Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/11955@2001-06-11/da

Indhold

1. Indledning

Sct. Stefans Apotek har klaget til Pressenævnet over et indslag i Søndagsmagasinet bragt den 1. oktober 2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget i Søndagsmagasinet handlede om naturlægemidlet Modigen og herunder apotekernes salg af dette. I TV-avisen blev indslaget annonceret på følgende vis:

Speak: Apotekerne har monopol på salg af medicin, og det vil de gerne blive ved med at have for kundernes skyld siger de. Men er apotekerne også så gode som de siger. Vi har sat dem på en prøve se med om lidt.

-----

Speak: Men først skal vi se på de danske apoteker. De har monopol på salg af medicin, og det vil de gerne blive ved med at have. Det handler om kundernes sikkerhed siger de. Men er apotekerne nu også så gode som de siger. Det indslag vi skal se nu handler om naturlægemidlet Modigen. Det hjælper mod nedtrykthed, men det må ikke sælges mod depression. Det ville faktisk være ulovligt. Vi besøgte en stribe apoteker for at spørge til naturlægepillen, og resultatet er mildt sagt overraskende.

Herefter følger en beskrivelse af naturlægemidlet, herunder hvorledes midlet markedsføres. I den forbindelse interviewes Karin Garde, psykiater ved Sct. Hans Hospital, Karsten Jørgensen, jurist i Lægemiddelstyrelsen samt Michelle Schjørring-Thyssen, farmaceut i Jemo-Pharm A/S.

-----

Speak: Men ikke nok med det. Landets apoteker sælger også pillerne i strid med loven. Ifølge lægemiddelstyrelsen må apotekerne nemlig kun sige, at pillerne har en effekt på modløshed, tristhed og nedtrykthed. Apotekerne må derimod ikke sige, at pillerne virker mod andre lidelser. Man må f.eks. ikke sige, at de hjælper mod egentlige depressioner, for det gør pillerne ikke. Men virkeligheden er, at landets apoteker rent faktisk sælger naturproduktet Modigen som et middel mod depression. Og den praksis kan i værste tilfælde være livsfarligt for mennesker med alvorlige depressioner. Vi besøger et tilfældigt apotek og fortæller følgende historie: -

Journalisten besøger herefter med skjult kamera to apoteker, hvor han beder om Modigen til sin depressive kæreste og får præparatet udleveret. Ekspedienterne er under optagelserne anonymiseret. Efter besøget på det sidste apotek siges det:

Speak: Apoteket ved altså godt, at de ikke må sælge pillerne som middel mod depression. Alligevel anbefaler de pillerne, og de siger altså tilmed, at de giver bedring i stort omfang faktisk sammenlignet med lægemiddelpligtig medicin.

Herefter interviewes Karin Garde, psykiater ved Sct. Hans Hospital, på ny. Hun udtaler:

K.G.: Det kan man jo ikke sige er ufarligt, fordi en depression kan forværres. Den kan ledsages af selvmordstanker, og på den måde kan det blive farligt, og det er meget væsentligt, at der foreligger en vurdering, som kan afgrænse, hvor syg er vedkommende.

Speak: Vi besøgte fem tilfælde apoteker i Københavnsområdet kun ét apotek handlede korrekt og afviste pillerne som middel mod depression.

Journalisten besøger herefter med skjult kamera et apotek, hvor han igen beder om Modigen til sin depressive kæreste. Apoteket henviser til læge, og journalisten køber ikke produktet.

Speak: Når det gælder depression skal apoteket netop henvise til en læge, men det gør de fleste apoteker altså ikke. Vi besøger endnu et stort apotek i midten af København. Vi forklarer igen, at pillerne skal bruges til en kæreste med depressioner. Det tager ni sekunder, før apotekeren giver os naturlægemidlet i hånden.

Mens speaken kører, ser man journalisten henvende sig til apotekeren. Mens den skjulte optagelse kører anføres på skærmen med skriftstyper "9 sekunder". Journalisten siger: "Modigen eller ". Apotekeren svarer: "Ja", og går herefter med journalisten ud i selvvalgsområdet. Da de er kommet ud i selvvalgsområdet, siger apotekeren: "Der er en med 60 og en med 150". Sekvensen med det skjulte kamera på apoteket varer godt et halvt minut. Under optagelsen er ekspedienten anonymiseret.

Speak: I denne situation burde apoteket afvise at sælge os pillerne som middel mod depression, men det sker altså ikke.

