Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9504@2000-12-22/da

Indhold

1. Indledning

[K], [A], [B] og [C] har ved advokaterne Jens Christensen, Henrik Karl Nielsen og Torben Koch klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Jyllands-Posten den 30. juli 2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt i Jyllands Posten den 30. juli 2000 med overskriften "Ny kritik af betjente" fremgår:

"Selv om fire betjente har anmeldt en kollega fra Station 1 for vold, benægter andre politifolk på Station 1, at der fandt et overfald sted.

Politifolk fra den omstridte Station 1 i København har trods tidligere anklager om "misforstået korpsånd" valgt at gøre alt for at redde en af deres kolleger, der er suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af særlig farlig og brutal karakter mod en anholdt.

Samtlige afhørte betjente fra Station 1, der har overværet de ifølge sigtelsen voldelige overgreb mod den anholdte, nægter at de fandt sted.

Fire andre politifolk fra Københavns Politis beredskabsafdeling valgte i sidste måned at melde deres kollega fra Station 1 for flere tilfælde af vold mod en 22-årig, der blev anholdt efter noget tumult ved et diskotek. Betjentene har fortalt, hvordan kollegaen med fuldt overlæg kastede den anholdte ned i en transportvogn, så han slog hovedet i gulvet, og siden sparkede ham i ryggen.

I alt syv personer de fire betjente, den 22-årige selv og to andre anholdte, der var med i transportvognen har afgivet forklaring om i alt fire voldsepisoder og alle fortalt, hvordan Station 1-betjenten, brutalt og uden grund, begik vold mod den anholdte. Forklaringer der støttes af lægelige oplysninger.

Situationen misforstået

Men disse vidneudsagn står i skarp kontrast til samtlige forklaringer fra de mindst fire og muligvis flere betjente fra Station 1, der var til stede. De afviser alle, at deres suspenderede kollega begik vold eller i øvrigt gjorde noget forkert.

Fællestillidsmanden på Station 1, Claus Oxfeldt, afviser dog, at hans kolleger lyver og dækker over deres suspenderede kammerat.

"Efter min bedste overbevisning er der tale om, at de fire politifolk, der meldte ham, misforstod situationen," siger Claus Oxfeldt, der fortæller, at Station 1 "har nogle trumfer" og at hans opgave "er at støtte betjenten i det her."

Statsadvokat Karsten Hjorth der leder efterforskningen i sager mod politifolk i København siger dog, at "det virker påfaldende" med disse forklaringer. Han oplyser, at hvis betjentene fra Station 1 fastholder deres forklaring under vidneansvar i retten om, at deres kollega intet gjorde og han siden dømmes for vold vil "vi nøje overveje om der skal rejses sager mod disse betjente for falsk vidneforklaring."

Af en anden artikel i samme blad samme dag med overskriften "Skulder ved skulder" fremgår:

"Betjente fra Station 1 har igen valgt at stå sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega, der er suspenderet og sigtet for grov vold. Betjenten blev anmeldt af fire andre politifolk fra en anden Station men "de misforstod situationen", siger tillidsmanden på Station 1.

For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke fordi Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter, på stationen, sparket benene væk under ham, hevet ham i håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstaveligt talt at losse ham ind i detentionslokale D6. Men fordi fire andre betjente helt uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er sandt.

I årevis har der på gaden, i det belastede og hektiske miljø omkring Istedgade på Vesterbro i København, gået historier om politibrutaliteten på 1-eren , Københavns Politis Station 1 på Halmtorvet. Mange af disse historier er løgnagtige. Andre er måske sande. I virkeligheden er det lige meget. For de er umulige at bevise.

Hvem tror en 22-årig udlænding fra Hvidovre, der en sen nattetime anholdes efter noget tumult ved et diskotek og bagefter på dårligt dansk hævder sig nærmest råt og brutalt tæsket af en erfaren betjent fra Station 1.

Ingen.

Hvis ikke det lige var for de fire andre betjente ikke fra Station 1, men fra den særlige beredskabsafdeling på Københavns Politigård der også var til stede den nat, og som alle fire mente, at deres kollega fra Station 1 faktisk havde været så brutal, at der kun var et at gøre:

At anmelde ham.

Hvorpå en af mange sager om politivold, som tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt, normalt ville kunne trække på skulderen ad og afvise som løgn, med ét havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den pågældende betjent, men for hele Station 1.

Ubodelig skade

Stationen har efter et stort antal narkomaner og prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der om nødvendigt løj for at beskytte hinanden.

En kamp, der den 9. juni led ubodelig skade med Ekstra Bladets afsløring af Mohameds skæbne nogle dage før, lørdag morgen den 3. juni.

