Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9511@2000-12-22/da

Indhold

1. Indledning

EU-bøde

- overtrædelse af EU-konkurrence regler

- fradrag

Reference:

SL § 6, stk. 1, litra a

A/S A klagede for indkomståret 1998 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for bøde betalt for overtrædelse af EU konkurrenceregler, 11 mio. kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at det klagende selskabs aktivitet bestod i produktion og salg af præisolerede fjernvarmerør og fittings m.v. Selskabet var ved EU-kommissionens afgørelse blevet pålagt en bøde på 1.475.000 ECU for deltagelse i ulovligt rørkartel. Beløbet var ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 fratrukket med 11.000.000 kr. Beløbet var skyldigt pr. 31. december 1998. Bøden var betalt ved bankoverførsel den 10. februar 1999, hvor bøden omregnet til d.kr. havde andraget 10.981.375 kr. EU-kommissionens afgørelse var indbragt for EU-domstolene ved Retten i Første Instans.

De kommunale skattemyndigheder havde ikke godkendt fradrag for den betalte bod andragende 11.000.000 kr. Der var herved henset til, at udgifter til bøder til offentlige myndigheder efter fast praksis ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bøden var af pønal karakter, jf. ligningsvejledningen, pkt. E.B.5.5. Skattemyndighederne havde videre bemærket, at overtrædelse af en lovbestemmelse ikke kunne være udtryk for en normal driftsrisiko, hvorfor der ikke kunne være tale om fradragsret, og at fradragsret ville lempe den pønale effekt, således at der ville være forskel på, om bøden var påført i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed eller af en privat person. Det var videre bemærket, at bøder pålagt for overtrædelse af bestemmelser, som Danmark havde forpligtet sig til at overholde, herunder EU-bestemmelser, skattemæssigt skulle behandles som bøder, der var pålagt af danske myndigheder, og at bøder pålagt af danske myndigheder altid ville have en sådan pønal karakter, at fradragsret var udelukket. Der var hertil henvist til udtalelse fra Skattedepartementet, offentliggjort i Skattedepartementet 26.198, hvoraf det fremgik, at virksomheder i EF, der havde krænket konkurrencelove, ikke kunne fratrække disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fuld fradragsret for betalt bod.

Repræsentanten havde herved henvist til, at det karakteristiske for de påstået ulovlige aktiviteter som selskabet deltog i var, at de havde til hensigt af forøge selskabets indkomst, at der var tale om, at EU-Kommissionen efterfølgende havde ønsket at konfiskere de påståede ulovlige indtægter ved den omhandlende bod, at dette bl.a. sås af, at boden var beregnet med udgangspunkt i selskabets omsætning, og at der således ikke var tale om en bøde i normal strafferetlig forstand, hvilket ligeledes kunne ses af, at den ikke var resultatet af en dom, men af en Kommissionsbeslutning, hvilket var en retsakt. Det var videre anført, at boden derfor nærmest måtte anses for en reduktion af tidligere opnåede skattepligtige indtægter, og at det fremgik af ligningsvejledningen for 1998, pkt. E.B.5.5., at konfiskation af tidligere beskattet indkomst kunne fradrages, også selvom der måtte være tale om ulovligt erhvervet indkomst.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kunne udgifter, som i årets løb var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skulle således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette krævede, dels at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kunne karakteriseres som en privat udgift, som var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det bemærkedes, at det fulgte af Kommissionens Beslutning, at der blev pålagt selskabet en bøde for de omhandlende overtrædelser af EF-Traktatens artikel 85, stk. 1, hvorfor forholdet ikke kunne opfattes som konfiskation af indkomst.

Det bemærkedes endvidere, at udgifter til bøder, som var idømt af det offentlige, som udgangspunkt efter retspraksis ikke var fradragsberettigede driftsudgifter, uanset der var en meget snæver forbindelse mellem den strafbare handling og erhvervsudøvelsen. Retten fandt derfor, at der ikke kunne godkendes fradrag for den pålagte bøde, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten havde herved henset til, at den pålagte bøde var af pønal karakter, samt at en bøde pålagt af EU-kommissionen for overtrædelse af EU-konkurrencelovgivning måtte ligestilles med bøder pålagt af danske myndigheder.

Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Versioner

1. 2000-12-22