Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9571@2001-03-14/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved brev af 1. oktober 2000 klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Vi Unge, nr. 9, september 2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel i Vi Unge, nr. 9, september 2000 med overskriften "Min veninde reddede mig" fremgår, at

"Hvorfor er det fedt at tage stoffer, når du kan dø af det? Hvad er det, der trækker? Vi Unge har mødt tre piger, der har taget speed, ecstasy og heroin.

[A] og [B] fra Herlev skulle ha' en rigtig venindeweekend. Med hygge, slik og snak om fyre. Men det blev i stedet til et opkald til en nødlinie [A] tog nemlig en overdosis speed sprøjtet ind i blodet med en kanyle.

Da [B] kom var [A] allerede syg.

Hen af aftenen fik hun det værre. Hun ville hele tiden have flere stoffer. Hun var som besat. Talte i vildelse og hørte mennesker, som ikke var der, husker [B] om den aften i maj.

-Om natten fortalte hun, at nu ville hun sove ind. Jeg har aldrig taget stoffer, så det er klart, at jeg ikke kunne forstå hende og blev skide bange.

I Vi Unge finder pigerne telefonnummeret til Døgnkontakten hvor der 24 timer i døgnet sidder én for at hjælpe. Og næste dag har Lærke det heldigvis bedre.

-Nu er det noget tid siden. Men jeg får stadig flashbacks, hvor det føles som om, jeg er tilbage i situationen og får trang til stoffer, forklarer [A], mens hun drikker te af sit Aaron Carter-krus.

Ville være narkoman

Stofferne har hun altid haft lyst til at prøve. Hun var fascineret af dem, og inden sin overdosis speed drømte hun faktisk om både at prøve at tage kokain og heroin. Hun ville leve det vilde liv som narkoman ligesom i filmen om Chistiane F, som hun har set i skolen.

-Jeg har en mappe fyldt med artikler fra skolen og materiale, som jeg har fundet på internettet. Jeg har læst alt, jeg kunne finde om stoffer. Til sidst ville jeg prøve dem, fortæller [A].

En bekendt forærede hende 10 gram speed og sagde, at det var fedt at tage speed, inden hun skulle i skole.

-Så straks jeg mødte i skolen hver morgen, tog jeg speed på toilettet. Jeg turde ikke tage det hjemme, hvor mine forældre kunne opdage det. Man bliver fuldstændig overgearet af speed og kan slet ikke sidde stille, fortæller [A], der sammen med [B] gik ud af niende i sommer.

-Der var mange, der kunne se på mig, at der var noget galt blandt andet min klasselærer og min mor. Men de vidste ikke, at det var fordi, at jeg var på stoffer.

[A] tog speed en til tre gange om dagen. [B] vidste det og forsøgte at tale [A] fra det.

-Jeg prøvede at sige kloge ting om, at hun skulle lade være. Men det er svært, når man har en veninde, der er på en anden planet. Alt hun snakkede om, var stoffer, stoffer og stoffer, husker [B].

Efter en måned kulminerede det i [A]'s overdosis. Heldigvis nåede hun ikke, at blive fysisk afhængig. Hun er sikker på, at hun så var nærmest død i dag.

Vidste du

Man kan komme virkelig langt ud på speed og ecstasy. Og man bliver mindst lige så afhængig, som folk der sprøjter sig.

Ifølge Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri på Hvidovre Hospital og en af Danmarks førende eksperter i stofmisbrug."

Klagerne har anført, at artiklen udstiller deres datter med navn og billede, samt at artiklen beskriver en ung pige, som efter en måneds misbrug af speed ender med at sprøjte sig med en overdosis. En måneds misbrug, der har været muligt, fordi en bekendt havde foræret hende 10 gram speed. Da klagerne har et godt forhold til deres datter og har en god føling med hende i dagligdagen, tager de på det kraftigste afstand fra artiklens indhold.