Denne morgen var der kun ét lyspunkt for fællestillidsmanden Claus Oxfeldt:

"Denne her sag viser med al tydelighed, at vi ikke dækker over hinanden i politiet. De der måtte påstå dette, må have en dårlig smag i munden."

Nu halvanden måned senere har statsadvokaten for København stort set afsluttet alle afhøringer i sagen.

Og de tegner et ganske andet billede:

Den 22-årige Mohamed, de fire betjente fra beredskabsafdelingen og to civile vidner i alt syv personer siger alle, at Mohamed blev udsat for vold og meget grov vold i flere tilfælde. Og disse vidneudsagn støttes af lægelige undersøgelser.

Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst fire, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har gjort noget forkert.

Jyllandsposten har bedt fællestillidsmand Claus Oxfeldt svare på, om ikke disse kendsgerninger tyder på, at betjente fra Station 1 dækker over hinanden. "At vi skulle dække over hinanden. Nej."

I dagene efter afsløringen var Station 1's reaktion præget af beklagelse og eftertanke. "Sagen er ulykkelig," sagde tillidsmand Claus Oxfeldt, mens Dansk Politiforbunds advokat, Torben Koch, til Ekstra Bladet sagde, at "når fire politifolk beslutter sig for at anmelde en kollega, så er der sket noget" og "uanset hvad betjenten siger, så er der nok noget om snakken".

Suspenderet og sigtet

Advokaten hævder sig i dag fejlciteret og fællestillidsmand Claus Oxfeldt har valgt fuldt ud at støtte sin kollega, der blev anmeldt af fire andre politifolk. Og som i dag er suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af "særlig rå, brutal eller farlig karakter" mod den 22-årige Mohamed.

"Jeg tror, og det er virkelig min oprigtige mening, at der er tale om en misforståelse, at min kollega intet forkert har gjort, men at de fire folk fra beredskabsafdelingen simpelthen har misforstået situationen," siger Claus Oxfeldt.

På spørgsmålet om, hvordan man "misforstår en situation", og hvordan fire betjente på én gang kan tage fejl, svarer Oxfeldt.

"Du får mig ikke til at sige mere, men vi har nogle trumfer, vi kan bruge, og min primære opgave er at støtte betjenten i det her."

Hos Københavns Politis beredskabsafdeling der er placeret på Politigården i det indre København og stiller med folk til blandt andet uroligheder mener man dog ikke at have "misforstået noget."

"Jeg forstår udmærket, at det er en uheldig situation, netop for Station 1 med alt det, der er sket," siger politiassistent Ebbe Jakobsen, tillidsmand i beredskabsafdelingen, der dog ikke er et øjeblik i tvivl om at fire betjente fra hans afdeling "gjorde det eneste rigtige" ved at angive deres kollega fra Station 1:

"Det er en svær beslutning, men det var også den eneste rigtige beslutning. Når man overværer den slags, er der kun ét at gøre: Gå videre med sagen. Vi er ikke tjent med, at nogle betjente render rundt og ødelægger det for andre, slet ikke i disse år, hvor vi i korpset er optaget af og diskuterer holdninger, etik og moral," siger Ebbe Jacobsen.

Hos Rigspolitiets Rejseafdeling, der bistår statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen og statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod påstand i de fleste sager.

Det opfattes netop derfor som noget nær ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest rutinemæssigt støtter ham.

Mohamed blev anholdt tidligt lørdag morgen den 3. juni efter ballade på diskotek "Mantra" i det indre København. Han havde flere gange nægtet nogle politifolks ordre om at passere gaden, fordi han insisterede på at komme over til sin parkerede bil.

Han blev derfor pludselig anholdt, iført håndjern og anbragt i en af politiets store hvide Mercedes-kassevogne, et såkaldt "salatfad", sammen med to andre anholdte. Tilstede i bilen var også to betjente fra beredskabsafdelingen og de to andre anholdte. Uden grund blev han ifølge de fem forklaringer kastet ned i bunden af bilen af den nu sigtede Station 1 betjent og knaldede herved hovedet ind i en bænk eller gulvet.

Brød sammen

Oplevelsen tog så hårdt på ét af de civile vidner i vognen, en ung mand ved navn Kenneth, der aldrig tidligere havde været anholdt, at han brød sammen i angst for, at han senere ville få same tur på Station 1.

Forløbet er bekræftet af de to politifolk, Mohamed selv og de to civile vidner mens den sigtede betjent nægter vold, og hans tilstedeværende kollega fra stationen har forklaret, at "han da ikke kan udelukke," at Mohamed slog sit hoved, men at det i så fald har været et uheld, og at hans nu sigtede kollega intet forkert har gjort. Chaufføren, der også var fra Station 1, så ingenting.

