Landsskatteretskendelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9524@2000-12-30/da
Indhold
Straksfradrag
- 3 samvurderede ejendomme
Reference:
Udstykningsloven § 2
AL § 21 (dagældende)
A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at told- og skatteregionen ikke havde godkendt straksafskrivning vedrørende ny tilbygning (produktionshal 2) fuldt ud, jf. afskrivningslovens § 21, men i stedet havde anset beregningsgrundlaget for kun at have udgangspunkt i en matrikel.
Det var oplyst, at selskabet ejede tre sammenstødende selvstændigt matrikulerede arealer, hvorpå selskabets driftsbygninger m.v. var opført.
Regionen havde alene anset selskabet for berettiget til at foretage straksfradrag på det afskrivningsgrundlag, der kunne henføres til bygningerne på den matrikel, hvor tilbygningen var foretaget.
Der var derved henvist til afskrivningslovens § 21 og cirkulære nr. 188 af 22/11 1983 til afskrivningsloven punkterne 94 og 96, samt til LV 1997, afsnit E.C.4.l.lO med angivelse af praksis, herunder TfS 1987 nr. 471 og til TfS. 1997 nr. 762.
Selskabets revisionsfirma påstod for Landsskatteretten, at den foretagne forhøjelse blev frafaldet og anførte til støtte herfor bl.a., at det ikke kunne være afgørende, at bygningerne ikke var sammenbyggede, når der var tale om samvurderede ejendomme.
Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til cirkulæret til afskrivningsloven pkt. 96 skulle beregningsgrundlaget opgøres særskilt" for "hver ejendom" i tilfælde, hvor flere ejendomme var drevet sammen som en virksomhed. Det var derved i praksis forudsat, at der ved afgrænsningen af begrebet "hver ejendom" blev lagt vægt på den matrikulære afgrænsning, jf. TfS 1987 nr. 471 og TfS 1997 nr. 762 forudsætningsvis. Det var således efter Landsskatterettens opfattelse i det foreliggende tilfælde uden betydning, om flere ejendomme måtte være samvurderede i henhold til reglerne i vurderingslovens § 8. Der var derved lagt vægt på, at der var tale om tre selvstændigt matrikulerede arealer, jf. udstykningslovens § 2, der ikke var landbrugsarealer. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.