Klagerne har endvidere anført, at de havde givet tilladelse til, at deres datter skulle medvirke i et interview om stoffer, da hun havde spurgt dem, om hun måtte deltage, men at de blev overrasket over, at en journalist en dag var på besøg, mens de var på arbejde, og overrasket over artiklens indhold, idet de troede, at artiklen ville handle om unges syn på stoffer. Klagerne har således ikke givet tilladelse til et interview med et indhold som det foreliggende. Interviewet med datteren er kommet i stand, ved at hun er fremkommet med nogle udsagn i et chatforum på internettet, hvorefter hun er blevet kontaktet af bladet. Datteren fik artiklen til gennemsyn, og hun godkendte den, inden den blev bragt, men hun har senere hævdet over for klagerne, at der er flere forhold i artiklen i bladet, som ikke stod i den artikel, hun fik til gennemsyn. Bl.a. hævder datteren, at hun ikke har sagt, at hun har taget en overdosis, samt at hun havde bedt om at få det fjernet fra artiklen. I følge [A] mener heller ikke [B], at historien i bladet stemmer helt overens med det, de fik til gennemsyn, ligesom [B] ikke har været vidende om noget som helst udover, at hun var tilstede den aften, historien udspiller sig. Samme aften kom klagerne hjem, og der var intet galt. Hertil kommer, at klagerne ikke har godkendt artiklen. Klagerne kendte ikke historien på forhånd, ligesom de ikke havde haft kendskab til, at [A] havde skrevet om den på www.netstationen.dk. Det eneste, de vidste, var, at [A] havde udvekslet mails, som gav udtryk for hendes fascination for stoffer, og at hun har chat'tet om emnet.

Klagerne har herudover anført, at de er bekendt med, at datteren har udvist en barnlig fascination og interesse for stoffer, men at hun ikke har fået 10 gram speed af nogen, ligesom hun ikke har taget stoffer som beskrevet i artiklen. Faktum er derimod, at der er nogen, som har givet hende noget, som lignede speed, for at gøre grin med hendes overvældende interesse. Artiklens indhold er således udtryk for fantasier fra en umoden teenager, som ikke har overvejet mulige konsekvenser ved at lade sig udstille i et offentligt medie.

Klagerne har tillige anført, at da en del af oplysningerne i artiklen ikke er korrekte, og da de efter deres indhold skulle have været kontrolleret bedre, før de blev bragt, er god presseskik tilsidesat. Klagerne tænker her på oplysningen om, at nogen har foræret datteren 10 gram speed , hvilket ikke er sandsynligt, når man tænker på, hvad 10 gram speed koster, og oplysningen om, at datteren havde taget en overdosis. Oplysningerne kunne have været søgt verificeret og efterprøvet hos klagerne også under hensyn til, at bladet vidste, at de var bekendt med interviewet, og at de havde erkendt problemet med datteren.

Klagerne har endvidere anført, at andres tillid ikke må misbruges, og at der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan forventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser, og som har et svigtende overblik. Da bladet ikke har verificeret historien, har bladet misbrugt datteren. Herudover er der ikke udvist tilstrækkelig hensyn over for datteren, når der bringes en artikel, hvor hendes billede og navn nævnes. Klagerne mener ikke, at det er sandsynligt, at datteren har kunnet overskue konsekvenserne af artiklen med hensyn til uddannelse, arbejde, omdømme blandt venner og venners forældre m.v.

Klagerne har endelig anført, at bladet bør trække artiklen tilbage med en begrundelse om utilstrækkelig kildekritisk research, hvilket de har diskuteret med bladet. Bladet ville alene trække artiklen tilbage med begrundelse om, at "pigens forældre ikke ønskede den bragt," eller da "pigen vedkender at have løjet". Da faktum er, at bladet ikke har sikret sig rigtigheden af historiens indhold, ligesom bladet ikke har sikret sig kildens troværdighed, vil klageren ikke acceptere, at artiklen trækkes tilbage med disse begrundelser. [A] erkender endvidere ikke, at historien er rent opspind eller fantasi, og det vil klagerne heller ikke forlange af hende.

