Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12174@2001-09-07/da

Indhold

1. Indledning

I anledning af, at der mellem klageren og indklagede er opstået tvist om ansvaret for nogle sætninger i en gade i A, der er opstået, efter at indklagede i 1997 havde nedlagt en kloakledning i vejen og foretaget opfyldning, er der i medfør af "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat en voldgift bestående af direktør, ingeniør M. IDA Ole Davidsen, akademiingeniør Jørgen Therkelsen og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens formand.

Mundtlig forhandling fandt sted den 30. januar 2001.

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 521.000 kr. ekskl. moms med tillæg af procesrenter fra den 9. februar 1999. Klageren har subsidiært påstået indklagede tilpligtet at udføre de i syns- og skønsrapporten i svarene på spørgsmålene 3 og 4 angivne arbejder vederlagsfrit.

Den principale påstand svarer til de af skønsmanden opgjorte udbedringsomkostninger.

Indklagede har påstået frifindelse og har som selvstændig påstand påstået klageren tilpligtet til indklagede at betale 70.854,05 kr. subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrenter fra den 9. april 1999.

Beløbet udgør tabt fortjeneste, opgjort som 15 % af 350.027 kr., svarende til differencen mellem tilbudssum og betaling for udført arbejde, eller 52.504,05 kr. og indklagedes omkostninger på 18.350 kr. vedrørende sagkyndig beslutning i henhold til AB 92 § 46.

Klageren har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I 1996 udbød klageren udførelsen af transmissionsledning mellem A og B og detailkloakering af A m.m. i licitation. Klageren havde antaget en ingeniør til som rådgiver at foretage forundersøgelse, lave udbud og føre tilsyn. Denne sag vedrører kun etape 5 - detailkloakering af A.

Det fremgår af de særlige betingelser i udbudsmaterialet, at AB 92 var gældende for entreprisen, og at bl.a. følgende forskrifter for arbejdet var gældende:

DS 401- Norm for sand, grus og stenmaterialer.

DS 415 - Norm for fundering.

DS 430 - Norm for lægning af ledningsanlæg i jord december 1993.

Af den særlige arbejdsbeskrivelse fremgår om tildækning og retablering:

"Al omkringfyldning og opfyldning foretages umiddelbart efter, at rørlægningsarbejdet er kontrolleret og godkendt.

OMKRINGFYLDNING OG TILFYLDNING I KØREBANE OG RABATAREALER.

Ved lægning af rør og sætning af brønde på spildvandsledninger i kørebaner og rabatter, skal omkringfyldning altid udføres med tilført grus. Det tilførte omkringfyldningsgrus skal fortsættes til 10 cm over ledningens top. Det tilførte grus skal opfylde samme krav som angivet ved materialer til udjævningslag.

Der foretages en omhyggelig komprimering af omkringfyldningslaget, specielt er det vigtigt, at rørene opnår den størst mulige sidestøtte. Til komprimering kan anvendes forskelligt maskinelt udstyr, eller der kan anvendes fodstampning i lagtykkelser ikke over 10 cm.

Efter omkringfyldning tilfyldes i kørebanearealer og rabatter til ca. 25 cm under færdig terræn med opgravet fyld.

Der udføres omhyggeligt komprimering i lagtykkelser ikke over 50 cm. Ved tilfyldning med opgravet fyld, skal alle sten med en største længde på 15 cm og derover, frasorteres og køres i depot.

Hvis genbrug ikke kan lade sig gøre - f.eks. fordi de opgravede materialers sammensætning og tilstand ikke tillader tilstrækkelig komprimering - vælges erstatningsmaterialer, der i så stor udstrækning som muligt har de for tilfyldningen nødvendige egenskaber.

Der må ikke benyttes tilkørte materialer for tilfyldning uden forudgående aftale med tilsynet.

På den tilfyldte og komprimerede ledningsgrav udlægges 25 cm stabilt grus. Lokalt blandet stabilt grus kan benyttes, såfremt det ved blandingen er tilstræbt at opnå en kornkurve, der ligger så tæt ved kurven for SG II, som muligt med lokale materialer. (Sigteprøve kan forlanges).

Den udlagte og komprimerede stabilgrusbelægning afrettes i højde med eksisterende belægning.

Rabatarealer afsluttes med 10 cm muld eller anden belægning som før arbejdet blev påbegyndt.

Entreprenøren skal, efter aftale med tilsynet, udføre asfaltbelægning på kørebanearealer.

På kommuneveje skal belægningen udføres med 115 kg/2 GAB (6 cm).

Den ovenfor angivne tilfyldning og reetablering skal benyttes ved ledningsgrave i kommuneveje "

I tilbuds- og afregningsgrundlaget hedder det bl.a.:

"

For supplerende ydelser, hvis omfang og nødvendighed først kan bestemmes under arbejdet udførelse, kan de virkelige mængder variere væsentligt fra de i tilbudslisten anførte mængder. Variationsprocenten sættes til 100 %.

