Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/11942@2001-05-31/da

Indhold

1. Indledning

Mellem klageren og indklagede er der opstået tvist i anledning af en entrepriseaftale, hvorefter klageren skulle levere og montere den indvendige beklædning med 0,5 mm rustfri tyndpladeliner og udstyr til en lagertank.

Voldgiftsnævnet har til behandling af sagen nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet nedsatte voldgiftsretter" bestående af civilingeniør Ib Helstrup og civilingeniør Kjeld Thomsen som faglige dommere og med højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen som formand.

Mundtlig forhandling af sagen fandt sted den 23. februar 2001.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes til klageren at betale 748.828 SEK inkl. moms med procesrente fra den 13. september 1999.

Klageren har opgjort sit krav således:

"Entreprise kontraktet 3.398.912 Udbetalt

275.588 Indsat på spærret konto

Ekstra arbejde per 16/12-1996, bilag 4 303.180 Udbetalt

Omkostninger for svejseproblem pr. 16/12-1996, dog ikke løn for XX fra oktober 1996, bilag 4 290.000 Udbetalt

Kommende og gående arbejde for hele entreprisen 120.285 Udbetalt

Totalt udbetalt: 4.387.965

Omkostninger i bilag 9 (korrigeret), ekskl. løn til XX fra oktober 1996 (5.136.791 - 402.500) 4.734.291

Løn til XX oktober 1996 - marts 1997: 1150 timer á 350 kr. 402.500

Totalt omkostninger 5.136.791

Tilbage at udbetale: 748.826 SEK"

Indklagede har påstået frifindelse.

Af de fremlagte dokumenter fremgår følgende af betydning for sagen:

I anbud af 22. marts 1996 fra klageren til indklagede hedder der bl.a.:

"Inklädnad med rostfritt stål av tak, väggar och golv med hörnkonstruktioner samt upphängning av takkonstruktion i befintliga betongbalkar.

..

Syftet med rekonstruktionen är att få ett fungerande invändigt tätskikt innanför befintligt isolering/tätskikt och som kan tåla lagrets drifttemperatur och har en förväntad hållbarhet av mindst 20 år.

..

Inklädnaden utgöres av en 0,5 mm tjock rostfri tunnplåt.

Med hänsyn til materialgaranti har i golv och vägg valts en stålkvalitet med hög molybdenhalt ca. 6 % med bet 254 SMO (SS 2378) för tunnplåtslinern.

..

Arbetet genomförs av klager som totalentreprenör. Arbetsledare är X som även har klagers kontrollansvar. Svetsarbetet genemförs med speciell utbildade og licencierade svetsare.

..

Följande insatser ingår i vår offert

Utarbetande av detaljerade konstruktionsbeskrivningsar och arbetsritningar inkl. konstruktionsberäkningar för bärande konstruktioner

Utarbetande av kontroll og tidsplaner

..

Montage av väggplåtar

..

AB 92 Boligministeriet gäller"

I entreprisekontrakt af 9. maj 1996 og 15. maj 1996 mellem parterne hedder det bl.a.:

"Klagers tilbud af 22.03.1996 (bilag A) accepteres med nedenstående tilføjelser og betingelser.

Entreprisen omfatter levering og montering af indvendig beklædning med 0,5 mm rustfri tyndpladeliner og udstyr som beskrevet i nærværende entreprisekontrakt.

..

Tanken trykprøves m.v. ved afleveringen som angivet i kontrolbeskrivelsen, bilag B. Leverancen omfatter 10 års funktionsgaranti og en 10 års materialegaranti fra stålleverandøren, jf. pkt. 2. Der er valgt en syrefast, søvandsbestandig rustfri stål til bund og vægge samt en syrefast rustfri stål til loft (se bilag A).

..

c) Dansk AB 92 med supplementer (bilag D)

..

TIDSPLAN OG DAGBOD

Entreprisen opdeles i to etaper, hvor første etape omfatter følgende arbejder:

..

Første etape af entreprisen starter 9. maj 1996.

Anden etape af entreprisen må ikke påbegyndes før bygherrerådgiver og bygherrens kontrollant har godkendt entreprenørens forslag til ændringer i udførelse af svejsearbejde, kvalitetskontrol og tæthedskontrol foranlediget af tæthedsproblemer i en af entreprenøren tidligere opført tank.