Bladet har anført, at man har taget alle mulige hensyn og overholdt god presseskik i forbindelse med artiklen. For det første har bladet anført, at klagerne har givet tilladelse til interviewet. Endvidere var klagerne allerede bekendt med datterens historie, idet klagerne vidste, at hun havde skrevet om den på www.netstationen.dk, hvilket faderen har fortalt bladet på et møde den 27. september 2000. Faderen har imidlertid senere trukket dette udsagn tilbage, idet han nu pludselig påstod, at han ikke kendte historien på forhånd. Datteren fik endvidere historien til gennemlæsning med ret til at ændre og rette. At klagerne efterfølgende hævder, at artiklens indhold i følge [A] ikke svarer til det, hun fik til gennemlæsning, er i følge bladet ikke korrekt. Bladet foretog på foranledning af [A] to rettelser i artiklen. Klagerne og [A] havde endvidere skribentens og bladets telefonnummer, og hertil kommer, at historien under interviewet blev bekræftet af [A]'s veninde [B], der gennemlæste artiklen, inden den blev trykt.

Bladet har endvidere anført, at interviewet kom i stand ved, at en journalist fra bladet havde set [A]'s historie på et diskussionsforum om stoffer på www.netstationen.dk. Journalisten henvendte sig herefter til hende og spurgte, om hun var interesseret i at fortælle sin historie. [A] meddelte, at hun var interesseret, og journalisten bad [A] om at få sine forældres tilladelse, og [A] fik samtidig hans telefonnummer og telefonnummeret til bladet. Da bladet fik tilladelsen, aftalte journalisten et tidspunkt for interviewet hjemme hos [A] selv. [A]'s veninde [B], der havde været vidende om og vidne til [A]'s oplevelser med speed, deltog i forløbet og bekræftede dette. Efterfølgende modtog [A] en kopi af artiklen. Hun meldte tilbage med et par rettelser, som straks blev foretaget. Kort tid efter artiklens udgivelse, blev bladet kontaktet af [A]'s far, der anmodede om et møde, idet han mente, at det, der stod i artiklen, var pure opspind. På mødet forklarede [A]'s far, at han mente, at [A] havde fundet på det hele, men han erkendte samtidig, at hun havde været besat og fascineret af stoffer, ligesom han bekræftede, at han kendte historien. Bladet meddelte, at man vil trække historien tilbage, hvis vedkendte, at historien var fri fantasi, men det gjorde hun ikke. Bladet var også villig til at trække historien tilbage med den begrundelse, at det var klagerne, som ønskede den trukket tilbage, men det ville [A]'s far heller ikke være med til. Da bladet ikke mente, at man havde overtrådt god presseskik, ville man ikke trække historien tilbage med andre begrundelser.

Bladet har herudover anført, at man i tilstrækkelig grad har kontrolleret oplysningerne i artiklen, idet det ikke er usandsynligt over en periode på 3-4 uger at få foræret 10 gram speed, da interessen for stoffet skal skabes, før "pusheren" får et salg. Bladet finder i øvrigt ikke grund til at tvivle på [A]'s oplysninger.

Bladet mener, at man har udvist fornøden kildekritisk sans, men ønsker ikke, når man interviewer unge som i det foreliggende tilfælde at afstemme den unges historie med forældrene, idet man ikke vil umyndiggøre den unge.

Bladet har tillige anført, at man ikke ser nogen negative konsekvenser for [A] i artiklen, idet hun fortalte om en livsperiode, som hun er ude af nu. Bladets målgruppe er unge piger mellem 12-18 år, og i forhold til disse indeholder artiklen god præventiv oplysning, idet der er tale om en ung til ung historie.

Bladet har endelig anført, at bladet er for og med teenagere, som man tager meget alvorligt, og at man ikke ønsker at bringe usande historier i bladet blot for historiens skyld, idet bladet skal bevare sin troværdighed.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Tre medlemmer Axel Kierkegaard, Tage Clausen og Ole Askvig udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at klagernes datter i artiklen bliver beskrevet med sit fornavn, vist med billede, og at det oplyses, at hun kommer fra Herlev, hvilket er egnet til at identificere hende.

