Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9506@2000-12-22/da
Indhold
[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler bragt i Holbæk Amts Venstreblad den 25. august og den 7. september 2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Holbæk Amts Venstreblad har afvist at bringe et genmæle.
Af en artikel bragt i Holbæk Amts Venstreblad den 25. august 2000 med overskriften "Tiltalt i sag om salg af huse" fremgår bl.a. at:
"Mand fra Tuse Næs er tiltalt for at have overtrådt loven om omsætning af fast ejendom Han siger, han var ansat hos en advokat, men det afviser advokaten.
Retten i Holbæk tog i går hul på en sag, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af loven om omsætning af fast ejendom. Det er [K], Løserup på Tuse Næs, der bl.a. har udbudt ejendomme til salg over Internettet, der er rejst tiltale mod. Han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var ansat hos en Hellerup-advokat, der i går forklarede, at der ikke var truffet aftale med [K] om ansættelse, og at han kun var ansat i fire-fem dage i marts.
Desuden er [K], ifølge forklaringerne i Kriminalretten i Holbæk i går, blevet medlem af Dansk Ejendomsmægler Forening, men først fra maj, mens der er rejst tiltale tilbage fra årsskiftet.
Sagen blev i går udsat nærmere omtalt i en anden artikel og den fortsætter onsdag i næste uge, mens dommen måske først falder en uge senere.
[K] er tiltalt for siden 1. januar i år at have overtrådt loven om omsætning af fast ejendom. For at drive virksomhed som ejendomsformidler kræver loven, at man skal være ejendomsmægler eller advokat, ligesom pengeinstitutter, realkredit-institutter eller forsikringsselskaber kan gøre det.
Et andet tiltalepunkt drejer sig om, at [K] havde ejer-interesser i Internet Hussalg ApS fra februar til maj i år, og det mener anklagemyndigheden også er i strid med loven af samme årsager som i det første forhold.
Ansat eller ej?
Det springende punkt i den aktuelle sag er, om [K] var ansat hos en advokat i Hellerup, der havde det overordnede ansvar.
[K], der er 58 år, forklarede i retten, at han i slutningen af 1999 svarede på en annonce fra Hellerup-advokaten, der søgte efter en, der ville beskæftige sig med ejendomsformidling. Efter [K] opfattelse aftalte de mundtligt et ansættelsesforhold, foreløbig for tre måneder, og det skulle også være advokaten, der havde foreslået salg via Internettet.
Det var også efter advokatens anvisninger, at [K] lavede udformningen af aftalerne om salg af ejendomme, men [K] har aldrig lavet skøder eller salgsopstillinger. Den tiltalte forklarede også, at advokaten ikke fik lavet nogen af de 11 handler, som han formidlede, færdige de blev syltet, sagde han.
Hellerup-advokaten havde som vidne en noget anden udlægning af begivenhederne. Ifølge advokaten blev han ikke enig med [K] om en ansættelse, bl.a. fordi [K[ ville have de fulde ejendomsmæglersalær. Han sagde dog til [K], at han godt kunne henvise skødeskrivningen til ham, men det var også det eneste, han skulle have med at gøre. Han var således ikke klar over, hvordan [K] udbød huse til salg, og at han i et vist omfang benyttede advokatfirmaets navn og det var der i hvert fald ingen aftale om.
Den 22. marts fandt advokaten ud af, at der var nogle uafsluttede hushandler, og han forsøgte at se, om de kunne reddes. I den forbindelse blev der aftalt en ansættelse af [K], men efter et møde med en ejendomsmægler konkluderede advokaten, at hushandlerne ikke kunne reddes. Og ansættelsen af [K] ophørte efter fire-fem dage."
Af en anden artikel bragt i samme blad samme dag med overskriften "Sag om hussalg udsat" fremgår bl.a. at:
"Anklageren havde af uvis årsag ikke fået forsvarerens 39 bilag i sagen.
Derfor valgte retten at udsætte sagen, der fortsætter i næste uge."
Af en artikel i samme blad den 7. september 2000 med overskriften "2.000 kroner i bøde for Internet-hussalg" fremgår bl.a. at:
"[K] fra Tuse Næs blev i går frikendt for ulovlig handel med ejendomme, men fik 2.000 kroner i bøde for at have ejet Internet-firma til hushandel.
Retten i Holbæk afsagde i går dom i sagen mod fra Løserup på Tuse Næs, der var tiltalt for at have drevet ulovlig ejendomshandel.
[K] var tiltalt for to forhold. Dels for at have drevet ejendomsmæglervirksomhed og dels for at have haft ejerinteresser i et Internet-selskab, der formidler hushandler. I begge forhold uden at være ejendomsmægler eller advokat, som loven foreskriver.
Men ifølge [K] havde han indgået en aftale med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som konsulent for.
