Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12172@2001-09-06/da

Indhold

1. Indledning

[K] har v/advokat Kjeld Thørup klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 23. april 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "[K] vil opbygge imperium" og den mindre overskrift "Sønnen skal overtage den indbringende forretning" fremgik det af brødteksten, at:

"Kloninger af Optræningscentret spredt i hele landet. Sådan lyder fremtidsplanerne for [K] og sønnen [X], der driver Optræningscentret i Karlslunde syd for København".

I artiklen hed det:

"Det afslører bestyrelsesreferater fra Optræningscentret, som B.T. er kommet i besiddelse af. Her fremgår det klart, hvordan [K] skal have lov til at åbne nye afdelinger, som placeres andre steder i landet, uden at Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) gør modstand.

Det sker samtidig med, at han af al magt forsøger at hindre, at tidligere medarbejdere får lov til at åbne klinikker, som B.T. har beskrevet i flere artikler.

De tidligere medarbejdere trues med retssager og krav om bod på 100.000-150.000 kr., hvis de åbner centre og bruger de behandlingsmetoder, som de har lært hos [K].

Ikke rejse så langt

Til gengæld vil [K] og [X] selv udbygge deres imperium.

Klonings-modellen går ud på, at den nuværende overenskomst, som [K] har sikret, at sønnen [X] uden problemer kan overtage, skal bevares.

Men SFU skal acceptere, at det er hensigtsmæssigt, at Optræningscentret laver en udbygning, så patienterne ikke skal rejse så langt, når de skal til behandling.

"Denne model vil kunne skabe præcedens. Kan man åbne en ny afdeling, så kan man også åbne endnu en. Det handler blot om at få Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) til at forstå, at vi ikke ønsker selvstændige centre. Der er blot tale om, at centre kommer til at ligge nærmere patienterne.

Det første udbygningscenter skal være en forsøgsordning. Men hvis det viser sig, at vi kan styre to centre på en gang, kan vi begynde at arbejde hen imod endnu flere centre klonings-modellen med blot et overordnet styringsorgan," hedder det i bestyrelsesreferatet.

Hverken [K] eller sønnen [X] har ønsket at kommentere oplysningerne.

Fik 8,9 mio. kr.

At det er et guldæg, som [K] sidder på via overenskomsten med SFU, fremgår af, at han i 1999 fik udbetalt 8,9 mio. kr. fra Sygeforsikringen for patienter han behandlede.

Heraf kom de 8,7 mio. kr. fra behandling af handicappede, der får hele behandlingen betalt af det offentlige. I alt blev 310 handicappede behandlet på centret i 1999.

De sidste 165.000 kr. fra Sygesikringen var tilskud til andre patienter, der får dækket 40 pct. af deres udgifter. I den gruppe blev 68 patienter behandlet i 1999.

Centret har endnu ikke opgjort 2000-tallene."

Inde i artiklen er anbragt et lille billede af en halv avisside med overskriften "Politisk aftale sikrer monopol på rygtræning". Under billedet er anført: "B.T.s omtale af sagen den 14. april".

Artiklen er ledsaget af et billede af [K] og dennes søn. Under billede er anført: "FAMILIEDYNASTI: [K], t.v, og sønnen [X] planlægger at lave flere genoptræningscentre, hvor de kan bruge deres behandlingsmetoder. Tidligere medarbejdere, der vil bruge disse behandlingsmetoder, trues med retssager."

Klager har oplyst, at B.T. gennem længere tid har skrevet om Optræningscentret i Karlslunde ApS. For så vidt angår indholdet af artiklerne har centret valgt ikke at kommentere disse, idet der har været så mange fordrejninger og urigtigheder. Man har fra bladets side ikke haft interesse i at oplyse om de faktiske forhold, men har på enhver måde blot villet få det til at se ud, som om [K] vil opbygge et imperium med millioner af offentlige kroner til sig selv og sønnen. Bladet har ikke ønsket at føre en sober journalistik.

Klager har anført, at i den seneste artikel oplyser bladet, at man er i besiddelse af bestyrelsesreferater fra Optræningscentret. Disse referater er kun udarbejdet til internt brug for bestyrelsesmedlemmer og har på intet tidspunkt været uddelt uden for denne kreds. På baggrund heraf kan bladet kun være kommet i besiddelse af disse bestyrelsesreferater på ulovlig vis.

Klager har videre anført, at bladet har været klar over, at der er tale om bestyrelsesmødereferater. Sådanne referater er som udgangspunkt omfattet af straffelovens § 264 d. Det følger heraf, at videregivelse af sådanne oplysninger, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, er belagt med straf. Bladet har ikke forinden artiklen blev skrevet søgt at indhente samtykke hos [K], der driver Optræningscentret i Karlslunde ApS. Samtidig må det have stået bladet klart, at det pågældende referatmateriale var fremskaffet på ulovlig vis.

