Gelex

Klage over, at helprotese til overkæben knækkede, og at der gik hul i den

GældendeVersion 2000-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/9631@2000-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at den kliniske tandtekniker havde overtrådt tandteknikerloven i forbindelse med behandlingen af patienten.

Patientklagenævnet indskærpede over for den kliniske tandtekniker at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at der ikke var begrundelse for at fremstille proteserne med et overbid på 9 mm, således at overprotesen gik løs under afbidning og tygning, og der blev snøvlet tale.

Nævnet lagde vægt på, at overprotesen knækkede, og der gik hul i den to steder kort tid efter indsættelsen, fordi sammenbiddet mellem protese og naturlige tænder i underkæben var for hårdt i den ene side.

Nævnet lagde også vægt på, at den kliniske tandtekniker fremstillede både over- og underprotese, uden at hun havde anmodet en tandlæge om at slibe på naturlige tænder i underkæben, inden proteserne blev fremstillet. Desuden var overprotesen fremstillet med en gane, der kun var 0.5 mm tyk. Dette var en medvirkende årsag til bruddene af overprotesen, men den var så spinkelt udformet, at der med stor sandsynlighed før eller senere ville opstå brud, selv om sammenbiddet havde været i orden.

Versioner

  1. 2000-12-31