Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/11975@2001-06-18/da

Indhold

1. Indledning

Vagttårnet har ved advokat Palle Melchior Jensen klaget til Pressenævnet over et afsnit af tv-serien "Strisser på Samsø" vist på TV2 den 9. januar 2001 samt reklamespots for udsendelsen, idet klageren mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at TV2 har afvist at bringe et genmæle.

Af programtrailere forud for afsnittet bliver der blandt andet bragt følgende udtalelser:

Speak: "Hos Jehovas Vidner har en ung pige fået et alvorligt problem."

Pigen: "Hun ligner slet ikke en djævleunge."

Hovedhistorien i det påklagede afsnit af tv-serien er, at en ung pige, der er medlem af Jehovas Vidner, føder et barn, som hun efterfølgende efterlader hos øens præst. Præsten udtaler i den forbindelse, at "hendes far er medlem af Jehovas Vidner". Under efterforskningen af, hvem der er forældre til barnet, opstår der mistanke om, at pigens far også er far til det nyfødte barn.

I det påklagede afsnit udtaler personer, der er fremstillet som medlemmer af Jehovas Vidner, blandt andet følgende:

Pigen: "Jeg vil ikke se hende. Det er en djævleunge."

Pigens far: "Hold jer fra hende, hold jer fra hende, siger jeg. Syndere og farisæere hun brænder op i helvede. I må ikke give hende blod, I må ikke give hende blod, siger jeg. Jeres besmittede kropsvæsker lad hende dø. Guds vilje sker ". Senere i afsnittet udtaler pigens far, at "satan kan få hendes djævleyngel."

Kvindeligt medlem af Jehovas Vidner: "Det er en djævleunge det er kun naturligt, at den bliver anbragt, hvor den hører hjemme hos en kvinde, som skjuler sine djævelske lyster under en præstekjole. Hun kommer til at brænde i helvede."

Endvidere fremgår det afslutningsvis af afsnittet, at pigens far forsøger at dræbe hende med et jagtgevær.

Klageren har oplyst, at man ved brev af 8. januar 2001 bad TV2/DANMARK om at foranledige, at det i forbindelse med tv-afsnittet blev gjort klart, at trossamfundet Jehovas Vidner tager kraftigt afstand fra de holdninger og aktiviteter, der i denne episode tillægges dem, hvilket TV2/DANMARK har afvist. Klageren har efterfølgende ved brev af 1. februar 2001 klaget til Radio- og tv-nævnet over, at der i dagene op til udsendelsen den 9. januar 2001 blev bragt reklamespots, der blandt andet fortalte, at episoden ville gå tæt på medlemmer af Jehovas Vidner. Reklamespottene beskrev i billede og tekst et blodskamsforhold hos Jehovas Vidner, og at det barn, der blev resultatet heraf, blev betragtet som et "djævlebarn" af Jehovas Vidner. Den offentliggjorte programtekst i aviser og ugeblade fortalte ligeledes, at det pågældende tv-afsnit ville gå tæt på medlemmer af Jehovas Vidner.

Radio- og tv-nævnet har imidlertid telefonisk oplyst, at nævnet formentlig ikke kan behandle klagen, da reklamespottene ikke anses som reklame i lov om radio- og fjernsynsvirksomheds forstand. Klageren har derefter ved brev af 2. februar 2001 klaget til Pressenævnet og har gjort gældende, at reklamespottene er i strid med god presseskik. Klageren har endvidere anmodet Pressenævnet om at pålægge TV2/DANMARK at bringe et genmæle.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at klageren er det kristne trossamfund Jehovas Vidner, der som sekretariat bruger Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, i daglig tale omtalt som Vagttårnet, hvilket ikke skal forveksles med det blad, dette selskab udgiver. Klageren har endvidere oplyst, at Jehovas Vidner finder blodskam afskyeligt. Det er helt i modstrid med det moralkodeks, Jehovas Vidner er kendt for, og som de forsøger at leve deres liv efter. Hvis det skulle ske, at et barn kom til verden på den måde, ville det barn under ingen omstændigheder blive betragtet som et djævlebarn, sådan som filmen lægger op til, men som et hvilket som helst andet barn, der fortjener den kærlighed og omsorg, som en far og mor bør give alle deres børn.