Herefter interviewes Karsten Jørgensen, jurist i Lægemiddelstyrelsen, på ny. Denne udtaler:

K.J.: Jeg synes, at det er pinligt for de apoteker, som udleverer Perikon til en patient, som de har fået at vide allerede er i lægebehandling for en depression.

Interviewer: Hvorfor?

K.J.: Fordi i den situation skal apotekerne, som vi ser et enkelt eksempel på selvfølgelig henvise patienten til at snakke med sin læge.

Herefter interviewes chefen for lægemiddelafdelingen i Danmarks Apotekerforening, Inger Duus Nielsen, i studiet.

Studievært: Velkommen til. Fire ud fem apoteker anbefaler det her naturlægemiddel mod en behandlingskrævende depression. Hvad siger du til det?

I.D.N.: Ja, det er ikke godt. Altså jeg erkender blankt, at vi har et problem, for vi kan gøre det der meget bedre, end vi har set her i de indslag det kan vi.

Studievært: Hvad er forklaringen på, at det går så galt så?

I.D.N.: Forklaringen er nok den, at det kan være utroligt svært for en medarbejder og afdække, hvad kundens reelle behov er. Altså det er jo vigtigt, at man finder ud af, når man står over for en kunde, der angiver et eller andet symptom, man finder ud af - er det noget kunden selv kan klare, er det noget vi kan hjælpe med, eller bør der henvises til læge. Og der er jo slet ikke tvivl om, at i de tilfælde, vi har set her, bør der henvises til læge. For en depression da skal diagnosen stilles hos en læge, og en depression skal behandles igennem læge.

Studievært: Så der er ingen tvivl om, at de fire ud af fem her begår en fejl.

-----

Klager har anført, at baggrunden for nærværende klage er, at klagers apotek den 13. september 2000 havde besøg af en journalist, der udgav sig for at være kunde. Journalisten var udstyret med et skjult kamera. Han forklarede, at han havde en deprimeret kæreste og bad om at købe et naturlægemiddel med perikum. Det er kun godkendt til brug mod tristhed, nedtrykthed og modløshed. Personer med behandlingskrævende depressioner må ikke behandles med naturlægemidlet. En depression skal diagnosticeres og behandles af en læge. Klagers personale vurderede ud fra journalistens forklaring, at der ikke var tale om en behandlingskrævende depression, idet apoteket til dette henviste til lægen i dette tilfælde. Journalisten købte efterfølgende naturlægemidlet.

Klager har vedrørende naturlægemidlet Modigen oplyst, at det er en såkaldt frihandelsvare, hvilket betyder, at Modigen i princippet kan købes på apotek eller i en hvilken som helst anden type forretning. Herunder kan Modigen lovligt stilles frem på selvvalgshylder i butikken og således sælges uden anden vejledning, end den der fremgår af emballagen. Imidlertid har producenten af Modigen besluttet, at de kun vil forhandle Modigen gennem apotek.

Klager har endvidere oplyst, at Modigen ikke markedsføres som virksomt mod depressioner, hvilket navnlig vil sige, at emballagens og eventuelle indlægssedlers oplysninger ikke må nævne dette, ligesom personale, der bistår ved udleveringen, ikke må give oplysninger eller indtryk af, at Modigen er virksomt mod depression.

Klager har anført, at sagen ikke har så afgørende offentlig interesse, at det i sig selv legitimerer brugen af skjult kamera, og at man ville kunne skaffe sig tilsvarende dokumentation på anden måde uden brug af skjult kamera. Skal man bruge skjult kamera, kan man ikke tillade sig at fordreje kendsgerningerne, som man har gjort i Danmarks Radio og derved bibragt offentligheden ukorrekte oplysninger. Klager vil påstå, at dersom man ser optagelserne foretaget af Danmarks Radio på de respektive apoteker, vil man se, at der er givet korrekt information i hver sag. Klager finder, at det er skærpende omstændighed, at klager ikke blev informeret om de skjulte optagelser, inden indslaget blev sendt. Klager og hendes personale føler sig dybt krænket. Selv om maskeringen i indslaget er dækkende, så er farmaceutbranchen så lille, at mange kolleger alligevel har kunnet genkende den filmede. Ligeledes har klagers kunder kunnet genkende apoteket.