..

Tilbudslistens poster.

..

4.0 Supplerende ydelser

Generelt:

For underposterne gælder, at mængderne skal kunne variere ubegrænset og helt bortfalde, uden at enhedspriserne derved ændres. Alle ydelser i henhold til supplerende ydelser skal være skriftligt aftalt inden arbejdet påbegyndes. Kommunens aftalesedler skal benyttes.

..

Underpost 4.13.

Der skal afgives en pris på asfaltering af opgravede kørebanearealer. Posten afregnes i m2 og omfatter opgravning af ca. 5 cm stabilgrusbelægninger, komprimering af nyt underlag, effektiv klæbning af eksisterende asfaltkant og levering, udlægning og komprimering af GABO. Det kan forventes, at afregning af nærværende position, omfatter hele læs asfalt og omfanget aftales med tilsynet.

..

Underpost 4.17 - Levering af ekstra bundgrus.

Underposten omfatter levering og indbygning af ekstra bundgrus og inkluderer bortkørsel af opgravet fyld erstattet med ovenstående. Mængden opgøres på grundlag af det geometriske volumen af det opgravede fyld.

.."

I den almindelige arbejdsbeskrivelse hedder det endvidere bl.a.:

"3.3 Komprimering

Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med optimalt vandindhold, eventuelt tilvejebragt ved vanding af det ukomprimerede materiale.

..

4. KONTROL

4.1 Generelt

Prøvningsmetoderne for komprimeringen skal være i overensstemmelse med DS 405 og Statens Vejlaboratoriums prøvningsmetoder.

4.2 Materialer

Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. ..

Såfremt kontrolresultaterne ikke tilfredsstiller de stillede krav, skal der omgående udtages og analyseres en ny prøve, og produktionen skal om nødvendigt justeres. Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav, skal udskiftes.

4.3 Komprimering

Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden, i kontrolafsnit, hvor gruset fremtræder homogent og ensartet komprimeret."

Den 20. januar 1997 afgav indklagede et samlet tilbud på 2.213.152 kr., hvoraf tilbudet vedrørende etape 5 udgjorde 424.210 kr. og supplerende ydelser etape 4 - 5 - 6 udgjorde 1.161.482 kr. De supplerende ydelser omfattede levering og udlægning af 5 cm GABO i en mængde på 1200 m2 til 125.962 kr. Indklagedes tilbud blev accepteret af klageren den 20. januar 1997. Der blev afholdt opstartmøde den 17. februar 1997, hvor det blev aftalt, at arbejdet skulle være færdigt den 1. november 1997. Under arbejdets udførelse blev der holdt 18 byggemøder. Det fremgår af referaterne heraf, som blev skrevet af klagers rådgiver, at klageren ud over ham selv i de fleste tilfælde tillige var repræsenteret ved souschefen og vejformanden. Af et referat af et møde den 1. august 1997, hvori de nævnte repræsentanter for klageren og indklagede deltog, fremgår det, at indklagede var ca. 3-4 dage forud for tidsplanen. Det er under sagen oplyst, at souschefen enten under mødet skrev eller til mødet medbragte følgende besked:

"Bygherren har besluttet at gaden asfalteres inden vinteren. Bygherren vil lade asfaltarbejdet udføre i anden entreprise. Derfor anmodes entreprenøren om at fremme etableringen af stik mest muligt. Entreprenøren oplyser at stikentreprisen er afsluttet senest 1.9.1997."

Datoen 1.9. er skrevet med en anden skrift end den øvrige tekst. Som bilag til mødereferatet har klagers rådgiver skrevet følgende:

"Souschefen oplyste, at bygherren havde besluttet, at gaden skulle asfalteres inden vinter i år og at kommunen ikke ønskede at benytte indklagedes tilbud på 105 kr./m2 for asfaltering, idet man havde skønnet at indklagede ikke var i stand til at udføre arbejdet tilfredsstillende(håndudlægning).

Indklagede oplyste at han var i forhandling om køb af en asfaltudlægger eller alternativt et samarbejde med et firma om maskinudlægning.

Indklagede og klagers rådgiver oplyste at asfaltering af gaden i år kunne medføre store sætninger i asfaltbelægningen med efterfølgende uforholdsmæssige store udgifter for entreprenøren i forbindelse med efterreparationer i asfalt i stedet for stabilt grus som var forventet idet indklagede havde frist til november 1997 for færdiggørelse, på hvilket tidspunkt udførelse af asfaltbelægning ikke var forsvarligt.

Indklagede tog forbehold for efterreparationer af asfaltbelægning ved asfaltering i 1997.

Indklagede ville dog på trods af meget travlhed i firmaet på nuværende tidspunkt tilstræbe at alle stik i gaden var udført inden 1.9.1997.