Ved ankomsten til Station 1 blev Mohamed fremstillet for den vagthavende betjent.

Han hævder, at han nærmest blev kastet ind i skranken og derefter først fik sparket benene væk under sig, mens han var iført håndjern på ryggen, og derefter blev løftet op i håret og sparket i ansigtet. Samtlige tilstedeværende betjente, herunder den vagthavende der var ingen fra beredskabsafdelingen til stede, men kun betjente fra Station 1 afviser, at noget sådant fandt sted.

Usædvanligt

Statsadvokaten for København har imidlertid foreløbig valgt at tro den 22-årige Mohamed og sigtet Station 1-betjenten også for disse overgreb, blandt andet fordi lægelige undersøgelser af Mohamed støtter hans forklaring. Der er fundet skader, der kan stamme fra spark, i hans ansigt.

Det er dog ganske usædvanligt, at statsadvokaten tillægger et vidneudsagn fra en ung anholdt 2. generationsindvandrer så betydelig vægt og reelt affejer forklaringer fra flere politifolk, herunder en ledende vagthavende.

Endelig har Mohamed forklaret, at han efterfølgende bogstaveligt talt blev losset ind i detentionslokale D6. Han har fortalt, at han "fik et knæ i ryggen," og på den måde røg ind i lokalet.

Denne episode blev overværet af to andre betjente fra beredskabsafdelingen.

Begge betjente har forklaret, at deres kollega fra Station 1 efter deres opfattelse nærmest sparkede den anholdte ind i detentionen, alligevel håber Station 1 at kunne bruge den usikkerhed, der er om det helt præcise handlingsforløb, til at rejse tvivl om betjentens skyld.

Årsagen er, at Mohamed forklarer, at han fik et knæ i ryggen, mens de to beredskabsbetjente, der så episoden fra to forskellige vinkler, siger, at han efter deres opfattelse blev sparket.

Ingen af betjentene så dog selve sparket i den forstand, at de så betjentens ben ramme Mohameds ryg. Han var nemlig allerede på vej ind i detentionslokalet, og betjentene kunne derfor ikke se ham, de så "kun" den sigtede betjent med benet i løftet bevægelse, uden at de dog var i tvivl om, hvad der skete.

Men igen har en af den sigtede betjents kolleger fra Station 1, der også var til stede den betjent, der også var med i "salatfadet" under transporten til Station 1 valgt at støtte sin kollega ved under afhøringer at forklare, at hans sigtede makker ikke sparkede Mohamed.

Statsadvokaten kontaktet

Da de fire beredskabsfolk et døgn senere mødtes på en ny vagt og talte om, hvad de havde oplevet, blev de i fællesskab enige om at stå sammen og anmelde deres kollega fra Station 1.

De henvendte sig derfor til deres tillidsmand, der efter at have hørt om deres oplevelser "ikke var i tvivl om" at de måtte gå videre med sagen. Og allerede samme aften blev statsadvokaten for København der efterforsker sager mod politifolk kontaktet.

På Station 1 er man fuldt ud klar over, at materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og smidt ud af korpset.

På stationen forbereder man sig imidlertid på at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har derfor anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til, at der gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne, hvor de enkelte episoder "gennemspilles" med statister i rollerne. Den sigtede betjent håber derved at vise, at han ikke har begået vold, men at Mohameds skader må skyldes uheld.

Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at "øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt, fordi den sigtede og han kolleger har fri adgang til alle afhøringer og tekniske undersøgelser i sagen. Mens de øvrige vidner, især Mohamed og de civile vidner, næsten kun kan komme til at virke mindre troværdige, fordi de ikke kan læse materialet på forhånd eller øve sig.

Statsadvokat Karsten Hjorth vil ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om det bemærkelsesværdige i, at betjentene på Station 1, trods tidligere anklager om misforstået korpsånd alle vil vidne til fordel til deres voldssigtede kolleger.

"Nu må vi afvente sagens forløb. Hvis betjentene fra Station 1 under vidneansvar fastholder deres forklaringer i retten, og retten tilsidesætter deres forklaringer og dømmer betjenten, vil vi nøje overveje, om der er grundlag for at rejse sager mod disse betjente for falsk vidneforklaring," siger Karsten Hjorth.

Tiltalt for vold

Det er langt fra første gang, at betjente fra Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov vold.

