Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/11878@2001-04-19/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved advokat Ib Ulstrup ved brev af 28. december 2000 klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 7. december 2000, idet [K] mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Narko-millioner bag bil-bomben" bragt den 7. december 2000 i Ekstra Bladet fremgår, at

"To mænd sigtes for Århus-attentatet ville likvidere brødre, de havde stjålet narko-millioner fra.

Omkring to millioner stjålne og forsvundne narko-kroner ligger angiveligt bag det uhyggelige bombe-attentat i Århus i september, da den 38-årige tidligere hash-dømte blev livsfarligt lemlæstet af en bilbombe under sin sølvgrå Mercedes 420 parkeret på Hotel Atlantic.

Tirsdag morgen slog politiet i Århus til i en storstilet aktion og anholdt to mænd på henholdsvis 41 og 46 år, [B] og (klagerens navn), og onsdag blev de to fængslet i et lukket retsmøde, begge sigtet for forsøg på bombe-drab.

De to mænd, erfarer Ekstra Bladet, havde angiveligt skjult ca. to mill. kr. for brødrene [A og C], der i 1996 blev knaldet for indsmugling af 2,5 ton hash, samtidig med at dansk politi i samarbejde med spanske kolleger fik beslaglagt i alt 38 mill. kr. på en stribe bankkonti i bl.a. Gibraltar.

Før brødrene blev dømt og røg i fængsel i 1997, skal de ifølge kilder have gemt ca. to mill. hos de to drabssigtede men da brødrene på fri fod i år ville hente de skjulte millioner, var pengene væk.

Siden har brødrene og de to sigtede efterstræbt hinanden med "bøllebank" og grovere metoder en strid, der kulminerede med bilbomben 23. september, da de to brødre blev forsøgt likvideret sammen i den sølvgrå Mercedes.

Beskudt

Før retsmødet i Århus i går blev lukket for pressen af hensyn til politiets efterforskning, nåede de to mænd, der begge er kendt af politiet, at nægte sig skyldige i drabsforsøg ved bombe-sprængningen, ligesom 41-årige [B] også nægter at have skudt efter brødrene i maj, da [A og C] blev beskudt i den senere bombesprængte Mercedes i Århus-forstaden Kolt. Pistolskuddene ramte dog kun bilens køler, og brødrene slap uskadte.

Kriminalinspektør Allan Lund vil hverken be- eller afkræfte Ekstra Bladets oplysninger, da den otte timer lange afhøring af de to sigtede foregik bag lukkede døre.

Men allerede kort efter det dramatiske bombe-attentat på Hotel Atlantics parkerings-bildæk var kriminalpolitiet på sporet af de to mænd og har et par gange ransaget deres bopæle i udkanten af Århus. Sidst tirsdag hos den 46-årige i ., hvor politihunde nidkært gennemsøgte manden hus og grund, mens teknikere gravede i haven, ledte med metaldetektorer, søgte i buske og under brændestabler uden at politiet dog vil oplyse, hvad mandskabet i ni politibiler søgte efter eller eventuelt fandt.

Tidligere har politiet fundet og beslaglagt en ni mm pistol hos den 41-årige i Hasselager, der onsdag da også tilstod ulovlig våbenbesiddelse og besiddelse af 13 skarpe patroner.

Dobbeltlikvidering

Ifølge kilder i det kriminelle miljø er det politiets helt klare teori, at de to sigtede ville likvidere brødrene for at slippe for videre forfølgelse fra den kant.

De to mænd, der førhen er blevet opsøgt af brødrene, truet og udsat for vold, var angiveligt klar over, at [A] og den fire år ældre bror hver lørdag formiddag tog til fitness-træning sammen i [A]´s Mercedes med fast p-plads på hotellet. Og det skulle derfor have været deres plan at dræbe begge brødre samtidig med bilbomben.

Af ukendte grunde fulgtes storebror [C] ikke med [A] den skæbnesvangre dag ligesom den kraftige bilbombe under bilen, der blev udløst ved startrystelser, heller ikke dræbte lillebror [A].

Ekstra Bladets kilder siger videre, at de to drabssigtede ikke direkte var involveret i de omfattende hash-smuglerier fra begyndelsen til midt i 90´erne, men at de som gode bekendte til [A og C]-brødrene gik med til at skjule ca. to millioner kr. af narkoprofitten, som makkerparret havde holdt ude af deres talrige pengeposteringer på bankkonti.

Millionerne gravet ned

Pengene var, siger kilderne, en slags "opsparing", hvis det gik galt med hash-forretningen, og politiet fik fingrene i de mange millioner i bankerne.

Hvilket som sagt skete.

De to mill. blev angiveligt gravet ned i jorden hos den ene eller begge de sigtede, men da brødrene hvoraf den yngste blev løsladt i 1999, den ældste i år kom for at grave pengene op, var de væk.

De to penge-skjulere kunne ikke på fornuftig vis gøre rede for, hvor de to mill. var henne. Hvorpå den bitre strid mellem de fire mænd startede.

Villaen til salg

46-årige (klagerens navn), der bor i er officielt , men også kendt som våbenekspert med forbindelser i det kriminelle miljø. Den stråtækte ejendom blev søndag sat til salg for 3,2 mill. kr.