Klager har i relation til udsagnet om, at det tog ni sekunder, før kunden fik lægemidlet i hånden, anført, at klager og hendes personale ikke kan genkende forløbet, idet de mener, at det er forkert beskrevet. Journalisten kan overhovedet ikke få tabletterne i hånden efter ni sekunder, idet emballagerne ude i selvvalg er tomme. En overvågningsmaskine fra apoteket dokumenterer da også, at indslaget er behæftet med fejl. Der gik ikke ni sekunder men over to minutter. Der er altså en faktuel fejl i indslaget. Herudover er hændelsesforløbet fordrejet. Apoteket anbefaler ikke præparatet men bruger faktisk den uoplyste tid på at informere om præparatet. Forløbet i skranken er, at journalisten selv beder om Modigen. Farmaceuten og journalisten følges ad ud i selvvalg og her oplyser journalisten, at det er til en depressiv kæreste. Svaret fra farmaceuten er, at da er det et lægespørgsmål om at bruge Modigen. Da journalisten insisterer på at købe præparatet, gives der information blandt andet angående virkning. Forløbet tager ca. to minutter. Herefter hentes tabletterne til den tomme emballage, der betales, og først her udleveres præparatet til journalisten.

Klager har endvidere anført, at det ikke er korrekt, at apotekeren giver indtryk af og direkte oplysning om, at naturlægemidlet er virksomt med depression. Ved at gennemse det viste klip kan man tydeligt høre, at journalisten selv direkte beder om Modigen. Apoteket har således ikke nævnt præparatets navn, hvilket gøres fra Danmarks Radios side. Farmaceuten spørger om hvor mange, og der er således ingen reklame overhovedet.

Klager har i relation til det af Danmarks Radio anførte om, at personer med behandlingskrævende depressioner ikke må behandles med naturlægemidlet, præciseret, at der ikke er noget forbud mod, at personer med behandlingskrævende depressioner vælger ikke at lade sig behandle og herunder forsøger selvbehandling med Modigen. Når Søndagsmagasinet påstår, at der er sket noget ulovligt, må det være Søndagsmagasinets opgave at være klar over, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Der er ingen lov, der forbyder eller indskrænker nogen patientgruppes ret til at købe de frihedsvarer, de ønsker. Apoteket har ikke som anført af Danmarks Radio givet indtryk af og direkte oplyst, at det er virksomt mod depression. Apoteket oplyser i den konkrete situation, at det er vigtigt, at læger tager sig af behandlingskrævende depression, og når kunden herefter insisterer på at få Modigen, fortæller apoteket, hvorledes det virker. Klager har præciseret, at det blev vurderet af personalet, at salget til journalisten skete, uden at præparatet blev markedsført som virksomt imod depression.

Klager har særligt til det af Danmarks Radio anførte om, "at apoteket skulle have afvist kunden og henvist til læge", anført, at det ikke er et lovkrav, at apoteket afviser en kundes udtrykkelige ønske om at købe netop præparatet Modigen. Der er derfor en etisk og ikke en retlig vurdering, hvor eneste relevante faktor netop er den tid, der er brugt på at rådgive kunden. Det er derfor ikke korrekt, at Danmarks Radio anfører, at apoteker "sælger naturlægemidlet i strid med reglerne". Det er derimod rigtigt, som Danmarks Radio anfører, at det er af betydelig offentlig interesse, om apotekerne "lever op til at give en forsvarlig information i forbindelse med udlevering af såvel medicin som naturlægemidler". Det er netop derfor ikke rigtigt, som anført af Danmarks Radio, at "det er sagen uvedkommende", om ekspeditionen tog ni sekunder eller to et halvt minut. Tværtimod bør dette være helt afgørende for pressenævnets afgørelse. Tiden gik ikke med at finde skriftlig information på foranledning af kunden den blev givet mundtlig. Herudover ligger der skriftlig information i emballagen.

Klager har herudover anført, at de i programmet øvrige viste apoteker har en ekspedition på ca. et kvarter og en mellem 5-10 minutter. Begge ekspeditioner bliver vist som ekspeditioner på ca. ½ minut i programmet. Klager har talt med alle apotekerne vedrørende deres oplevelse af Danmarks Radio sammenholdt med klagers egne oplevelser. Alle steder er givet grundig information, men videoptagelserne er klippet, så informationerne er væk, og tilbage står et fejlagtigt indtryk af manglende faglighed på apotekerne.