I 1995 var to betjente fra Station 1 tiltalt for 11 tilfælde af vold og magtmisbrug, racisme, falsk anmeldelse og ulovlig anholdelse. Til trods for, at de to betjente var så berygtede på Station 1, at ingen andre brød sig om at køre på patrulje med dem, valgte deres kolleger at støtte dem fuldt ud gennem retssagen og vidne til deres fordel i retten mod en række civile vidner. Med det resultat, at begge betjente blev frikendt.

Dommeren i Københavns Byret sagde dog direkte, at vidneudsagn fra betjente i to tilfælde ikke kunne "tillægges nogen betydning" og var "usikkert." Eller sagt med andre ord: De var utroværdige.

En af de to betjente fra Station 1 blev dog igen i 1998 tiltalt for vold mod en anholdt og denne gang idømt 60 dages fængsel og smidt ud af korpset.

Disse betjente kom fra Station 2 i Store Kongensgade i det indre København."

De fire klagere, hvoraf den ene er den politibetjent, som ifølge artiklerne er sigtet for vold mod Mohamed, mens de tre andre er hans politikollegaer fra Station 1, har anført, at artiklerne indeholder postulater, som vil kunne medfører strafferetlige og disciplinære reaktioner mod dem, såfremt man antog, at postulaterne var korrekte.

Klagerne har endvidere anført, at artiklernes oplysninger i vidt omfang må antages at være ukorrekte og misvisende, samt at bladet ikke har udvist fornøden kildekritik over for nyhedskilderne. Det fremgår endvidere ikke af artiklerne med tilstrækkelig tydelighed, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, ligesom artiklerne ikke er tilstrækkelig objektive, idet der ikke er tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. I anledning af bladets henvisning til, at både fællestillidsmand Claus Oxfeldt og advokat Torben Koch har afvist at give yderligere oplysninger om, hvorledes de fire betjente fra beredskabsafdelingen samt den angiveligt forurettede og de øvrige civile vidner skulle have misforstået, hvad der faktisk er passeret, har klagerne anmodet Claus Oxfeldt om at fremkomme med en kommentar direkte over for Pressenævnet. For så vidt angår det anførte om advokat Torben Koch afvises det fuldstændigt, at han har afvist at give oplysninger til bladet, idet han ikke er blevet spurgt herom, ligesom det afvises, at han i forhold til pressen skulle have påtaget sig at repræsentere såvel sigtede som sigtedes kolleger.

Klagerne har herudover anført, at artiklerne ganske klart tilkendegiver, at den i sagen sigtede politiassistent er skyldig i de rejste sigtelser, samt at klagerne ved deres forklaringer til Statsadvokaten har gjort sig skyld i overtrædelse af mindst én bestemmelse i straffelovens kapitel 16.

Klagerne har endvidere anført, at krænkelserne er af en sådan grovhed, at bladet langt har overskredet grænserne for kritisk journalistik, og man vil på den baggrund derfor indklage såvel journalisterne som Jyllandsposten for Pressenævnet.

Klageren har til belysning af påstandene henvist til følgende tekststeder fra artiklerne:

1."Politifolk fra den omstridte Station 1 i København har trods tidligere anklager om "misforstået korpsånd" valgt at gøre alt for at redde en af deres kolleger, der er suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af særlig farlig og brutal karakter mod en anholdt." (Forsiden 1. og 2. spalte).

2."Betjente fra Station 1 i København har igen valgt at stå sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega, der er suspenderet og sigtet for grov vold." (Overskrift til artikel i Indblik).

3."For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke fordi Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter, på stationen, sparkede benene væk under ham, hevet ham i håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstavelig talt at losse ham ind i detentionslokale D 6. Men fordi 4 andre betjente helt uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er sandt." (Indblik, side 1, 1. spalte).

4."Hvorpå en af de mange sager om politivold, som tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt normalt ville kunne trække på skulderen af og afvise som løgn med ét havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den pågældende betjent, men for hele Station 1." (Indblik, side 1, 1. spalte).

5."Stationen har efter at et stort antal narkomaner og prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der om nødvendigt løj for at beskytte hinanden. En kamp, der den 9. juni led ubodelig skade med Ekstra Bladets afsløring af Mohameds skæbne nogle dage før, lørdag morgen den 3. juni. "(Indblik, side 1, 1. og 2 spalte).

6."Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst 4, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har gjort noget forkert." (Indblik, side 1, 2. og 3. spalte).

7."Hos Rigspolitiets rejseafdeling, der bistår Statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen og Statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod påstand i de fleste sager." (Indblik, side 5, 1. spalte).

8."Det opfattes netop derfor som noget nær ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest rutinemæssigt støtter ham." (Indblik, side 5, 1. spalte).

9."På station 1 er man fuldt ud klar over, at materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og smidt ud af korpset." (Indblik, side 5, 2. spalte).