.."

Det fremgår af det efterfølgende og sidste referat af et møde den 8. august 1997, at forrige referat blev godkendt. Souschefen var ikke til stede ved dette møde.

Herefter indbød indklagede medlemmerne af teknisk udvalg til frokost den 26. august 1997. Souschefen som også er medlem af teknisk udvalg har den 22. december udarbejdet følgende referat:

" REFERAT FRA AFLEVERINGSFORRETNING D. 26. AUG 1997

Deltagere:

3 medlemmer fra teknisk udvalg

Indklagede

Vejformand

Klagers rådgiver

Souschef

Ovennævnte personer besigtigede delstrækninger på projektet.

Klagers rådgiver oplyste, under gennemgangen, at der ikke var anmærkninger til det udførte arbejde. Enkelte mangler ville blive registreret i samråd med entreprenøren. Under gennemgangen blev der ikke forevist mangler. Hele selskabet kørte herefter til frokost. 2 af medlemmerne fra teknisk udvalg forlod selskabet kl. 12.15, på det tidspunkt var der ikke udarbejdet en mangelliste, og ej heller påtalt fejl eller mangler.

Nærværende er bekræftet af et andet medlem af teknisk udvalg og af et af de to medlemmer der forlod selskabet."

Klageren har fremlagt 5 aftalesedler, hvoraf det fremgår, at indklagede har leveret stabilt grus til etape 5. De 4 aftalesedler er underskrevet af indklagede, souschefen og klagers rådgiver, medens den femte aftaleseddel, der vedrører 122 m3 "stabilt grus til opretning" og er dateret henholdsvis oktober og november 1997 og kun underskrevet af souschefen og indklagede.

Efter at klageren under et møde med indklagede den 27. januar 1998 havde reklameret over sætninger i gaden, skrev klageren den 2. februar 1998 således til indklagede:

" ..

Alle var enige om omfanget af sætningerne. Ligeledes var man enige om, at sætningerne skyldes manglende komprimering. Her sluttede enigheden.

Entreprenøren fastholder, at sætningerne ikke kunne undgås, da det tilfyldte materiale ikke kunne komprimeres p.g.a. nærliggende ejendommes alder og tilstand. Ligeledes hævdede entreprenøren, at han i et byggemøde havde meddelt dette, og at det var godkendt af tilsynet. Ligeledes gjorde entreprenøren gældende, at han ikke havde fået lov til at udskifte det uegnede fyld med sand/grus. Derudover oplyser entreprenøren, at der var en del vand i udgravningerne, og at det er det vand der bl.a. er skyld i sætningerne.

Bygherren fastholder, at med det rigtige materiale kunne det tilfyldte materiale komprimeres. Bygherren har konstateret vand i udgravningerne, men almindelig entreprenørhåndværk inkluderer fjernelse af vand inden tilfyldning. I udbudsmaterialet er der poster til afregning for bortpumpning af vand, enten via entreprenørpumpe eller via vacuumanlæg. Ligeledes kan der alternativt graves dybere og tilføres kapilarlag, hvor evt. vand bortledes. Disse foranstaltninger var beskrevet i udbudsmaterialet og prissat i tilbudslisten.

Bygherren kan ikke konstatere, at entreprenørens påstand om godkendt mangelfuld komprimering af tilfyldt materiale er omtalt i et byggemøde.

Påstanden om risiko for eksisterende bygninger ved komprimering, er efter bygherrens opfattelse noget overdrevet, især da der i gaden er tale om spredt bebyggelse og kun få ejendomme der er opført tæt ved gaden. Bygherren har tidligere udført kloakeringsentrepriser i områder med rigtig gamle bygninger. I de tilfælde er der ikke senere konstateret sætninger i vejbanen eller beskadigelser af omkringliggende bygninger. Derfor må bygherren afvise påstandene, som entreprenøren ligger til grund for den mangelfulde komprimering.

Ligeledes er der udskiftet 271 kbm. uegnet fyld på en strækning af ca. 270 lbm. i gaden, hvilket er en udskiftning på ca. 1kbm/lbm. i snit. Det er dokumenteret i aftalesedlerne og betyder at entreprenørens påstand ikke er korrekt.

Entreprenøren indvilligede i, at reparere de områder som sætter sig, dog vil entreprenøren ikke afholde udgifterne til skæring af asfalt og genasfaltering.

Bygherren kan ikke acceptere entreprenørens udspil, men kræver vejen reetableret 100 % på entreprenørens regning. Entreprenøren ønskede ikke at føre dialogen videre og henviste til sin arbejdsgiverorganisation, og ville have bygherrens krav skriftligt.

Bygherren, repræsenteret ved teknisk forvaltning, fastholder entreprenøren på sit økonomiske ansvar i sagen og man imødeser snarest muligt en tilbagemelding på nærværende skrivelse."

