatteyderne en ens behandling, var det selvmodsigende, når såvel skatteforvaltningen som skatteankenævnet fremførte, at undtagelsesreglen i artikel 18, stk. 4, kun gjaldt for private pensioner. De stedlige skattemyndigheder havde derfor udøvet lovstridig forskelsbehandling mellem forskellige pensionistgrupper.
Klageren havde endvidere bl.a. gjort gældende, at det forhold, at en anden dansk kommune havde anset Tyskland for at have beskatningsretten til dansk folkepension for en person, der var bosiddende i Tyskland før 1. januar 1997, var retsførende og skabte præcedens for denne sag, da de kompetente skattemyndigheder ikke havde påtalt den pågældende skatteforvaltnings handlemåde eller forelagt sagen for domstolene. Der kunne ikke henvises til, at der forelå en fejlagtig afgørelse, når de kompetente skattemyndigheder ikke havde påtalt sagen. Der var herved henvist til artikel i Flensborg Avis den 19. august 1997.
Landsskatterettens bemærkninger:
Det blev ved sagens afgørelse lagt til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med fraflytningen til Tyskland i 1989.
Det fremgik af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, at begrænset skattepligt påhvilede personer, der ikke var fuldt skattepligtige til Danmark, og som oppebar indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a-g og i, skulle henregnes til A-indkomst.
Af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra c, fremgik, at folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser var henregnet til A-indkomst.
Det fremgik af artikel 18, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, at betalinger, som en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebar i henhold til sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun kunne beskattes i denne anden stat.
Folkepension udbetaltes i henhold til lov om social pension og bestod af grundbeløb og pensionstillæg. Efter gældende administrativ praksis ansås folkepension som en social pension.
I overensstemmelse hermed var folkepensionen omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2.
Retten fandt herefter, at Danmark som kildeland havde beskatningsretten til den omhandlede folkepension i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2, og at klageren i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra c, var begrænset skattepligtig til Danmark af folkepensionen.
Det bemærkedes herved, at artikel 18, stk. 4, alene henviste til artikel 18, stk. 1, og artikel 21 og ikke til artikel 18, stk. 2. Det fremgik således af ordlyden af artikel 18, stk. 4, og af bemærkningerne til lovforslag L 260 vedrørende artikel 18, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 18, stk. 4, kun gjaldt for private pensioner omfattet af artikel 18, stk. 1, og andre pensioner omfattet af artikel 21 og ikke for pensioner omfattet af artikel 18, stk. 2.
Skatteankenævnet havde derfor ikke ved den påklagede afgørelse udøvet lovstridig forskelsbehandling mellem personer, der modtog private pensioner, og personer, der modtog folkepension.
Klageren kunne endvidere ikke efter lighedsprincippet støtte ret på, at en underordnet skattemyndighed i en anden enkelt sag havde truffet en afgørelse, som efter de foreliggende oplysninger var i strid med gældende skatteregler og dermed fejlagtig.
Den påklagede afgørelse for indkomståret 1997 blev stadfæstet.