10."På stationen forbereder man sig imidlertid på at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har derfor anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til at der gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne "(Indblik, side 5, 2. spalte).

11."Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at "øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt, fordi den sigtede og hans kolleger har fri adgang til alle afhøringer og tekniske undersøgelser i sagen." (Indblik, side 5, 2. spalte).

12."Det er langt fra første gang, at betjente fra Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov vold." (Indblik, side 5, 2. spalte).

13."Til trods for, at de to betjente var så berygtede på Station 1, at ingen andre brød sig om at køre på patrulje med dem, valgte deres kolleger at støtte dem fuldt ud gennem retssagen og vidne til deres fordel i retten mod en række civile vidner." (Indblik, side 5, 2. spalte).

Bladet har anført, at det ikke fremgår af klagen, om klagerne helt eller delvist bestrider de faktiske forhold i de fremhævede citater, og såfremt dette skulle være tilfældet, hvorledes de fremhævede citater efter klagernes opfattelse skulle være forkerte eller misvisende. Det står således ikke klart, hvorvidt klagerne ønsker at klage over det konkrete indhold af de anførte 13 citater, eller om henvendelsen til Pressenævnet skal opfattes som en mere "generel" klage, uden at klageren i øvrigt konkretiserer, hvilke egentlige ukorrekte eller misvisende oplysninger, der skulle være bragt i artiklen.

Når klagerne henviser til, at artiklernes oplysninger i vidt omfang "må antages" at være ukorrekte eller misvisende efterlades det indtryk, at klagerne ikke selv er i stand til at pege på, hvilke konkrete oplysninger, der skulle være ukorrekte eller misvisende, men at klagerne alene gætter eller håber på, at noget sådant "i vidt omfang" skulle være tilfældet. Bladet har imidlertid på intet tidspunkt i forbindelse med researchen hvor en række af avisens oplysninger er forelagt repræsentanter for Station 1 fået det indtryk, at nogen oplysning skulle være forkert eller misvisende.

Over for klagernes påstand om, at bladet ikke har udvist fornøden kildekritik over for nyhedskilderne, har bladet anført, at klagerne ikke har oplyst, hvorledes, angående hvilke oplysninger og i forhold til hvilke kilder bladet skulle have undladt at udvise "fornøden kildekritik". Der er tilsvarende ikke citeret eller henvist til eksempler på, at en sådan mangel på "fornøden kildekritik" skulle have ført til, at artiklen måtte indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger. Det skal i denne forbindelse oplyses, at indholdet i artiklerne bygger på samtaler med en række kilder, hvoraf ikke alle medvirker ved navn og stilling. Fælles for samtlige kilder, navngivne som unavngivne, er dog, at de har et omfattende, indgående og direkte kendskab til sagen. Uden brug af disse kilder havde det af indlysende årsager været umuligt for bladet at tilvejebringe et detaljeret kendskab til sagens indhold, idet sager, der henhører under strafferetsplejen, som hovedregel er undtaget fra reglerne om aktindsigt, og idet den konkrete efterforskning hidtil er foregået i "hemmelighed". Omtale af en sag som den foreliggende fordrer såvel omhu som kritisk stillingtagen til oplysninger fra enhver kilde. Bladet mener, at man har levet op til dette og skal i øvrigt pege på, at samtlige kilder, der i denne sag kan betragtes som centrale, er personer af høj integritet og indsigt, som ikke på nogen måde ville kunne mistænkes for uberettiget at ville kaste et dårligt lys på de involverede politifolk eller på deres arbejdsplads, København Politis Station 1.

Over for klagernes påstand om, at det "ikke af artiklen med tilstrækkelig tydelighed fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer," har bladet anført, at artiklerne ikke indeholder "kommentarer," men kun faktiske oplysninger. Bladet er imidlertid også på dette punkt hæmmet af, at klagerne ikke anfører, hvilke bemærkninger i artiklerne, der skulle have karakter af "kommentarer", ligesom det ikke anføres, hvorvidt sådanne "kommentarer" helt eller delvist skulle indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger.