Den 41-årige [B] var i en periode midt i 90´erne dørmands-kollega til [A] på diskotek Downtown, hvor unge [A] var kendt under navnet " ", og hvor de to brødres penge flød i rigelige mængder. [B] skulle bl.a. ifølge kilderne have lånt en større sum penge af sin ven " ".

(Klagerens navn) er derimod ikke kendt i det diskoteks-miljø i Århus, som de populære og gavmilde brødre færdedes i som dørmænd, og hvorfra de hentede risikovillig kapital til deres omfattende hash-smuglerier.

I årevis fra starten af 90´erne scorede især storebror [C] fede profitter på hash-handlen og investerede bl.a. i ejendomme i Spanien. Først i midten af 90´erne kom lillebror [A] med i storebrors business.

De to brødre, der oprindelig var sigtet for indsmugling af fire ton hash fra Marokko, blev først afsløret, da Den Danske Bank i Gibraltar i 1996 gav politiet et tip om, at [A og C]-brødrene rykkede rundt med endog meget store pengebeløb på forskellige konti i danske og udenlandske banker.

Nogenlunde samtidig blev en hollandsk narkosmugler anholdt, og et telefonnummer hos denne mand førte direkte til brødrene i Århus, hvor politiet konfiskerede 12 kg. hash og siden fik de to idømt henholdsvis fire og to års fængsel.

Også brødrenes far, en kæreste til storebroderen og endnu en kvinde, samt en Århus-stråmand og en langturschauffør blev dømt i sagskomplekset."

Klagerens advokat har anført, at klageren som er sigtet for en meget alvorlig forbrydelse nævnes med navn i artiklen. Dette er en strafbar overtrædelse af retsplejeloven, idet der under sagen var nedlagt navneforbud i medfør af retsplejelovens § 32 b, stk. 2. Der er i den anledning indgivet politianmeldelse.

Klagerens advokat har oplyst, at anklageren ved retsmødets indledning begærede dørene lukket, og anklageren anmodede samtidig om, at forhandlingerne om dette spørgsmål blev behandlet for lukkede døre. Advokat Henning Lyngsbo, der repræsenterede den ene sigtede, protesterede imod dørlukningen, hvorimod klagerens advokat tiltrådte begæringen om dørlukning, men begærede tillige navneforbud. Dommeren afsagde herefter kendelse om, at forhandlingerne om dørlukning skulle ske for lukkede døre, hvorefter tilhørerne herunder pressen forlod retslokalet. Det er således ikke rigtigt, at klagerens advokat først på et meget sent tidspunkt begærede navneforbud.

Klagerens advokat har endvidere anført, at han ikke blev spurgt af nogen journalister, om der var nedlagt navneforbud.

Klagerens advokat har desuden anført, at artiklen også er en krænkelse af punkt C.6, 2. afsnit i de vejledende regler for god presseskik. Når der henses til den meget alvorlige sigtelse og klagerens let genkendelige navn, er der endog tale om en særdeles alvorlig krænkelse af klagerens rettigheder.

Bladet har oplyst, at der var sat to medarbejdere på den pågældende sag. Redaktionschef Niels Westberg dækkede fremstillingen om morgenen ved retten, indtil dørene blev lukket. Begge sigtede var tilstede i retten, og i den offentlige del af retsmødet blev deres navne nævnt, da sigtelsen blev læst op, og der blev ikke afsagt kendelse om navneforbud. Journalist Peter Bresemann gik for en sikkerheds skyld i retten om eftermiddagen, for at undersøge, om der var nedlagt navneforbud i sagen. I en pause kl. 17.00 spurgte Peter Bresemann anklageren og den ene forsvarer, om der forelå en kendelse om navneforbud. Begge tilkendegav, at det gjorde der ikke. Efter at retsmødet blev genoptaget kl. 17.30 er der åbenbart blevet nedlagt navneforbud vedrørende den ene sigtede, og da retsmødet var lukket, fik journalisterne ikke besked herom.

Bladet anfører, at det hele dagen således var lovligt at nævne navnene på de sigtede. Angiveligt har klagerens advokat på et meget sent tidspunkt under retsmødet fået den idé at begære navneforbud. Fremgangsmåden er yderst usædvanlig, idet navneforbud i reglen begæres ved begyndelsen af retsmødet. Journalisterne har derfor bragt navnet i deres reportage i god tro, og efter at have gjort rimeligt vidtgående forsøg på at sikre, at der ikke forelå et forbud.

Bladet finder det endvidere uforståeligt, at punkt C.6, 2. afsnit i vejledende regler for god presseskik skulle være krænket. Der løb således mange rygter i byen om de anholdtes identitet, og disse kunne henholdsvis afkræftes eller bekræftes ved angivelse af navnene i bladet. I sager af denne karakter er det bladets praksis at bringe navnene, hvilket i øvrigt er i god overensstemmelse med Grundlovens § 65, stk. 1: "I retsplejen gennemføres offentlighed og mundlighed i videst muligt omfang".

I sagens behandling af sagen har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, om et navneforbud er overtrådt.

En sigtets eller tiltalts navn bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Bladet bragte klagerens navn i tilknytning til oplysningen om, at klageren var sigtet for drabsforsøg ved sprængning af bilbombe på parkeringspladsen under Hotel Atlantic den 23. september 2000.

Retsplejen er offentlig, og denne episode har efter Pressenævnets vurdering betydelig offentlig interesse. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet bragte klagerens navn i artiklen.

Afsagt den 28. marts 2001.

Versioner

1. 2001-04-19