I en skrivelse modtaget af klageren den 8. april 1998 har indklagede kommenteret klagerens brev således:

"Det fremgår af Deres skrivelse af 2. februar 1998, at der mellem os er uenighed om følgende punkter i gaden:

Pkt. 1. Bygherren fastholder, at med det rigtige materiel kunne det tilfyldte materiale komprimeres.

Svar: For at udføre komprimeringen blev der på lejebasis fremskaffet en råjordskompakter. Kopi af faktura vedlægges.

Pkt. 2. Bygherren har konstateret vand i udgravningen, men almindelig entreprenørhåndværk inkluderer fjernelse af vand inden tilfyldning.

Svar: Efterhånden som tilfyldningen skete omkring kloakrørene med ærtesten og sand og komprimeret med en 40 cm pladevibrator, stemtes vandet frem og løb via kloakrørene til brønd. Herfra blev det pumpet op til åben grøft.

Det er korrekt, at der i udbudsmaterialet er poster til afregning for bortpumpning af vand. Jeg har ganske vist ikke fremsendt opgørelser for dette arbejde, men klagers rådgiver kan bekræfte, at jeg foretog bortpumpning af vandet.

Pkt. 3. Bygherren kan ikke konstatere, at entreprenørens påstand om godkendt mangelfuld komprimering af tilfyldt materiale er omtalt i et byggemøde.

Svar: Under anvendelsen af råjordskompakteren klagede beboerne over kraftige rystelser i husene. På det grundlag besluttede klagers rådgiver, at anvendelsen af råjordskompakteren straks skulle indstilles. Asfalteringen skulle efter tidsplanen først foretages 2 måneder efter færdiggørelsen. Der var derfor rigelig tid til, at tilfyldningen kunne sætte sig. Årstiden og trafikken på tilfyldningen taget i betragtning.

Imidlertid krævede bygherren asfalteringen udført umiddelbart efter færdiggørelsen. På byggemødet den 1. august 1997 tog jeg derfor forbehold mod sætninger i asfaltbelægningen. Dette fremgår af bilag 1 til byggemødereferat nr. 17. Kopi vedlægges.

Pkt. 4. Udskiftning af uegnet fyld.

Svar: Jeg har intet at indvende mod den af bygherren beregnede mængde udskiftet uegnet fyld.

Pkt. 5. Entreprenøren indvilligede i, at reparere de områder som sætter sig, dog vil entreprenøren ikke afholde udgifterne til skæring af asfalt og genasfaltering.

Svar: Jeg kan ikke bekræfte, at jeg har indvilget i at reparere de områder, der har sat sig. Jeg er af den opfattelse, at jeg har taget forbehold mod de sætninger som ville kunne forudses at fremkomme i asfaltbelægningen. Jeg mener derfor ikke, at jeg kan drages til ansvar for sætningerne."

I en skrivelse af 2. juni 1998 til indklagede fastholdt klageren, at gaden skulle bringes i konditionsmæssig stand inden den 15. juni 1998. I en skrivelse af 3. juli 1998 meddelte klageren indklagede, at man ville inddrage den sikkerhed, som indklagede havde stillet. Den 16. juli 1998 meddelte klageren indklagede, at han ikke ville få mulighed for at udføre retablering.

Den 30. juli 1998 fremsatte indklagede begæring om sagkyndig beslutning om den stillede sikkerhed, jf. AB 92 § 46.

Den 13. oktober 1998 traf den sagkyndige, som af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed var blevet udpeget som sagkyndig, følgende beslutning:

"Parterne var enige om, at man ønskede en sagkyndig beslutning gennemført.

Den sagkyndige kan på det foreliggende grundlag ikke fastslå, at AB 92 ikke er gældende i den nævnte situation.

Den sagkyndige skal derefter udtale, at uanset om den udførte tilfyldning kunne være komprimeret bedre, måtte man, med det opgravede tilfyldningsmateriale, forvente sætninger i tilfyldningerne.

Indklagede har også ved byggemødet gjort opmærksom på, at der ville kunne opstå sætninger.

Den sagkyndige finder derfor ikke, at de opståede sætninger, under henvisning til tilfyldningsmaterialets art og tilstand, kan bebrejdes indklagede, hvorfor klagers krav om udbetaling af den stillede garantisum afvises.

Uanset ovennævnte afvisning finder den sagkyndige ikke, at garantien kan frigives nu, idet den efter sit indhold er gældende indtil 4 år efter afleveringen."

Der har under sagen været afholdt syn og skøn ved en skønsmand, som i en erklæring fra marts 2000 har besvaret følgende spørgsmål således:

"Spørgsmål 1.

Fremtræder asfaltbelægningen ujævn og med huller og/eller med spor efter trykpåvirkning.