Vi finder, at der skal udvises særlig varsomhed ved anvendelse af interview med børn og unge mennesker. Uagtet, at [A] på tidspunktet for artiklens tilblivelse var 15 år, finder vi derfor, at Vi Unge burde have sikret sig, at klagerne var indforstået med, at artiklen som omhandlede [A]'s private og personlige forhold blev offentliggjort.

Vi Unge har derfor tilsidesat god presseskik

Et medlem Bo Maltesen udtaler:

Jeg er enig med flertallet i, at der skal udvises særlig varsomhed, når børn og unge mennesker interviewes eller på anden måde gøres til genstand for medieomtale. Men bladet har sandsynliggjort og forældrene (klagerne) ikke modbevist at bladet har udvist den fornødne varsomhed. Bladet har således bedt den unge pige sikre sig forældrenes accept af gennemførelse af interviewet, har forudgående haft en samtale med den ene af forældrene og har sendt manus til godkendelse og rettelse. Da forældrene efterfølgende ønskede interviewet trukket tilbage, fordi det efter deres mening var udtryk for den unge piges frie fantasi, tilbød bladet at efterkomme dette ønske med den begrundelse, enten at pigen havde løjet om sine stof-oplevelser, eller at forældrene ønskede artiklen trukket tilbage. Forældrene afviste en sådan udgang på sagen. På dette grundlag finder jeg, at der for bladet alene var anledning til af egen drift at meddele læserne, at der kunne være tvivl om indholdet i den pågældende artikel, idet den interviewede piges forældre mente, at der var tale om datterens frie fantasi. Ud fra en samlet bedømmelse finder jeg ikke anledning til at udtale kritik af bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Vi Unge.

I medfør af Medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af bladet Vi Unge at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Pressenævnet udtaler sin kritik af Vi Unge i anledning af en artikel bragt i Vi Unge nr. 9, september 2000.

I artiklen fortalte den 15-årige [A] om sine oplevelser med euforiserende stoffer. [A]'s forældre har klaget over, at artiklen blev offentliggjort uden, at de havde givet samtykke hertil.

Tre medlemmer Axel Kierkegaard, Tage Clausen og Ole Askvig udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at klagernes datter i artiklen bliver beskrevet med sit fornavn, vist med billede, og at det oplyses, at hun kommer fra Herlev, hvilket er egnet til at identificere hende.

Vi finder, at der skal udvises særlig varsomhed ved anvendelse af interview med børn og unge mennesker. Uagtet, at [A] på tidspunktet for artiklens tilblivelse var 15 år, finder vi derfor, at Vi Unge burde have sikret sig, at klagerne var indforstået med, at artiklen som omhandlede Lærkes private og personlige forhold blev offentliggjort.

Vi Unge har derfor tilsidesat god presseskik

Et medlem Bo Maltesen udtaler:

Jeg er enig med flertallet i, at der skal udvises særlig varsomhed, når børn og unge mennesker interviewes eller på anden måde gøres til genstand for medieomtale. Men bladet har sandsynliggjort og forældrene (klagerne) ikke modbevist at bladet har udvist den fornødne varsomhed. Bladet har således bedt den unge pige sikre sig forældrenes accept af gennemførelse af interviewet, har forudgående haft en samtale med den ene af forældrene og har sendt manus til godkendelse og rettelse. Da forældrene efterfølgende ønskede interviewet trukket tilbage, fordi det efter deres mening var udtryk for den unge piges frie fantasi, tilbød bladet at efterkomme dette ønske med den begrundelse, enten at pigen havde løjet om sine stof-oplevelser, eller at forældrene ønskede artiklen trukket tilbage. Forældrene afviste en sådan udgang på sagen. På dette grundlag finder jeg, at der for bladet alene var anledning til af egen drift at meddele læserne, at der kunne være tvivl om indholdet i den pågældende artikel, idet den interviewede piges forældre mente, at der var tale om datterens frie fantasi. Ud fra en samlet bedømmelse finder jeg ikke anledning til at udtale kritik af bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Vi Unge.

København den 9. februar 2001.

Axel Kierkegaard, Tage Clausen, Bo Maltesen og Ole Askvig "

Afsagt den 9. februar 2001.

Versioner

1. 2001-03-14