Nyt fra Ankestyrelsen renter af pensionsefterbetaling og forældelse af ankechef Karin Rasch
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12127@2001-08-20/da
Indhold
Ved Højesterets dom af 12. januar 2001 i en sag om førtidspension fandt højesteret, at ansøgeren udover tilkendelse af mellemste førtidspension med tilbagevirkende kraft havde ret til renter af efterbetalingen.
Efterbetalingen skulle ifølge ifølge dommen forrentes med procesrente fra sagens anlæg, dog for så vidt angik beløb, der var forfaldet efter sagens anlæg, først fra forfaldstidspunktet for den enkelte ydelse.
Sagen er nærmere omtalt i SM P-5-01.
Kravet på renter har hjemmel i rentelovens § 8,stk.1,hvorefter der af pengekrav uden for formuerettens område skal betales renter fra den dag, da retsforfølgning blev påbegyndt.
Efter Ankestyrelsens opfattelse har højesterets dom vedrørende rentespørgsmålet kun betydning for sager, der indbringes for domstolene, idet der her er hjemmel til at tilkende renter efter bestemmelserne i renteloven.
Der er imidlertid efter Ankestyrelsens opfattelse ikke hjemmel til at udbetale renter af en efterbetalt pension på baggrund af en afgørelse, der er truffet af pensionsmyndighederne.
I forbindelse med genoptagelse af tidligere afgjorte pensionssager på baggrund af den ændrede praksis efter Højesterets dom af 22. december 1999 kan der opstå spørgsmål om forældelse.
Spørgsmålet om selve retten til pension er omfattet af den 20- årige forældelse i Danske Lov 5-14-4.
De enkelte ydelser er derimod omfattet af 1908-lovens bestemmelser om den 5-årige forældelse.
Det betyder, at pensionsmyndigheden ikke kan afvise genoptagelse alene med henvisning til 1908-lovens bestemmelser. Myndigheden er forpligtet til at tage stilling til, om der er grundlag for ændring af den tidligere afgørelse på baggrund af den ændrede pensionspraksis. Såfremt dette er tilfældet må myndigheden herefter tage stilling til, om en del af efterbetalingen er forældet.
Ved afgørelsen af, om en del af efterbetalingen er forældet, må der tages stilling til fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen begynder at løbe.
Efter 1908 regnes fristen fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves betalt. Efter Ankestyrelsens praksis anses begyndelsestidspunktet for at være, når der der er truffet afgørelse om retten til pension for den pågældende periode. Hvis pensionsafgørelsen har været indbragt for en klageinstans fremrykkes begyndelsestidspunktet til klageinstansens afgørelse.
Fristen afbrydes efter 1908-loven, hvis pågældende inden fristens udløb enten får skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retsligt skridt.
Efter Ankestyrelsens praksis kan også indsigelser mod afgørelsen eller en klage til Folketingets Ombudsmand afbryde fristen. Retsvirkningen af en sådan afbrydelse er, at en ny 5-årsfrist løber fra udskydelsen.
Ankestyrelsens praksis, hvorefter fristen først løber fra klageinstansens afgørelse, og hvorefter ikke alene retslige skridt (stævninger), men også indsigelser mod afgørelsen og klager til Folketingets Ombudsmand kan afbryde forældelsen, er udtryk for en lempelig fortolkning af bestemmelserne i 1908-loven. Baggrunden for dette er, at ansøgeren ikke har nogen tilskyndelse til at gå til domstolene med sit krav, så længe sagen er under behandling i det administrative system