..

Aflevering af entreprisen, tanken renset, trykprøvet og klar til vandpåfyldning: 22. november 1996 (dagbod ved forsinkelse). Det er en forudsætning for denne afleveringsdato, at bygherrerådgiver og bygherrens kontrollant har godkendt påbegyndelsen af 2. etape af entreprisen senest den 1. juli 1996. Såfremt den nævnte godkendelse først foreligger senere, udsættes afleveringen tilsvarende.

Fuldt funktionsdygtig tank forventes vandfyldt, godkendt og idriftsat inden 1. april 1997.

Dagbod jf. AB 92 med supplementer (bilag D): 5.000 SEK."

I sammenställing av tilläggsarbeten fra klageren til indklagede hedder det bl.a.:

"Oförutsedda problem med sömsvetsning bedömd tilläggskostnad 250.000 om problemen löses inom 14 dagar. Bedömd försening på grund av detta problem ca. 5 veckor"

I telefax af 21. januar 1997 fra klageren til indklagede hedder det bl.a.:

" Re till mitt tidligare brev betr kostnasökningarna i projektet vill jag här kort meddela.

De tekniska problem vi haft med sömsvetsningen mot stålet är nu lösta og produktionen av vägglinern är i full gång och har gått bra. Jag har varit tvungen att helt koncentera mig på att först få problemet med svetsen löst.

Dessvärre måsta jag konstatera att klager inte kann slutföra projektet om ej kostnadstäckning för de ökade kostnaderna kan erhållas. Kostnaderna kan specificeras til ca. 690.000 SEK ekskl. moms varav 410.000 kan hänföras till de ej förutsedda svetsproblemen med stålet. Merparten av kostnaderna kan hänföras till ökad arbetstid. Även om jag inte bilägger specifikationerne i detta fax vill jag orientera Er om nivån."

I klagerens klageskrift af 30. august 1999 hedder det bl.a.:

"Etter dette kune entreprisen gennemføres og anlægningen blev overtaget af bestilleren 17.5.1997 for vannpåfyldning och godkendes formelt vit slutbesigtelse den 27. Oktober."

I telefax af 11. juni 1997 fra klageren til indklagede hedder det bl.a.:

"Betalda fakturor som beror på svetsproblemen 166.975

487.869

Extra tid pga. svetsproblemen

A. 787 timer x 300 SEK

B. 328 timer x 300 SEK

C. 162 timer x 300 SEK

1277 timer x 300 SEK 383.100

X ej uttagen lön juni 96 - juni 97 900 x 350 SEK 332.500

Jag vet att det återstår arbete med dokumentation samt överlämnande av den ekonomiska sammenställningen. Ovanstående sammanställning är dock en förutsättning för at klager skall kunna överleva som företag.

.

Självfallet skall beloppen styrkas med kopior av fakturor samt specifikation av tidsuppgifter. Detta papper är inte det slutliga underlaget för den ekonomiska uppgörelsen."

I skrivelse af 25. juni 1997 fra indklagede til klageren hedder det bl.a.:

"På foranledning af Deres breve om honorering af ekstra krav, senest brev af 23. juni 1997, skal jeg herved erindre om, at der er aftalt en procedure for behandling af de af Dem fremsatte krav om betaling af Deres merudgifter p.g.a. problemer med svejsning m.v.

Byggeskadefonden og indklagede hverken kan eller vil tilsidesætte denne procedure. Jeg må derfor endnu en gang, opfordre Dem til at fremlægge dokumentation for de rejste krav overfor byggeleder.

På grundlag af min indstilling fra byggelederen, vil Byggeskadefonden og indklagede tage stilling til kravenes berigtigelse, set bl.a. i relation til den foreliggende totalentreprisekontrakt.

På nuværende tidspunkt finder vi ikke, at der foreligger materiale, der kan danne grundlag for en vurdering og eventuel honorering af de rejste krav.

.."