Bladet har herudover anført, at når klagerne anfører, at artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive" så fremlægges eller henvises der ikke til eksempler på, hvor og hvorledes artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive". Generelt kan det imidlertid oplyses, at bladet har tilstræbt og altid tilstræber at fremskaffe flest mulige oplysninger og høre alle parter i en sag for at være i stand til at give en nuanceret og fair fremstilling, hvilket også gælder denne artikel. Bladet har således forud for artiklernes publicering bedt både fællestillidsmanden for betjentene på Station 1, Claus Oxfeldt, og Dansk Politiforbunds advokat, Torben Koch, der i forhold til pressen har påtaget sig at repræsentere sigtede og sigtedes kolleger, om at kommentere sagen, og Claus Oxfeldt's udtalelser er gengivet i artiklerne. Hertil kommer, at indklagede i artiklerne, for at læserne selv kunne tage stilling til den usikkerhed, der måtte kunne herske om det konkrete hændelsesforløb, har valgt at gengive de påståede meget forskellige forklaringer. Bladet har endvidere ved samtaler med samtlige kilder anmodet om at måtte få enhver oplysning, der kunne perspektivere og nuancere sagen, hvorfor man bestrider ikke at have tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Når advokat Torben Koch efterfølgende benægter, at have talt med bladet, er det i strid med sandheden, idet advokat Torben Koch er kilde til en del af oplysningerne i artiklerne, hvilket bladet kan dokumentere, idet man er i besiddelse af udtalelserne på bånd.

Bladet har tillige anført, at man har gjort alt tænkeligt for at få repræsentanter fra Station 1 til at medvirke, og i realiteten indgår alle de udtalelser, det har været muligt at indhente fra Station 1 vedrørende sagen, ubeskåret i artiklen. Repræsentanterne fra Station 1 har ganske enkelt ikke ønsket at fremkomme med yderligere kommentarer, og bladet har forgæves fra Station 1 anmodet om at måtte modtage yderligere oplysninger, især oplysninger af en karakter, der kunne rokke ved det øvrige samlede billede af sagens forløb.

Bladet har endvidere anført, at man i forbindelse med artiklens tilblivelse har overvejet, hvorvidt det ville være rimeligt i en så forholdsvis fyldig og indgående form at beskrive sagen, når den pågældende betjent "kun" er sigtet. Efter en samlet vurdering har bladet fundet, at det var rimeligt. Bladet har herved lagt vægt på, at 99 personer sidste år klagede over betjente på Station 1 og hævdede sig udsat for blandt andet vold, overgreb og magtmisbrug. Samtlige sager blev afsluttet uden kritik eller strafforfølgning af betjente, blandt andet fordi mange sager stod påstand mod påstand. I forbindelse med den langvarige undersøgelse vedrørende disse mange forhold har fællestillidsmand Claus Oxfeldt og hans forgænger flere gange betonet, at det er helt utænkeligt, at noget sådant rå vold mod en anholdt kunne foregå på Station 1. De har samtidigt givet det indtryk, at samtlige klager over politiet var urigtige. Ikke mindst på denne baggrund er den her omtalte sag af offentlig interesse, fordi sigtelsen og en stor del af de afgivne forklaringer sætter spørgsmålstegn ved disse udsagn. Væsentlige hensyn taler dermed for at beskrive sagen allerede på nuværende tidspunkt. Hertil kommer, at den aktuelle sag er af ganske særlig karakter, fordi fire betjente har taget det meget usædvanlige skridt at melde en kollega fra Station 1 for vold. Det stod endvidere klart allerede, da artiklen blev researchet, skrevet og bragt, at sigtelsen ikke ville blive frafaldet, men at den derimod uden for enhver tvivl ville føre til tiltalerejsning. Endelig har bladet lagt vægt på, at advokat Torben Koch ifølge Ekstra Bladets omtale den 9. juni 2000 skulle have udtalt følgende: "Når fire politifolk beslutter sig for at anmelde en kollega, så er der sket noget. Og uanset, hvad han end siger, så er der nok noget om snakken". En sådan udtalelse må, uden for enhver tvivl, være egnet til yderligere at bekræfte, at pressen med god ret kan beskæftige sig med sagen, uanset at den pågældende politibetjent endnu "kun" er sigtet. Udfra en samlet vurdering finder bladet det således aldeles forsvarligt at omtale sagen på den måde, det er sket. Det fremgår endvidere klart af artiklerne, at der er modstridende forklaringer i sagen, og begge parters forklaringer er medtaget og omtalt i det omfang, det overhovedet har kunnet lade sig gøre. Endelig anføres det, at domstolene tillægger udsagn fra politifolk, der vidner mod en kollega, overordentlig stor betydning, hvilket ofte fører til fældende dom, idet det lægges til grund, at politifolk kun tager dette vidtgående skridt, såfremt de finder det hævet over enhver tvivl, at en anden betjent er gået langt over stregen.