Svar 1.

Ved besigtigelsen den 03.12.99 fremtrådte asfaltbelægningen ujævn og med huller, forstået på den måde, at der var en tydelig større eller mindre sætning, stort set på hele strækningen, hvor ny kloakledning er nedlagt. På adskillige steder på strækningen var foretaget reparationer.

Af den udleverede billedserie, fotos januar, maj og juni 1998, kan udviklingen af skaden ses. På baggrund af studier af disse billeder kan det fastslås at forholdene endnu ikke, altså i december 1999, er stabiliseret.

Ved besigtigelsen foreslog skønsmanden, at det af anden entreprenør leverede og udlagte asfaltlag, for god ordens skyld, blev undersøgt hvad angår udlagt tykkelse, komprimering og penetration. Forslaget blev accepteret af parterne, jf. referat af 09.12.99, af begge parter.

Resultatet af denne kontrol viser:

at den udlagte asfalttykkelse ca. 5 cm -115 kg/m2 er som krævet.

at komprimeringen næsten opfylder kravet (at kravet kun næsten er opfyldt må angiveligvis tilskrives det underliggende lag "stabilt grus").

at penetration må anses for at være i orden.

Spørgsmål 2.

Kan det antages, at det udførte kloakarbejde med efterfølgende opfyldning, komprimering m.v. er udført i henhold til gældende normer, herunder DS 401, DS 415 og DS 430 samt i overensstemmelse med de til klageskriftet hørende bilag 1 og 2.

Svar 2.

Hvad angår spørgsmålet om selve kloaklægningen og kvalitet heraf, er det selvsagt alene den udleverede film og fjernsynsrapport, der danner grundlag for efterfølgende udtalelse.

Det er skønsmandens opfattelse, at det udførte arbejde er acceptabelt og fungerer efter hensigten og at dette kloaksystem "er i ro". For så vidt angår spørgsmålet om den efterfølgende tilfyldning og komprimering er svaret:

Det er skønsmandens opfattelse:

at stabilt gruslaget er ca. 5-6 cm tykt udlagt, mod det i projektet krævede 25 cm.

Materialet ses at opfylde de stillede krav til stabilt grus II.

Den ringe tykkelse, ca. 5 cm, anses for at være medvirkende årsag til at asfaltlaget ikke har kunne komprimeres til helt fuld værdi, at bundsikringslaget ikke opfylder kravene til hverken stabilt grus eller bundsikring. Dette skyldes, at der er iblandet muld, og at kornkurven ikke er opfyldt. Laget er ikke afdrænet - men sandsynligvis dog frostsikret.

Komprimeringen er nogenlunde i orden, men for spredt.

Der vil givetvis komme fremtidige sætninger, idet den tilfyldte råjord ikke opfylder kravene til vejreglernes krav til komprimering om råjord.

Jorden er varierende i komprimeringsgrad og vandindhold, og jordens fasthed aftager med dybden.

Det skal nævnes, at vingeforsøg tyder på, at jorden under udgravningsniveauer er endnu ringere end over. Dette forhold er medtaget for fuldstændigheden, men anses ikke af skønsmanden, at være medvirkende til de konstaterede sætninger.

Der vil givetvis komme fremtidige sætninger. Det må konstateres, at gældende normer DS 401, DS 415, DS 430 samt bilag 1 og 2 ikke til fulde er opfyldt.

Spørgsmål 3.

Såfremt syns- og skønsmanden kan konstatere ujævnheder ved besvarelsen af spørgsmål 1 bedes syns- og skønsmanden fremkomme med forslag til udbedring i et sådan omfang, at vejen opfylder almindeligt gældende normer for vejbelægning ligesom omkostningerne derved bedes anslået.

Spørgsmål 4.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes syns- og skønsmanden foreslå udbedring i et sådan omfang, at normerne overholdes og anslå omkostningerne derved.

Svar 3 og 4.

Skønsmanden er af den opfattelse, at en udbedring af det udførte bør være, og i hovedsagen på strækningen 3.8.9 -3.8.14:

Optage og fjerne asfaltbelægningen i den fulde vejbredde, idet den er påført deformationer også i forbindelse med sætninger udenfor kloaktrace.

Udgrave og fjerne det tilfyldte materiale i den fulde kloakudgravningsbredde og til 1 m under færdig vej.

At levere og tilfylde og komprimere egnet grus indtil 30 cm under færdig vej.

At levere og tilfylde og komprimere med stabilt grus indtil 5 cm under færdig vej.

At levere og udlægge og komprimere med 5 cm = 115 kg/m2 GAB 0 under færdig vej og i den fulde bredde.

PS. Kommunen bør dog kompensere med et beløb for en mindre del af vejen, uden for kloakudgraven, idet kommunen således modtager en helt ny vej.