I en skrivelse af 8. juli 1997 fra indklagede hedder det bl.a.:

"3. Problemer ved svejsning af stål

I december 1996 udførte klager et større antal sømsvejsninger i væglineren, hvori der ved trykprøvning af dobbeltsømmene blev fundet mange utætheder. Klager påbegyndte reparation af utæthederne, men dette arbejde blev standset af byggeledelsen, idet sømsvejsningerne ved destruktiv prøvning (mikroslib) viste sig at indeholde mange små tværgående, men ikke gennemgående revner, som ikke ville blive fundet ved trykprøvningen. Antallet af utætheder/reparationer var også uacceptabelt, selv om sømmene efter reparation eventuelt skulle vise sig at være tætte ved den efterfølgende trykprøve. De destruktive undersøgelser viste endvidere, at der var stor spredning i kvaliteten af de udførte sømsvejsninger.

Selv om ovennævnte svejseproblemer i princippet er klagers eget ansvar som totalentreprenør, tilbød byggeledelsen den 20. december 1996 efter aftale med indklagede og Byggeskadefonden, at klager ville få økonomisk kompensation for at udskifte alle de udførte svejsninger i stålet. Begrundelsen herfor er, at der ikke har foreligget erfaringer med sømsvejsning med dette stål, og at den type rustfrit stål har vist sig at være langt vanskeligere at svejse end den mere gennemprøvede type, som blev anvendt i loftet. Tidspunktet for udbetaling af kompensation blev dog fastlagt til efter færdiggørelsen af tankarbejdet.

Vi kan derfor efter aftale med indklagede og Byggeskadefonden nu tilbyde en kompensation for udskiftningen af de kasserede sømsvejsninger og for udførte forsøg med svejsning i denne type stål. Det tilbudte beløb er SEK 290.000 inkl. moms. Det skal dog understreges, at bygherren ikke generelt dækker omkostninger foranlediget af svejseproblemer i forbindelse med anvendelse af dette stål. Disse omkostninger er principielt klagers eget ansvar som totalentreprenør.

Såfremt De ønsker at modtage tilbudet, bedes De venligst meddele dette til undertegnede .."

På skrivelsens side 2 er nederst til højre med håndskrift påført følgende:

"Tilbudet accepteras, klager"

Klager har forklaret, at han, efter at afleveringsterminen den 22. november 1996 var overskredet, uden at indklagede gjorde krav på dagbøder i henhold til entreprisekontrakten, fik den opfattelse, at man gik ind i en ny kontraktfase, således at hans arbejde efter denne dato ville blive honoreret særskilt. Indklagede kendte på dette tidspunkt klagerens økonomiske problemer og vidste, at klageren kun kunne overleve, hvis der blev betalt for det fortsatte arbejde. I april måned løb man ind i nye vanskeligheder med svejsningen, og klageren måtte foretage en række prøvesvejsninger, ligesom det var nødvendigt for anden gang at ombygge svejsemaskinen. Han og hans medarbejdere opfattede opgaven som en form for udviklingsarbejde, og det må på dette tidspunkt have stået klart for indklagede, at klageren ville kræve dette arbejde honoreret. Han kan ikke nærmere forklare sammenhængen mellem beregningerne i skrivelsen af 16. januar 1997 og telefaxen af 21. januar 1997. Det ligger imidlertid efter hans beregninger fast, at hans tilgodehavende hos indklagede kan opgøres, således som det er sket i klageskriftet. Han har en omfattende dokumentation for dette krav. Han har på et møde i 1998 med repræsentanter for indklagede forsøgt at aflevere dokumentationen til indklagede, men man var ikke fra indklagedes side interesseret i at indgå i reelle drøftelser med klageren om det fremsatte krav. Han opfattede skrivelsen af 8. juli 1997 således, at det her nævnte beløb kun omfattede betaling for perioden frem til den 16. januar 1997. Han ringede til indklagede, der bekræftede ham i denne opfattelse. Det var på denne baggrund, at han på skrivelsen anførte, at tilbudet kunne accepteres. Han kan i dag se, at det var en fejl, at han ikke tilføjede, at accepten kun vedrørte perioden frem til 16. januar 1997.