Over for klagernes påstand om, at "artiklen ganske klart tilkendegiver, at de øvrige polititjenestemænd fra Station 1, som har afgivet forklaring (til) statsadvokaten har gjort sig skyldig i overtrædelser af mindst én bestemmelse i straffelovens kapitel 16" har bladet anført, at artiklerne blot beskriver de faktiske forhold, nemlig at betjente fra Station 1 har afgivet enslydende forklaringer, der strider mod forklaringer fra de fire anmeldende betjente, fra to civile vidner, fra den angiveligt forurettede og mod de foreliggende lægelige oplysninger. Dette er en faktuel kendsgerning, som ikke på noget tidspunkt har været draget i tvivl. Bladet forsøger ikke at "dømme" disse betjente. Det fremgår således klart af artiklerne, at Station 1 på den ene side bestrider, at stationens betjente skulle forsøge at "dække" over hinanden, mens statsadvokat Karsten Hjort i lyset af den samlede sag på den anden side finder de enslydende forklaringer fra Station 1 "påfaldende" og grundigt forklarer, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, før det overhovedet kan komme på tale at overveje at rejse tiltale mod de implicerede betjente. Hertil kommer, at statsadvokaturens tillid til vidneforklaringerne fra betjentene fra Station 1 i denne sag er af en sådan karakter, at statsadvokaten har taget det usædvanlige skridt at rejse sigtelse for vold og vold af særlig rå og brutal karakter mod den angiveligt forurettede, Mohamed, i forbindelse med en episode, hvor der ud over betjentene fra Station 1 ikke var andre vidner til stede. Den angiveligt forurettede har forklaret, at han da han blev fremstillet for den ledende, vagthavende betjent fik sparket benene væk under sig, hvorefter han blev løftet op og sparket i hovedet. Den påståede vold blev efter forklaringen overværet af fire polititjenestemænd fra Station 1, herunder den ledende medarbejder, der alle afviser, at noget sådant fandt sted. Vicestatsadvokat Kim Christiansen har valgt at tillægge det endelige vidneudsagn fra den angiveligt forurettede større værdi end udsagn fra fire betjente, hvoraf én som nævnt har en ledende stilling.

Bladet har vedrørende de 13 tekststeder anført følgende:

1. Citatet indeholder alene korrekte oplysninger og faktuelle kendsgerninger om det konkrete hændelsesforløb. Betjente fra Station 1 er tidligere blandt andet af ledelsen i Københavns Politi blevet kritiseret for at udvise misforstået korpsånd ved ubetinget at støtte to politifolk, der første gang i 1995 var tiltalt for blandt andet at have udøvet vold og magtmisbrug. Dertil kommer, at Claus Oxfeldt, der som bekendt er fællestillidsmand ved Station 1, i forbindelse med den aktuelle rejste sigtelse over for bladet har tilkendegivet, at "min (hans) primære opgave er at støtte [K] (den sigtede) i det her", og at Station 1 har "nogle trumfer, vi kan bruge." (Indblik side 1, 3. spalte nederst). Endvidere henledes opmærksomheden på, at statsadvokaturen i forbindelse med den aktuelle sigtelse, hvor der angiveligt skulle være begået vold af særlig rå og brutal karakter, har valgt at tillægge forklaringen fra Mohamed større vægt end de enslydende forklaringer fra fire polititjenestemænd ved Station 1. Det fremgår således, at politifolk fra Station 1 trods tidligere kritik for lignende adfærd forsøger at redde deres sigtede og suspenderede kollega, nøjagtig som anført i artiklen.

2. Det er i artiklen veldokumenteret som det også fremgår i bemærkningerne ovenfor vedrørende punkt 1, herunder især fællestillidsmand Claus Oxfeldts bemærkninger, samt de ifølge statsadvokaten øvrigt beskrevne "påfaldende" sammenfaldende forklaringer at betjente på Station 1 nu står sammen "skulder ved skulder" for at beskytte deres kollega. Det fremgår således også af statsadvokat Karsten Hjorts udtalelser, at man allerede hos statsadvokaturen har undret sig så meget over disse enslydende forklaringer, at man i forbindelse med den kommende straffesag mod den sigtede betjent vil overveje en senere tiltalerejsning som følge heraf.

3. Sagen er ifølge Claus Oxfeldt en "rigtig møgsag". Det, der adskiller denne sag fra de mange andre klagesager, der har været omtalt i forbindelse med Station 1, er alene det forhold, at fire andre betjente i denne sag vil gå i vidneskranken og afgive forklaring om, at der har fundet overgreb sted, og at den angiveligt forurettedes påstand dermed er sand.

4. og 5. Som tidligere beskrevet, har fællestillidsmand Claus Oxfeldt konsekvent betegnet sidste års store antal klager over Station 1 som i strid med sandheden, og dermed ikke tillagt dem nogen betydning. Derfor er den nuværende situation som Claus Oxfeldt selv har udtrykt det "dybt, dybt tragisk". At den aktuelle sigtelse bliver anskuet i lyset af de tidligere klagesager er således ikke et postulat fra bladet, men en faktuel kendsgerning.