Denne evt. kompensation er ej medtaget i skønsmandens vurdering af udgifterne.

Omkostningerne jf. ovenstående vil overslagsmæssigt andrage:

Som grundlag for beregningerne er tilbudslistens anførte priser for denne sag. Dateret 20.01.97.

Omregning til prisniveau marts år 2000 vil andrage jf. Byggeindeks faktor = 1,07

PS: Skønsmanden tilråder, at der ikke udføres slidlag før efter 4-5 år for udførelse af GAB lag.

Spørgsmål 5.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende og spørgsmål 2 benægtende, bedes syns- og skønsmanden vurdere om belægningens fremtræden helt eller delvis skyldes, at kloakarbejdet, opfyldningen og komprimeringen ikke er udført forskriftsmæssigt.

Svar 5.

Spørgsmål 1 er besvaret bekræftende og spørgsmål 2 er besvaret benægtende. Det er skønsmandens klare opfattelse at belægningens fremtræden skyldes at kloakarbejdet, specielt opfyldningen ikke er udført forskriftsmæssigt, således som det fremgår af svar 1 og 2."

Det fremgår af en opgørelse af 20. oktober 1998 fra indklagedes advokat til indklagede, at advokatens udgifter i forbindelse med sagen med klageren er opgjort til 18.350 kr. ekskl. moms.

Indklagede har under sagen fremlagt en kalkulationsopgørelse og et dækningsbidragsregnskab vedrørende den omhandlede entreprise, etape 5. Det fremgår heraf, at der er kalkuleret med en materialeleverance på 15 %, og at dækningsbidraget blev opgjort til 28.324,29 kr. svarende til en dækningsgrad på 6,62.

Indklagede har forklaret, at gravearbejdet blev udført i tæt samarbejde med klagers rådgiver, som kom på pladsen 1-2 gange dagligt. Rådgiveren sagde, at indklagede så vidt muligt af økonomiske hensyn skulle bruge det opgravede materiale som tilfyldningsmateriale. Indklagede mente, at der skulle bruges sand, men da han på et tidspunkt hørte, at der var planer om at udskyde asfalteringen til foråret, gik han med til at bruge de eksisterende materialer i videst muligt omfang. Rådgiveren så de materialer, der blev fyldt i ledningsgraven. Det var hans tanke at fjerne 50-80 cm af det øverste lag og udskifte det med sand og stabilgrus, inden der skulle asfalteres.

Den øverste tilfyldning var en rent midlertidig foranstaltning, som blev aftalt med rådgiveren, for at folk kunne færdes i gaden. Der var således ikke lavet vejkasse, da han den 1. august 1997 blev frataget arbejdet. De 122 m3 stabilgrus, der efterfølgende er blevet lagt på, er leveret af ham på souschefens bestilling. Stabilgruset blev lagt på af en anden entreprenør. På mødet den 1. august 1997 fik han at vide, at den anden entreprenør skulle lave asfaltarbejdet. Souschefen havde medbragt en seddel herom til mødet. Indklagede mente ikke, at han var færdig med arbejdet, idet han manglede at grave vejkassen op og lægge stabilgrus i. Han har således aldrig færdigmeldt projektet. Det kunne tydeligt ses, at materialet bestod af fyld (sand, sten, muld, asfalt). Han inviterede teknisk udvalg og kommunens folk til spisning den 26. august. Der var ikke tale om nogen afleveringsforretning.

Souschefen hos klageren har forklaret, at han bestilte 122 m3 stabilt grus hos indklagede til profilering af vejen. Det var den anden entreprenør, som lagde gruset ud. Han har ikke kendskab til, hvor det øvrige leverede stabilgrus er lagt. Under byggemødet den 1. august 1997 skrev han en seddel om, at vejen skulle asfalteres af en anden entreprenør. Han afleverede sedlen til klagers rådgiver. Kommunen kunne ikke acceptere en håndudlægning af asfalt; i hvert fald ikke da det viste sig, at der skulle lægges asfalt i hele vejbredden. Indklagede sagde ikke noget om, at han ville anskaffe en asfaltudlægger. Vidnet mente imidlertid ikke, at man bare kunne købe eller leje en asfaltudlægger, idet det kræver en vis ekspertise at udføre arbejdet. Graverenden var ikke fyldt helt op den 1. august, idet der var nogle åbne huller til stikledninger. Bortset herfra var der ikke noget, der indikerede, at arbejdet ikke var færdigt. Han har tidligere arbejdet som entreprenør i 14 år og ville have bemærket det, hvis materialet så usædvanligt ud. Han opfattede heller ikke det, der blev tilført referatet som alarmerende. Det er sædvanligt, at der kommer lidt sætninger. Det er således normalt, at der skal foretages en håndopretning, inden der bliver lagt slidlag på 1 år senere. Forud for den 26. august blev han ringet op af indklagede, som sagde, at han nu, da arbejdet var færdigt, gerne ville se teknisk udvalg til "en bid brød". Vidnet orienterede udvalgsmedlemmerne. De mødtes på åstedet og så på en del af strækningen. Han kan ikke huske, om de var i gaden. Han forventede at klagers rådgiver lavede et referat af mødet. Det skete imidlertid ikke. Vidnet har senere - på foranledning af en forespørgsel - lavet et referat. Han husker intet om, at indklagede på besigtigelsesmødet den 27. januar 1998 skulle have sagt noget om, at han ikke havde fået lejlighed til at færdiggøre arbejdet. I så fald ville han også have skrevet det. Det har aldrig været på tale, at asfalteringen af gaden først skulle ske i foråret 1998.