Klageren har gjort gældende, at klageren har den fornødne retlige interesse, idet serien i hele set-up´et fremstilles som dramadokumentarisk, jf. formuleringen "tæt på medlemmer af Jehovas Vidner", hvorved klageren føler sig krænket over det fordrejede og diskriminerende billede, der gives af Jehovas Vidner i programtrailerne og i selve filmen.

Klageren har endvidere gjort gældende, at TV2/DANMARK har haft lejlighed til at tage stilling til Jehovas Vidners klage over de udsendte programtrailere. Klagen af 8. januar 2001 til TV2/DANMARK var naturligvis også en klage over programtrailerne, der skulle reklamere for selve udsendelsen, jf. princippet "det mindre i det mere".

Klageren har i den forbindelse anført, at uanset, at serien er fiktion, så indeholdt disse reklamespots og filmen oplysninger af faktisk karakter, som var egnede til at påføre Jehovas Vidner som trossamfund og som enkeltpersoner skade, idet der er tale om ærekrænkende udtalelser mod Jehovas Vidner.

Klageren har desuden anført, at når reklamespottene, filmen og programteksten nævner trossamfundet Jehovas Vidner og beskriver samfundet med en moralsk dadelværdig adfærd, som forstærkes af, at disse mennesker skildres utiltalende og usympatiske, så udviskes skellet mellem fiktion og fakta, og udsendelsen bliver meningsdannende. Herved har TV2/DANMARK bevidst eller ubevidst udnyttet og forstærket de fordomme i samfundet, der kan være mod en minoritet. Programtrailerne var endvidere ledsaget af billeder, der angiveligt skulle vise optagelser fra et møde hos Jehovas Vidner. Gengivelsen strider mod, hvorledes møder hos Jehovas Vidner foregår. Endvidere har klageren gjort gældende, at når en gruppe mennesker omtales i et rent fiktivt univers, så bør denne fiktion fastholdes. Vælger man at sammenblande det fiktive med det faktiske, bør man tåle, at de spilleregler eksempelvis regler for god presseskik ,der gælder for det faktiske univers, også kommer til at gælde i det fiktive univers, hvilket ikke medfører en indskrænkning i den kunstneriske frihed.

Herudover har klageren anført, at dramaserien "Strisser på Samsø" og formentlig også reklamespottene ifølge det oplyste er blevet solgt til blandt andet en række af de nye demokratier i Østeuropa m.v., hvor de nationalistiske tendenser er tiltagende. Reklamespottene og filmen kan i disse lande være med til at fremkalde et fordrejet og diskriminerende billede af Jehovas Vidner og medvirke til hetz og overgreb. De etiske og juridiske krav, der i dag stilles i og til det danske samfund som modvægt mod en voksende diskrimination, blev fuldstændig tilsidesat med de pågældende spots og i filmen.

TV2/DANMARK har oplyst, at tv-serien "Strisser på Samsø" er produceret af Per Holst Film A/S i entreprise for TV2/DANMARK, og at klageskrivelsen har været forelagt producenten til udtalelse.

TV2/DANMARK har i den forbindelse anført, at det fremgår af skrivelsen fra klagerens advokat, at denne repræsenterer bladet Vagttårnet, der udgives af Jehovas Vidners informationstjeneste. Ifølge advokaten repræsenterer bladet Vagttårnet de ca. 15.000 Jehovas Vidner, der er i Danmark, og TV2/DANMARK anser på baggrund heraf klagen indgivet på vegne af gruppen af Jehovas Vidner i Danmark. Da Vagttårnet eller de ca. 15.000 Jehovas Vidner ikke personligt omtales i den påklagede udsendelse endsige i de programtrailere og den programtekst, der er udsendt forud for udsendelsen af den pågældende episode, må TV2/DANMARK afvise klagen. Hverken Vagttårnet eller gruppen af Jehovas Vidner i Danmark har den fornødne retlige interesse i at klage herover.