6. Der henvises til det under punkt 1 og 2 anførte. Endvidere henledes opmærksomheden på at Claus Oxfeldt over for bladet i anledning af en anden artikel har udtalt "at vi (betjente, også ved Station 1) dækker ikke over hinanden". I lyset af det billede, der tegner sig, med på den ene side de fra Station 1 afgivne enslydende vidneforklaringer og på den anden side alle øvrige forklaringer og observationer, findes der at være fuld dækning for det citerede.

7. og 8. Der henvises til samtaler med Rigspolitiets Rejseafdeling.

9. Der henvises til, at både advokat Torben Koch og fællestillidsmand Claus Oxfeldt er fuldt vidende om, at materialet er "s tærkt " nok til at bære en tiltale. At statsadvokaten næppe går i retten uden et begrundet håb om at vinde en sag af denne karakter, burde være indlysende. At betjenten bliver smidt ud af korpset, såfremt han kendes skyldig, er ikke et postulat, men en faktuel kendsgerning, jf. mangeårig praksis ved Rigspolitiets Personaleafdeling og København Politis ledelse.

10. og 11. Bladet har anført, at kilder har oplyst, at statsadvokaten for København på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var meget tilbageholdende med at tillade en rekonstruktion, dels fordi "almindelige" voldssigtede aldrig ville få en sådan mulighed, dels især fordi det ville give de involverede betjente mulighed for at indstudere et handlingsforløb. Dette er ikke på nogen måde eller noget tidspunkt bestridt. Det skal yderligere oplyses, at statsadvokaten nu har besluttet at nægte denne fra Station 1 foreslåede rekonstruktion, og da sigtedes advokat fastholder kravet, bliver det nu op til Københavns Byret at afgøre, om statsadvokaten skal beordres til at foretage dette efterforskningsskridt.

12. Der henvises til det vedrørende punkt 1 og 2 anførte.

13. Bladet har henvist til, at flere kilder, herunder betjente fra Station 1, i forbindelse med bladets beskrivelse af forholdene på Stationen i foråret 1999 har gjort det klart, at de to omtalte politifolk var berygtede, og at mange ønskede ikke at køre med dem for "ikke at blive rodet ind i noget."

Det bemærkes, at nævnet ikke, som anført af klagerne, har modtaget en henvendelse fra Claus Oxfeldt vedrørende hans udtalelser til bladet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er mediet og ikke den enkelte journalist, der kan indklages for nævnet, samt at nævnet alene har mulighed for at tage stilling til mediets ansvar.

I klagen er der henvist til, at oplysningerne i artiklerne i vidt omfang må antages at være ukorrekte og misvisende, men det er ikke specificeret, hvilke oplysninger, der tænkes på, udover at klagerne har fremhævet 13 tekststeder. Under henvisning hertil samt under henvisning til det, bladet har anført, finder nævnet ikke at kunne konstatere, at artiklerne indeholder ukorrekte eller misvisende oplysninger.

Bladet har redegjort udførligt for, at man har anvendt en lang række kilder som baggrund for artiklerne, men at det kun er enkelte af disse kilder, der er navngivet i artiklerne. Det fremgår endvidere, at bladet har forsøgt at høre alle parter i sagen med henblik på at kunne give en så nuanceret og fair fremstilling af sagen som muligt, men at mange ikke har ønsket at udtale sig. Heroverfor har klagerne henvist til, at bladet ikke har udvist den fornødne kildekritik, men klagerne har ikke specificeret synspunktet yderligere. Da en række forskellige personer er citeret for forskellige udtalelser i artiklerne samt på baggrund af bladets redegørelse, finder nævnet herefter ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke skulle have udvist den fornøden kildekritik.

Da forklaringerne fra den sigtede politiassistent og forklaringerne fra de andre betjente fra Station 1 er gengivet i artiklerne sammen med forklaringerne fra betjentene fra Beredskabsafdelingen, finder nævnet endvidere at måtte lægge til grund, at parternes synspunkter er gengivet tilstrækkelig ligeligt. Det forhold, at artiklerne på en kritisk måde behandler spørgsmålet om rigtigheden af vidneudsagnene fra klagerne i sagen, sammenholdt med, hvad andre politibetjente og anholdte har forklaret, finder nævnet ikke anledning til at kritisere, ligesom det forhold, at det af artiklerne fremgår, at klagerne kan have overtrådt forskellige bestemmelser i straffeloven, ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik.

På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 22. november 2000.

Versioner

1. 2000-12-22