Klager har i den forbindelse anført, at referatmaterialet kun omfatter planer mv., der er et led i selskabets beslutningsproces vedrørende selskabets fremtidige virke. Der er således tale om oplysninger, der allerede på grund af oplysningernes foreløbige karakter, ikke har offentlighedens interesse, såvel som der er tale om oplysninger, der på grund af deres interne karakter, kan kræves unddraget offentligheden. Bladet har således handlet imod god presseskik ved at anvende materiale, der er omfattet af straffelovens § 264 d i forbindelse med udarbejdelsen af artikler, sammenholdt med at bladet burde vide, at materialet var fortroligt og fremskaffet på ulovlig vis, og at bladet - dette til trods - har undladt at søge samtykke til offentliggørelse hos klageren.

B.T. har oplyst, at bladet i flere artikler har omtalt Optræningscentret i Karlslunde ApS. Artiklerne vedrører optræningscentrets aftale med den offentlige sygesikring, optræningscentrets forhold til tidligere medarbejdere, og [K]s og dennes søns, [X]s ledelse af optræningscentret. Artiklerne er baseret på oplysninger fra en række kilder. Bladet har i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne rettet henvendelse til [K] og der imidlertid kun i meget begrænset omfang - delvis via deres advokat - har ønsket at udtale sig til bladet. Bladet finder ikke i rækken af artikler at have fremsat oplysninger, der kan anses for at være fordrejede eller urigtige. Da klager imidlertid ikke i sin klage har anført konkrete eksempler, er der ikke grundlag for at fremsætte konkrete bemærkninger herom.

B.T. har anført, at man ikke er kommet i besiddelse af referaterne på ulovlig vis. Det er ikke retsstridigt for et medie at modtage materiale, selv om materialet er undergivet tavshedspligt eller af andre grunde bør behandles fortroligt. Hverken lovgivningen eller de vejledende regler om god presseskik indeholder begrænsninger i mediernes mulighed for at modtage sådant materiale. Bladet finder i øvrigt ikke anledning til at oplyse, hvorfra avisen har modtaget referaterne, idet avisen anser denne oplysning for omfattet af kildebeskyttelsen.

Bladet har herudover anført, at heller ikke bladets videregivelse af oplysninger fra referaterne kan anses for retsstridig. Der findes ikke i dansk ret noget generelt forbud mod at videregive oplysninger, der hidrører fra materiale, der er undergivet tavshedspligt eller i øvrigt er fortroligt, og der findes endvidere ikke i lovgivningen særlige bestemmelser, der hindrer videregivelse af oplysninger fra referater af et aktie- eller anpartsselskabs bestyrelsesmøder. Det er ikke korrekt, at referater af bestyrelsesmøder som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 264 d, der forbyder uberettiget videregivelse af meddelelser vedrørende en andens private forhold. Kun undtagelsesvis kan oplysninger fra selskaber anses for omfattet af bestemmelsen. De oplysninger, som bladet har bragt i artiklen, har ikke en sådan karakter, at de kan falde inden for anvendelsesområdet for bestemmelsen. De vejledende presseetiske regler om god presseskik indeholder heller ikke bestemmelser om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Bladet har videre anført, at det ved vurderingen af berettigelsen af at videregive fortrolige oplysninger er værd at bemærke, at sådanne oplysninger kan have væsentlig betydning for mediernes varetagelse af funktionen som "public watchdog" i samfundet. Der kan derfor i hvert fald ikke være tale om, at videregivelse af fortrolige oplysninger som udgangspunkt kan anses for at stride mod god presseskik. I det konkrete tilfælde foreligger der ikke sådanne særlige forhold, at der kan være grund til at forlade dette udgangspunkt. Bladet har som et led i den ovennævnte række af artikler om Optræningscentret bragt oplysninger om centrets planer for det fremtidige forhold til den offentlige sygesikring. Disse oplysninger har væsentlig offentlig interesse, og videregivelsen heraf må derfor anses for berettiget. De videregivne oplysninger vedrører ikke privatpersoners forhold. Oplysningerne er endvidere af forholdsvis overordnet karakter. Det er ikke muligt at udlede konkrete forretningsplaner eller lignende af det, der er gengivet i bladet.

Bladet har endvidere gjort gældende, at det hverken er sædvanligt eller muligt at søge at opnå samtykke til videregivelse af oplysninger af denne karakter. Et medie, der søger at afdække et selskabs forhold af almen interesse, kan ikke være forpligtet til at anmode selskabet om tilladelse hertil. Selskabet ville formentlig i alle tilfælde afslå anmodningen. Et krav om indhentning af samtykke ville derfor i praksis umuliggøre journalistik af denne art.

Bladet har sammenfattende anført, at hverken modtagelse eller videregivelse af oplysningerne fra referaterne af bestyrelsesmøderne i Optræningscentret kan anses for at stride mod de presseetiske regler eller mod andre regler, og bladet finder derfor ikke at have handlet i strid med god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke udfra parternes modstridende udsagn har mulighed for at vurdere, hvorledes bladet har fået adgang til bestyrelsesmødereferaterne. Nævnet har derfor ikke mulighed for at vurdere, om bladets fremgangsmåde i forbindelse med indsamling af oplysningerne måtte have været i strid med god presseskik.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Nævnet finder, at oplysningerne i artiklen, ikke er af en sådan karakter, at bladet ved en videregivelse af disse har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 26. juni 2001.

Versioner

1. 2001-09-06