En kommuneingeniør har forklaret, at klagers rådgiver havde reference til vidnet. Vidnet deltog ikke i byggemøderne, men modtog løbende referaterne heraf. Han havde så vidt muligt et ugentligt møde med rådgiveren. Beslutningen om, at indklagede ikke skulle udføre asfaltarbejdet, var i det væsentligste vidnets. Vidnet mente ikke, at det ville være forsvarligt at foretage håndudlægning i hele vejbredden. Han fandt ikke anledning til at drøfte referatet af byggemødet den 1. august 1997 med rådgiveren. Han opfattede de sætninger, som blev omtalt, som sædvanlige sætninger. Han mener ikke, at referatet blev udleveret til den anden entreprenør. Vidnet har lavet en beregning, som viser, at det stabilgrus, som indklagede har fået betalt, svarer til et bærelag på 25 cm i komprimeret stand.

En ansat hos den anden entreprenør har forklaret, at han tidligere har været ansat som formand hos den anden entreprenør. Han stod for arbejdet med asfalteringen af gaden. Han havde ikke hørt noget om, at der kunne være problemer. Der blev ikke foretaget undersøgelser af underlaget. Der blev lavet en afretning, inden asfalten blev lagt ud.

Vejformand hos klageren har forklaret, at han deltog i byggemøderne som observatør, idet han skulle overtage driften af vejen. På mødet den 1. august 1997 sagde souschefen, at nu skulle der asfalteres. Den anden entreprenør blev nævnt, men der var vist ikke indgået nogen aftale på det tidspunkt. Indklagede fremkom med et forbehold om sætninger i vejen, men han husker i øvrigt ikke nærmere herom.

En anden ansat hos den anden entreprenør har forklaret, at han i 1997 var ansat hos denne. Han afgav den 4. september 1997 et tilbud til klageren på udførelsen af asfaltarbejdet i gaden. Han så ikke noget udbudsmateriale. Han foretog en besigtigelse af arealet den 2. september. Arealet fremtrådte med mange små sten i overfladen, dvs. som en almindelig standardoverflade. Souschefen og et medlem af teknisk udvalg, som deltog i besigtigelsen, sagde, at arbejdet var afsluttet med stabilgrus. Man kunne ikke umiddelbart se rørgraven. I den anden entreprenørs tilbud blev der taget det sædvanlige forbehold for sætninger i det underliggende lag. Prisen for udlægning af asfalt udgjorde 279.780 kr.

Et medlem af teknisk udvalg har forklaret, at han er formand for teknisk udvalg hos klageren. Han kan ikke huske begrundelsen for, at indklagede ikke skulle lægge asfalt i gaden. Han mener først, det var efter den 1. august 1997, det blev besluttet at lade den anden entreprenør færdiggøre entreprisen. Vidnet blev indbudt til sammenkomsten den 26. august 1997 af indklagede. De så på amtsvejen, men var ikke i gaden. Rådgiveren ville skrive et referat, men det skete imidlertid ikke.