Sammenfattende har klager anført, at optagelserne ikke er nødvendige, idet de er misvisende og ikke viser, hvad der faktisk er sket. Desuden hænger de apotekerne ud både over for kunder og kolleger. Indslaget dokumenterer ikke, at apotekerne ikke giver etisk korrekt rådgivning, og lægemiddelstyrelsens jurists udtalelser sker udfra de klippede indslag, som er misvisende og fordrejet. Danmarks Radio støtter sig på en række påstande ud fra de råbånd, som både Lægemiddelstyrelsen og klager forgæves har søgt om lov til at se. Pressenævnet bør ikke lægge disse oplysninger til grund, når Danmarks Radio nægter sagens parter adgang til ved selvsyn at konstatere, hvad der er foregået. Hvis Danmarks Radio vil hænge klager ud for at have handlet ulovligt, må det i det mindste kunne forlanges, at dokumentationen fremlægges ellers forbliver det en påstand.

Danmarks Radio har indledningsvist oplyst, at Søndagsmagasinets indslag om apotekernes salg af naturlægemidlet Modigen handlede om, hvorvidt apotekerne solgte det pågældende naturlægemiddel, når kunden bad om midlet mod depressioner, eller om apotekerne efter reglerne henviste til den praktiserende læge. Fire ud af fem tilfældigt valgte apoteker solgte naturlægemidlet til kunden, selv om denne udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at det skulle anvendes mod en depression. Et af fire apoteker var Sct. Stefans Apotek. Indslaget handler præcist om det, som klager gør opmærksom på over for Pressenævnet, nemlig at midlet kun må anvendes mod "tristhed, nedtrykthed og modløshed", mens "personer med behandlingskrævende depressioner ikke må behandles med naturlægemidlet". Journalisten går ind på apoteket, fortæller at hans kæreste lider af en depression, beder om et naturlægemiddel nemlig Modigen og får det udleveret uden videre. Han bruger ikke udtrykket tristhed, nedtrykthed eller modløshed, men derimod udtrykket depression. Det er på dette tidspunkt, at apoteket skulle have afvist kunden og henvist til læge.

Danmarks Radio har anført, at brugen af skjult kamera i den konkrete situation absolut er forsvarlig - også ud fra et etisk synspunkt - fordi det er den eneste mulighed for at dokumentere, at apoteker sælger naturlægemidlet i strid med reglerne. Det må anses for at være en sag af betydelig offentlig interesse, om apotekerne lever op til at give en forsvarlig information i forbindelse med udleveringen af såvel medicin som naturlægemidler. Ingen kan forestille sig, at en apoteker ville bekræfte, at apoteket handler i strid med reglerne, hvis optagelserne blev lavet på normal vis. Indslaget kunne derfor ikke være tilblevet på anden vis og dokumentation ikke fremskaffet. Den medvirkende var, som klageren har anført, effektivt afdækket for at sikre anonymiteten.

Danmarks Radio har endvidere anført, at det ikke er relevant for indslaget, at Modigen er en frihandelsvare. Afgørende er derimod, som anført af apoteket, at "personale, der bistår ved udleveringen, ikke må give oplysning om eller indtryk af, at Modigen er virksomt mod depression". Det er ikke desto mindre præcis, hvad apotekeren gør, dvs. han giver både indtryk af og direkte oplysning om, at naturlægemidlet er virksomt mod depression.

Danmarks Radio har endvidere anført, at det er en korrekt beskrivelse af hændelsesforløbet, når det i indslaget oplyses, at der går ni sekunder, før kunden får naturlægemidlet i hånden. Det er rigtigt, men ikke relevant, at ekspeditionen varer yderligere nogle minutter, før apoteket forlades med pillerne i hånden. Det er ikke korrekt, når apoteket - i forbindelse med, at man hævder, at netop den resterende tid af ekspeditionen, 2 ½ minut, er afgørende - blandt andet fremhæver, at denne tid blev brugt til mundtlig information, og ikke til som beskrevet i klagesvaret, på at finde skriftlig dokumentation. Efter de ni sekunder, hvor pillerne udleveres, foregår en kort snak om i hvor mange uger, man skal tage pillerne, før man kan opleve en virkning. Derefter bliver apotekeren direkte bedt om at finde skriftlig dokumentation. Det tager apotekeren omkring et minut eller næsten halvdelen af den samlede ekspedition at finde en pjece frem fra baglokalet. Den resterende tid - godt et minut - bruger apotekeren på at slå beløbet ind på kasseapparatet, hvorefter journalisten betaler med Dankort. I den tid oplyser apotekeren blandt andet, at midlet er dokumenteret på den måde, at det har en effekt, men ikke på samme måde som et rigtigt lægemiddel er. Ekspedienten oplyser endvidere på journalistens forespørgsel, at naturlægemidlet hjælper mod depression.

