Nyt fra Ankestyrelsen egenbetaling og aktivlovens § 81 kommentarer til SM A-2-01 af fuldmægtig Doris Sjøberg
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12128@2001-08-20/da
Indhold
Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse om, at der ikke kan ydes hjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af egenbetaling efter anden lovgivning.
Sagen drejede sig om en ca. 40-årig enlig mand, der havde modtaget kontanthjælp i omkring et år, da han blev ramt af en blodprop i hjernen med lammelse i højre side samt bevægelsesproblemer og manglende koordinationsevne samt tale- og skrivebesvær til følge.
Til afhjælpning af ansøgers tale- og skrivehandicap, fik han af amtskommunen bevilget et tastatur med skjold til 4.000 kr. efter § 97 i lov om social service som et hjælpemiddel.
Samtidig fik han efter § 98 i samme lov - som et forbrugsgode - bevilget en tidssvarende stationær PC, printer og Word-suite til et samlet beløb på ca. 8.800 kr. med en egenbetaling på 50%. Hertil kom modem og internet opkobling til 750 kr. med 100% egenbetaling.
Den samlede egenbetaling udgjorde således ca. 5.000 kr., som ansøger søgte kommunen om hjælp til betaling af.
Ifølge de økonomiske oplysninger havde ansøger ikke selv mulighed for at afholde egenbetalingen af sin kontanthjælp.
Ansøger anførte, at en PC´er var nødvendig, da det var den eneste måde han kunne kommunikere med omverdenen på, da han ikke kunne skrive. Ved brug af computeren kunne han endvidere undgå at blive misforstået på grund af talebesværet. Hertil kom, at computeren var en hjælp i genoptræningen af koordinationsevnen. Han havde fået en computer til låns, mens han lå på hospitalet.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af egenbetalingen.
Begrundelsen var, at computeren var bevilget som et forbrugsgode efter servicelovens § 98, og at hjælpen efter bestemmelsens stk. 4 udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Da den bevilgede computer ikke kunne anses for udelukkende at fungere som hjælpemiddel, kunne der ikke ydes hjælp til de fulde anskaffelsesudgifter efter servicelovens § 98, stk. 6.
Det er ikke i hverken serviceloven eller i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 omtalt, hvordan man skal forholde sig med egenbetalingen i tilfælde, hvor ansøger ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde denne. Der er dermed heller ikke fastsat regler om, at egenbetalingen eventuelt vil kunne ydes efter bestemmelser inden for anden lovgivning.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen i aktivlovens § 81 er ret bredt, blot der i det enkelte tilfælde er tale om en rimelig begrundet enkeltudgift. Uanset dette forhold fandt Ankestyrelsen, at der ikke i forarbejderne til bestemmelsen var holdepunkter for at antage, at bestemmelsen også skulle omfatte hjælp til egenbetaling efter anden lovgivning.
Ankestyrelsen fandt, at der som udgangspunkt inden for det enkelte lovområde må være gjort op med, hvordan der skal forholdes med en eventuel egenbetaling i tilfælde af, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde denne.
Dette gælder særligt i tilfælde, hvor der er fastsat en egenbetaling i forbindelse med ydelser inden for den sociale lovgivning.Der kan også tænkes tilfælde, hvor en ansøger med forholdsvis beskedne lønindtægter vil have svært ved at afholde en egenbetaling.
Ankestyrelsen har ikke med afgørelsen taget stilling til, om der eventuelt ville kunne ydes hjælp til egenbetalingen i henhold til § 17 i lov om social pension i tilfælde af, at ansøger havde været pensionist. Ankestyrelsen vil tage endelig stilling hertil, når der foreligger en konkret klagesag om problemstillingen.