Hvis Pressenævnet finder, at klageren har retlig interesse i at klage, har TV2/DANMARK afvist, at selve afsnittet, programtrailerne eller programteksten er stridende mod god presseskik og berettiger klageren til et genmæle. TV2/DANMARK har i den anledning gjort gældende, at den oprindelige klage af 8. januar 2001 fra Jehovas Vidners Informationstjeneste ikke indeholdt en klage over de forud for den pågældende episode af "Strisser på Samsø" udsendte programtrailere endsige den af TV2/Danmark udsendte programtekst. TV2/Danmarks afvisning af klagen af 9. januar 2001 indeholdt derfor ikke en stillingtagen hertil.

TV2/Danmark har desuden gjort gældende, at klagen af 1. februar 2001 til Radio- og tv-nævnet og den efterfølgende skrivelse af 2. februar 2001 til Pressenævnet primært omhandler de forud for den påklagede episode af "Strisser på Samsø" udsendte programtrailere, idet der blot i parenteser i sidstnævnte skrivelse er henvist til selve episoden samt den i aviser og ugeblade offentliggjorte programtekst. Eftersom programtrailerne må anses som selvstændige programmer, og da klagen vedrørende de udsendte programtrailere således ikke tidligere har været forelagt TV2/Danmark, er det TV2/Danmarks opfattelse, at betingelsen i medieansvarslovens § 34, stk. 3 om, at en klage først skal indgives til TV2/Danmark, inden den indgives til Pressenævnet, ikke er opfyldt i nærværende sag. TV2/Danmarks har anført, at dette synspunkt ligeledes gøres gældende i relation til den af TV2/Danmark udsendte programtekst. TV2/Danmark har i den forbindelse præciseret, at man ikke er ansvarlig for på, hvilken måde programmet er omtalt i aviser og ugeblade, idet disse medier selv udformer deres programtekster og dermed bærer ansvaret herfor. TV2/Danmark har således samlet gjort gældende, at man må afvise klagen, for så vidt angår de udsendte programtrailere og den udsendte programtekst.

TV2/Danmark har i endvidere anført, at "Strisser på Samsø" er en dramaproduktion, hvor såvel universet, karaktererne som persongalleriet er opdigtet, og tv-serien er således en fiktionsserie, hvor den handling, der udspiller sig, ikke er udtryk for faktiske begivenheder. Der fremkommer således ikke i den påklagede episode eller i de påklagede programtrailere eller programtekst faktuelle oplysninger om klageren, som burde have været forelagt, efterprøvet m.v. TV2/Danmark har herudover anført, at de vejledende regler for god presseskik ikke tager sigte på sådanne situationer, hvor en gruppe mennesker omtales i et rent fiktivt univers, og at en udvidelse af de presseetiske regler til også at omfatte sådanne fiktive universer ville få uoverskuelige konsekvenser for såvel tv-dramatik som spillefilm og lignende tv-programmer. Den kunstneriske frihed ville blive indskrænket væsentligt, hvilket på ingen måde kan have været hensigten med reglerne. På den baggrund har TV2/Danmark ikke fundet det relevant at tage stilling til, hvorvidt den pågældende episode m.v. er krænkende for klageren og berettiger klageren til et genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36.

TV2/Danmark har samlet anført, at man må afvise at have handlet i strid med god presseskik, ligesom TV2/Danmark må afvise, at klageren er berettiget til et genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet finder, at klagen af 8. januar 2001 vedrørende afsnittet af tv-serien "En Strisser på Samsø" også omfatter de forudgående programtrailere om det påklagede afsnit. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at scenerne i programtrailerne indgår i selve afsnittet af tv-serien.

Pressenævnet bemærker endvidere, at en forudsætning for at nævnet kan behandle en klage er, at klageren har retlig interesse i sagen. Dette indebærer efter nævnets praksis, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I programtrailere forud for afsnittet af tv-serien og i selve afsnittet omtales Jehovas Vidner specifikt i relation til afsnittets hovedhistorie. Herefter og idet klageren og trossamfundet Jehovas Vidner organisatorisk er forbundet, finder Pressenævnet, at klageren har fornøden retlig interesse i sagen.

De vejledende regler for god presseskik omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte periodiske presse, radio, fjernsyn samt øvrige massemedier.

Da de påklagede tv-udsendelser ikke har karakter af redaktionelt stof, kan disse ikke vurderes af Pressenævnet efter de presseetiske regler.

Afsagt den 30. maj 2001.

Versioner

1. 2001-06-18