Nyt fra Ankestyrelsen - orientering om nævnsafgørelse om ophævelse af overvåget samvær af fuldmægtig Cathrine de Voss
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12142@2001-08-31/da
Indhold
Ankestyrelsen er i henhold til bekendtgørelse om retsikkerhed og administration på det sociale område § 13, stk. 3 blevet orienteret om en nævnsafgørelse.
Ankestyrelsen har ikke truffet afgørelse i sagen, men finder anledning til vejledende at udtale sig om de anvendte regler om samvær med børn anbragt udenfor hjemmet.
I sagen havde Børn og unge-udvalget truffet afgørelse om overvåget samvær for en bestemt periode. Inden udløbet af denne periode henvendte samværsforælderens advokat sig til kommunen og anmodede om, at kommunen ophævede overvågningen, og såfremt kommunen afslog dette, skulle sagen forel ægges for Børn og unge-udvalget.
Advokaten henviste til, at der var kommet væsentlige nye oplysninger i sagen.
Kommunen afslog at ophæve overvågningen, ligesom kommunen heller ikke fandt grundlag for at forelægge sagen vedrørende samvær for Børn og unge-udvalget. Advokaten klagede herefter til det sociale nævn.
Det sociale nævn fandt, at en beslutning om at fastholde overvågning måtte sidestilles med en beslutning om at iværksætte overvågning, og at kompetencen til at træffe sådanne beslutninger derfor er Børn og unge-udvalgets.
Ved kommunens beslutning om ikke at videresende advokatens anmodning om ophævelse af overvågningen til Børn og unge-udvalget tiltog kommunen sig derfor en beslutningskompetence, som kommunen ikke havde.
Nævnet pålagde derfor kommunen at sende advokatens ansøgning om ophævelse af det overvågede samvær til vurdering og afgørelse i Børn og unge-udvalget.
I henhold til lov om social service § 46, stk. 2 skal en kommune, der ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægge sagen Børn og unge-udvalget.
Loven omtaler ikke begæringer om ophævelse af overvåget samvær. Lovgiver må således antages udtømmende at have gjort op med i hvilke situationer, der er pligt til at forelægge begæringer om ophævelse af en tvangsmæssig beslutning for Børn og unge-udvalget.
En begæring om ophævelse af overvåget samvær skal ikke forelægges Børn og unge-udvalget, såfremt kommunen ikke kan imødekomme begæringen.
Når der er truffet afgørelse om overvåget samvær er kommunen forpligtet til løbende at påse at betingelserne for det overvågede samvær er til stede.
Såfremt der ikke længere er grundlag for overvågning, er det kommunens pligt, på trods af at der forelægger afgørelse om overvåget samvær og den fastsætte periode ikke er udløbet, at se til at det overvågede samvær ophæves.
Såfremt kommunen modtager begæring om ophævelse af overvåget samvær og kommunen ikke kan imødekomme begæringen finder Ankestyrelsen, at der er tale om en afgørelse efter § 57, stk. 2, således at kommunens afgørelse kan påklages til det sociale nævn.