Byggelederen har forklaret, at han har været tilsynsførende ingeniør på entreprisen. I december 1996 blev der fundet mikroskopiske revnedannelser i nogle svejsninger. Revnedannelserne kunne nok være udbedret ved manuel svejsning i et sådant omfang, at svejsningerne måtte godtages som kontraktmæssige. Det var imidlertid holdningen på bygherresiden, at man ikke ønskede at modtage et repareret produkt. Man valgte derfor at kassere svejsningerne, idet man dog samtidig besluttede, at klageren skulle have økonomisk kompensation for de svejsninger, der ved manuel svejsning kunne være bragt i kontraktmæssig stand. Han fulgte løbende projektet og kan bekræfte, at klageren også i foråret 1997 havde problemer med svejsningen, men han har ikke drøftet disse problemer med repræsentanter for klageren og har ikke givet noget tilsagn om, at klageren skulle have økonomisk kompensation for disse problemer. I øvrigt havde han ikke mulighed for på egen hånd at indgå økonomiske aftaler med klageren på bygherrens vegne. Da der den 17. maj 1997 var kommet vand på tanken og svejsearbejderne var bragt til afslutning, drøftede han med en fra indklagede, hvad de skulle tilbyde klageren som økonomisk kompensation i anledning af kassationen i 1996 af de svejsninger, der havde revnedannelser. Disse drøftelser resulterede i hans brev af 8. juli 1997 til klageren med tilbud om betaling af 290.000 SEK. Brevet var forinden blevet godkendt af bygherren, idet han ikke havde bemyndigelse til at handle på egen hånd. Beløbet var ikke et a conto beløb, der skulle dække indtil en bestemt skæringsdag, idet han slet ikke spekulerede på nogen datoer. Det er rigtigt, at klager ringede til ham for at drøfte brevets indhold. Han sagde til klager, at han måtte henholde sig til brevet og ikke kunne give ham tilsagn om andet og mere end det, der stod i brevet. Det var grundlæggende hans og bygherrens opfattelse, at vanskelighederne med svejsningen i princippet var klagerens problem i dennes egenskab af totalentreprenør. Han har i det andet sidste afsnit af brevet af 8. juli 1997 søgt at give udtryk for denne opfattelse og for, at betalingen af beløbet på 290.000 SEK skulle opfattes som en kulancebetaling.

Indklagedes projektleder har forklaret, at han er projektleder i det firma der er forretningsfører for bygherren. Man valgte at lade klageren udføre entreprisen som totalentreprise, fordi man ikke selv havde forstand på stål. Det siger sig selv, at totalentreprisen vedrørte en færdig tank. Indklagede valgte ikke at gøre dagbøder gældende over for klageren, da han ikke afleverede entreprisen til tiden - den 22. november 1996, men dette var selvsagt ikke udtryk for, at man ikke ønskede at holde klageren fast på forpligtelsen til - inden for den aftalte entreprisesum - at færdiggøre entreprisen. Da der var fyldt vand på tanken, og svejsningen var afsluttet, tog han spørgsmålet op med indklagede om kompensation for den svejsning, der var blevet kasseret i 1996. Disse svejsninger kunne nok have været brugt, men bygherren ville have et produkt, der ikke var et kludetæppe, og valgte derfor at kassere svejsningerne mod efterfølgende at betale kompensation til klageren. Beløbet på 290.000 SEK var sat i forhold til værdien af de svejsninger, der blev kasseret i 1996, og var til fuld og endelig afgørelse.

7. Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det er et faktum, at projektet er blevet gennemført, og at tanken fungerer. Det var bygherren, der havde et valg, da arbejdet ikke blev afleveret til tiden i november 1996. Man kunne have afbrudt projektet, men man valgte at gå videre. Man gjorde heller ikke dagbøder gældende over for klageren. Herved er der skabt en ny aftalesituation. I hvert fald er der skabt en forventning hos klageren om, at han ville få dækning for det arbejde, han udførte efter dette tidspunkt. Denne forventning bestyrkes af, at det var klart for alle, at klageren ikke havde økonomisk mulighed for at fortsætte efter dette tidspunkt, medmindre klagerens arbejde blev honoreret. I sommeren 1997 havde klageren et reelt oparbejdet underskud, som man præsenterede for bygherren. Det var på denne baggrund opfattelsen hos klageren, at tilbudet fra bygherren af 8. juli 1997 alene dækkede den betaling, som man var blevet enige om i januar 1997 vedrørende de kasserede svejsninger, og at klagerens øvrige krav skulle medtages i en slutopgørelse. Denne opfattelse bestyrkes efter klagerens opfattelse af det indtryk, han fik af telefonsamtalen med indklagede om skrivelsen af 8. juli 1997. Klageren har derfor haft en berettiget forventning om, at man efter november 1997 fortsatte på nye præmisser, og at han ville få sit arbejde efter denne dato honoreret, når han fremlagde dokumentation for sine omkostninger. Da klageren havde tilvejebragt denne dokumentation, afviste indklagede imidlertid at gå ind i en realdiskussion med klageren, idet man på forhånd havde besluttet sig til ikke at honorere klagerens krav.

8. Indklagede har til støtte for sin påstand indledningsvis gjort gældende, at klagerens opgørelse af kravet er usædvanligt og udokumenteret. En entreprenør kan efter gældende dansk ret ikke få kompensation, blot fordi entreprisen har været tabsgivende. Det afgørende i sagen er imidlertid, at klageren - efter at svejsningen var tilendebragt, hvilket senest må være sket den 17. maj 1997 - uden forbehold har accepteret indklagedes tilbud om kompensation i skrivelsen af 8. juli 1997. Ordlyden i denne skrivelse taler for sig selv. Den omtaler svejsningerne udført i december 1996 og tilbyder en kompensation på 290.000 SEK " for udskiftninger af de kasserede sømsvejsninger og for udførte forsøg med svejsning af en bestemt type stål", hvilket fornuftsvis efter ordlyden og sammenhængen må forstås som en samlet kompensation for disse forhold. Det er ikke bevist, at indklagede over for klager telefonisk har givet udtryk for en anden opfattelse.

9. Voldgiftsrettens bemærkninger.

Klageren har ifølge entreprisekontrakten påtaget sig som totalentreprenør at aflevere "entreprisen, tanken renset, trykprøvet og klar til vandpåfyldning: 22. november 1996 (dagbod ved forsinkelse)". Der er ikke i entreprisekontrakten noget grundlag for at antage, at klageren - ud over entreprisesummen - skulle kunne kræve betaling for kontraktsarbejde udført efter denne dato. Specielt bemærkes, at det forhold, at bygherren valgte ikke at kræve dagbøder af klageren som følge af overskridelsen af afleveringsfristen, ikke kan tages som udtryk for, at bygherren skulle være indstillet på i tillæg til entreprisesummen at betale klageren for kontraktsarbejde udført efter den aftalte afleveringsdag. Der er heller ikke af klageren påvist sådanne ekstraordinære og upåregnelige forhold i entreprisens forløb, at klageren af denne grund skulle kunne gøre krav på en godtgørelse. Det forhold, at klagerens økonomi var dårlig, kan ikke i sig selv begrunde en godtgørelse. Retten finder, at skrivelsen af 8. juli 1997 efter sin ordlyd må forstås som et tilbud om betaling af 290.000 SEK til fuld og endelig afgørelse af de omkostninger, som var påført klageren i anledning af kassationen af svejsningerne i slutningen af 1996. der er ikke i skrivelsens ordlyd eller begivenhedsforløbet frem til denne skrivelse grundlag for at antage, at indklagede har givet klageren tilsagn eller forventning om, at indklagede ville betale klageren yderligere beløb i anledning af svejseproblemerne. Det findes ikke mod indklagedes forklaring bevist, at han bindende på indklagedes vegne skulle have givet klageren et tilsagn om en større økonomisk kompensation end den, der fremgik af skrivelsen af 8. juli 1997. Klageren er derfor efter voldgiftsrettens opfattelse bundet af sin accept på denne skrivelse og har ikke krav på kompensation for svejseproblemer opstået efter kassation i 1996.

Som følge af det anførte tager retten indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Indklagede frifindes for det af klageren under denne sag rejste krav.

Klageren skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til indklagede.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage fra dato.

Versioner

1. 2001-05-31