Danmarks Radio har herudover anført, at det ikke er relevant som apoteket oplyser, at personer med behandlingskrævende depressioner selv kan vælge ikke at blive behandlet eller forsøge sig med naturlægemidler mod sygdommen, idet det afgørende er, at apotekeren giver både udtryk af og direkte oplysning om, at naturlægemidlet er virksomt mod depression.

Danmarks Radio har i relation til det af apoteket anførte om, at det ikke er et lovkrav, at apoteket afviser en kundes udtrykkelige ønske om at købe Modigen, gjort gældende, at den ansvarlige jurist i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, har oplyst, at det er "i strid med reglerne", hvis en apoteker i reklamesammenhæng giver oplysning om eller indtryk af, at naturlægemidlet Modigen er virksomt mod depression. Juristen har samtidig oplyst, at apotekeren "skulle have afvist kunden og henvist til læge", som det også sker på et ud af fem apoteker, hvilket også fremgår af indslaget.

Danmarks Radio har i den forbindelse særligt anført, at Modigen ikke er godkendt som middel mod depression. Det må derfor ikke omtales eller sælges som sådant. Danmarks Radio er ikke enig i klagers vurdering af, at salget til journalisten skete uden, at præparatet blev markedsført som virksomt mod depression. Apoteket fik oplyst, at købers kæreste led af depression og havde hørt, at der var kommet et naturlægemiddel, der kunne hjælpe. Alene på den baggrund fortæller apoteket, at "det er det der perikon-historie". Senere i samtalen oplyses det på journalistens direkte forespørgsel, at midlet hjælper mod depression. Det må opfattes som markedsføring.

Danmarks Radio har videre gjort gældende, at man ikke kan genkende klagers fremstilling om, at andre apoteker, der medvirkede i indslaget, mener, at de har givet grundig information, at denne information skulle være klippet væk, og at det skulle have givet et "fejlagtigt indtryk af manglende faglighed på apotekerne". Danmarks Radio har ikke modtaget nogen form for henvendelse fra de øvrige apoteker, der medvirkede i indslaget.

Danmarks Radio har endelig oplyst, at man ikke er enig i, at kendsgerningerne er fordrejet. Indslaget dokumenterer, at fire ud af fem tilfældigt udvalgte apoteker ikke giver etisk korrekt rådgivning, og at de med Lægemiddelstyrelsens ord optræder i strid med reglerne, når de i reklamesammenhæng giver oplysning om eller indtryk af, at Modigen er virksomt mod depression.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det er er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke uden samtykke bør bringes optagelser med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. I afvejningen må tillige indgå, om de oplysninger, der ønskes bragt, kan tilvejebringes på anden måde end ved brug af skjult kamera.

Der er enighed i Pressenævnet om, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af, om apotekerne giver en forsvarlig information i forbindelse med udlevering af såvel medicin som naturlægemidler.

To af nævnets medlemmer - Per Sørensen (formand) og Bo Maltesen - finder imidlertid, at Danmarks Radio ikke i tilstrækkelig grad har antageliggjort, at oplysningerne om apotekets rådgivning i forbindelse med apotekets salg af naturlægemidlet Modigen kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera. Disse medlemmer finder derfor, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at bringe optagelsen med skjult kamera.

Nævnets to øvrige medlemmer - Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard - finder, at Danmarks Radio i tilstrækkelig grad har antageliggjort, at oplysningerne om apotekets rådgivning i forbindelse med salget af naturlægemidlet kun vanskeligt kunne komme frem uden anvendelse af skjult kamera. Disse medlemmer finder derfor ikke, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, jf. medieansvarslovens § 48, og Pressenævnet udtaler herefter kritik af, at Danmarks Radio bragte optagelsen med skjult kamera.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio gennem udsendelsen har dokumenteret, at apoteker, herunder klagers apotek, har udleveret Modigen, selv om kunden oplyste, at naturlægemidlet skulle bruges mod depression.

Uanset at Danmarks Radios redigering af optagelsen af ekspeditionen i apoteket, der varede i længere tid, end det fremgår af indslaget, efter nævnets opfattelse er sket på en sådan måde, at der kan være udeladt oplysninger, der kunne tale til apotekets fordel, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radio for at have handlet i strid med god presseskik ved redigeringen.

Sct. Stefans Apotek har over for Pressenævnet oplyst, at man ikke ønsker, at kendelsen bringes i Danmarks Radio. Nævnet har orienteret Danmarks Radio herom.

Afsagt den 9. maj 2001.

Versioner

1. 2001-06-11