Retten i Holbæk fandt det ikke dokumenteret, at [K] havde til hensigt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed og frifandt ham i det første forhold om ulovlig ejendomshandel, mens han blev idømt en bøde på 2.000 kroner i forholdet omkring Internet-selskabet.
På grund af korrespondancen mellem advokaten og [K], og fordi [K] selv henvendte sig til politiet for at få oplyst de gældende retningslinier, finder jeg det ikke bevist, at [K] havde til agt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed. Og at han har haft en grund til at tro, at han var ansat, selv om han ikke havde dokumentation for ansættelsen, sagde dommeren, retsassessor Nina Nielsen, i sin kommentar til dommen.
Med hensyn til det andet forhold omkring ejerskabet af Internet-selskabet blev [K] idømt en bøde på 2.000 kroner.
Annonceudgifter er debiteret til firmaet, så derfor må selskabet anses for at have været i drift. Men da han har solgt selskabet, og det ikke er bevist, at han har haft indtægter via Internet-selskabet, er bødestørrelsen kun sat til 2.000 kroner, forklarede dommeren.
Herudover blev [K] dømt til at betale sagens omkostninger. Dog kun en fjerdedel af forsvarerens salær på 20.000 kroner plus moms, hvor statskassen så skal dække resten."
Af en anden artikel i samme blad samme dag med overskriften "Retten godkendte mundtlig aftale med advokat" fremgår bl.a. at:
"En mundtlig aftale om samarbejde med en advokat var det store stridspunkt mellem anklager og forsvarer i sagen om ulovlig ejendomshandel mod [K].
I retssagen om ulovlig ejendomshandel mod [K] fandt anklageren, politiassessor Gyrithe Ulrich, under et retsmøde i sidste uge det dokumenteret, at [K] aktiviteter er omfattet af lovens regler om ejendomsformidling.
[K] har annonceret med et telefonnummer, der blev omstillet til adressen i Løserup. Han har haft kontakt med kunder på adressen og forhandlet aftaler om betingelser for en række ejendomshandler. Det er at drive ejendomshandel, fastslog Gyrithe Ulrich og understregede, at hvis der drives ejendomsformidling fra en adresse, skal virksomheden være ledet af en ejendomsmægler eller advokat, der har ejendomsformidling som hovedbeskæftigelse.
[K]'s forsvar byggede på, at han havde en ansættelsesaftale med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som konsulent for, selv om han ikke havde en skriftlig ansættelse.
Om han har siddet derhjemme, på nordpolen eller på advokatens kontor og modtaget samtalerne, har overhovedet ingen betydning, mente forsvarer Klaus Henriques fra København."
Af en tredje artikel i samme blad samme dag med overskriften "Hævnakt fra pris-kartel" fremgår bl.a. at:
"[K] fra Tuse Næs påstår, at sagen mod ham er en hævnaktion fra et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i Nordvestsjælland, der ønsker at bevare høje salærer på hussalg.
[K] fra Løserup fik selv det sidste ord, da han stod tiltalt for ulovlig hushandel.
Han bedyrede, at grunden til, at advokaten i Hellerup aldrig fik udfærdiget papirerne på de handler, som [K] havde indleveret til ham, skyldtes, at advokaten og hans 71-årige sekretær ikke kunne bruge den edb-teknologi, som de havde til rådighed.
Havde han kunnet finde ud af at lave disse købsaftaler, så havde vi arbejdet sammen i dag, påstod
Han syntes i øvrigt, at det er mærkeligt, at han skal beskyldes for forbrydelser, når han kun har haft tilfredse kunder både købere og sælgere.
Efter min mening handler det i virkeligheden om, at der findes et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i Nordvestsjælland, som har aftalt at tage det samme salær. En pris, der ligger 40 procent højere end i det øvrige Danmark. Og de er blevet sure over, at jeg er kommet og har underbudt markedet ved kun at tage det halve i salær. Hvis jeg havde taget samme salær som alle de andre, havde jeg ikke haft nogen problemer, påstod [K]."
Klageren har anført, at de artikler, som bladet bragte den 7. september 2000, omtaler retssagen mod ham i en opsætning, der er langt større end ved f.eks. mord, voldtægt m.v., hvilket er i strid med god presseskik. Hertil kommer, at omtalen primært omhandler de negative påstande, som anklageren har fremlagt i retten, hvilket er sket på trods af, at han blev frifundet for at drive ulovlig handel med ejendomme. Opsætningen og teksten er endvidere af en sådan art, at det har skadet ham betydeligt i hans virke som sælger af ejendomme i lokalområdet.
Klageren har endvidere anført, at artiklerne bragt den 25. august 2000 har et endnu mere dubiøst indhold end artiklerne bragt den 7. september 2000, hvilket ligeledes har skadet klageren i hans virke som sælger af ejendomme i lokalområdet.
Klageren har herudover anført, at indklagede nægter at optage hans annoncer, hvilket i mange tilfælde har medført et tab for ham og hans kunder. Lokalområdets ti lokalaviser har ligeledes givet klageren meddelelse om, at de har fået besked af chefredaktør Mogens Flyvholm fra Holbæk Amts Venstreblad om, at de fremover ikke må optage klagerens annoncer. Chefredaktør Mogens Flyvholm har endvidere omtalt klageren i negative vendinger på nogle interne møder, og bladet har i flere tilfælde, hvor klageren har haft erhvervsvirksomheder til salg, omtalt disse i bladet på en sådan måde, at virksomhederne herefter har været usælgelige. Klageren har f.eks. haft Hørby Færgekro til salg, men bladet ringede i denne forbindelse kunden op og spurgte, om forretningen gik dårligt, siden klageren havde den til salg, hvorefter kunden trak sit salg tilbage. Nu har en af klagerens konkurrenter imidlertid opnået positiv omtale i forbindelse med, at de nu har Hørby Færgekro til salg. Klageren finder det ødelæggende for salg af diverse virksomheder, at indklagede omtaler disse dubiøst, idet dette ødelægger muligheden for et fornuftigt salg.
Klageren har endvidere anført, at han på et tidspunkt overvejede at blive sekretær for en lokalhistorisk forening på Tuse Næs, men at han blev enig med sig selv om, at han ikke ønskede dette. Bladet bragte i denne forbindelse forkerte oplysninger om, at han skulle være blevet smidt ud af foreningen m.v. På denne baggrund krævede klageren, at bladet skulle bringe et genmæle, men det afviste bladet.
Klageren har tillige anført, at bladet i alle sammenhænge har gjort ham til grin, samt at bladet er fremkommet med en særdeles dubiøs fremstilling af hans ringhed således, at ingen længere kan opfatte ham som seriøs. Klageren er herved blevet pådraget et økonomisk tab, hvorfor han i den nærmeste fremtid vil rejse et erstatningskrav over for indklagede.
Klageren har endelig anført, at bladet skal bringe hele hans klageskrivelse til nævnet som genmæle i bladet.
Pressenævnet har til brug for sagens behandling anmodet klageren om at indsende kopi af de artikler, som han ønsker at klage over, hvorefter klageren har henvist til ovennævnte fem artikler.
Bladet har anført, at klagerens påstande er usande, samt at man ikke har overtrådt god presseskik.
Bladet har endvidere anført, at klageren har haft fremsendt hele sit klagebrev til bladet med anmodning om at få bragt dette som læserbrev, hvilket bladet imidlertid ikke ønskede. Da bladet endvidere ikke fandt, at klagebrevet havde karakter af et genmæle, meddelte man ved brev af 11. september 2000, at genmælet ikke ville blive bragt.
Indklagede har herudover anført, at det reelt var en udtalelse i en af artiklerne bragt den 25. august 2000, der var medvirkende årsag til, at klageren blev frikendt i det ene af de to forhold, han var anklaget for, hvorfor det er meget svært at se, at artiklen set i forhold til klageren skulle indebære en tilsidesættelse af god presseskik.
Indklagede har vedrørende de tre artikler bragt den 7. september 2000 anført, at klageren i en af disse er kommet til orde med en påstand om, at sagen mod ham skulle være en hævnakt fra et priskartel. Artiklen blev ikke bragt uden overvejelser på bladet, fordi den kunne være i strid med god presseskik, men i så fald ville det være i forhold til de ejendomsmæglere, som klageren angriber i artiklen og ikke i forhold til klageren selv.
Indklagede har endelig anført, at Konkurrencestyrelsen ikke har fundet, at indklagede har overtrådt konkurrenceloven ved at nægte at optage klagerens annoncer i bladet.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1. Pressenævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til klagerens påstande om, at bladet har nægtet at bringe hans annoncer eller til klagerens påstand om, hvordan han er blevet omtalt på interne møder på bladet m.v.
Pressenævnet har ved behandlingen af sagen taget udgangspunkt i de fem artikler, som klageren har henvist til. Bladets omtale af straffesagen mod klageren og opsætningen i bladet er efter nævnets opfattelse ikke i strid med god presseskik. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at såvel anklagemyndighedens som klagerens synspunkter er ligeligt gengivet i artiklerne, og at det herunder tydelig fremgår, hvad klageren har været tiltalt for, og hvad han er blevet frifundet og dømt for.
Ordet genmæle i medieansvarslovens forstand anvendes som betegnelse for den korrektion af faktisk forkerte oplysninger, som sker på initiativ af den, der er blevet forkert omtalt i et medie. Klagerens otte sider lange brev til Pressenævnet, som klageren ønsker bragt som "genmæle", har imidlertid ikke karakter af et genmæle i lovens forstand, idet brevet fortrinsvis indeholder vurderinger og kommentarer. Klageren har derfor ikke krav på at få bragt brevet i bladet.
Afsagt den 22. november 2000.