Klagerens rådgiver har forklaret, at han som klagerens rådgiver foretog forundersøgelser, lavede udbudsmateriale og udførte tilsyn med kloakarbejdet. Alle byggemøder blev holdt på pladsen. Han havde et ugentligt møde om projektet med kommunens ingeniør. De øvrige etaper forløb uden væsentlige problemer. På byggemødet den 1. august 1007 gennemgik de som sædvanligt arbejdets stade. Souschefen vurderede, at strækningen var klar til asfaltering. Vidnet frarådede kommunen at modtage vejen, idet den slet ikke var klar til asfaltering, da det øverste lag skulle udskiftes. Han troede faktisk først, at det var en spøg fra souschefens side. Souschefen sagde, at klageren ville spare udgiften til udskiftning af materialer. Det øverste lag var ikke stabilgrus, men et 60-80 cm tykt lag af midlertidig fyld. Dette midlertidige fyld havde indklagede efter aftale med vidnet fyldt i, for at beboerne kunne færdes til fods og med barnevogne. Det var tanken, at indklagede skulle udskifte fyldet, når han var færdig med høstarbejdet på sin maskinstation. Han havde ikke orienteret klageren om denne aftale. Vidnet har godkendt de materialer, der er fyldt i vejen, bortset fra det midlertidige fyld. Det midlertidige fyld hverken var eller kunne komprimeres tilstrækkeligt. Det så pænt ud på overfladen, men bestod af små sten iblandet asfaltrester og muldjord. Der var nok stabilgrus nogle steder, men ikke på hele vejstykket. Souschefen medbragte en seddel til byggemødet, hvorpå der stod, at asfaltentreprisen skulle udføres af en anden entreprenør. Vidnet har skrevet datoen 1/9 på bilaget. Han mente, at han som rådgiver havde pligt til at gøre opmærksom på forholdene. Han mener, at klageren var "i ond tro" om, at vejen var færdig. På det efterfølgende orienteringsmøde med kommunens ingeniør nærmest "tiggede og bad" han kommuneingeniøren om, at der blev lavet nogle komprimeringsprøver. Kommuneingeniøren sagde, at han syntes, det lød fornuftigt, men vidnet ved ikke, hvad der kom ud af det. Der blev ikke efterfølgende indkaldt til nogen stadeforretning, og han sagde til indklagede, at han ikke måtte skrive under på nogen færdigmelding, da arbejdet ikke var færdigt. Vidnet deltog i sammenkomsten den 26. august 1997. Han blev indbudt af indklagede. Indklagede var ked af det, men ville gerne give et stykke brød. Der var ikke tale om nogen afleveringsforretning. Derfor skrev han heller ikke noget referat. De aftalesedler om levering af stabilgrus, som klageren har fremlagt under sagen, vedrører alle stabilgrus, der er fyldt i andre steder, herunder ved stikledninger i gaden. Vidnet har under den mundtlige forhandling udpeget de steder, hvor gruset var ilagt og redegjort for baggrunden herfor. Efter at indklagede var blevet frataget entreprisen, havde vidnet stort set ikke mere med projektet at gøre. Hans arbejde blev honoreret på timelønsbasis.

Syns- og skønsmanden har under den mundtlige forhandling besvaret uddybende spørgsmål vedrørende erklæringen. Konklusionen er, at komprimeringen ikke har været god nok. Sætninger i de øverste lag viser sig ret hurtigt, medens sætninger i de nederste lag først viser sig senere. Man bør skifte den øverste meter af fyldet ud for at være på en rimelig sikker side. En vej som den omhandlede har en levetid på ca. 25 år.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det ved skønserklæringen er bevist, at indklagedes arbejde ikke er udført forskriftsmæssigt. Indklagede bør derfor erstatte klageren de af skønsmanden opgjorte udgifter til udbedring af vejen. Arbejdet må anses for afleveret ved mødet den 26. august 1997, som indklagede foretog indkaldelse til. I hvert fald må arbejdet anses for afleveret, da afregning fandt sted. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger forhold, som kan begrunde en ansvarsfritagelse, eller som kan begrunde en nedsættelse af ansvaret. Den aftale, som indklagede hævder at have indgået med rådgiveren, fremgår ikke af referatet af mødet den 1. august 1997. Referatet indeholder ikke nogen advarsel om, at klageren ikke burde modtage arbejdet og begynde asfaltering. Referatet må blot antages at være udtryk for utilfredshed med, at indklagede ikke skulle udføre asfaltbelægningen. Hverken indklagede eller rådgiveren havde forud for mødet givet udtryk for, at der skulle være problemer med fyldet. Klageren har med rette kunnet opfatte de omtalte sætninger som sædvanligt forekommende sætninger. Arbejdet fremstod, som om det var klar til asfaltering. Den anden entreprenørs folk fandt da også, at der var tale om en helt sædvanlig overflade. Der foreligger således ikke egen skyld hos klageren.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for indklagedes modkrav har klageren gjort gældende, at klageren i henhold til aftalegrundlaget har været berettiget til at antage en anden entreprenør til at udføre supplerende ydelser. Indklagedes påståede dækningsgrad er udokumenteret og er i øvrigt beregnet af en difference, som indklagede ikke havde noget endeligt krav på at få. Omkostningerne ved den sagkyndige beslutning er denne sag uvedkommende.

Indklagede, der ikke har bestridt, at opfyldningen af kloakudgravningen ikke opfylder forskrifterne med hensyn til materialer og komprimering, har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at arbejdet er udført efter klagerens anvisninger, og at arbejdet ikke var færdigt og klar til asfaltering, da indklagede blev frataget arbejdet. Den tilsynsførende har været på arbejdspladsen flere gange dagligt og har godkendt de materialer, der er fyldt i vejen. Indklagede har indgået en aftale med den tilsynsførende om, at der skulle laves en midlertidig løsning af hensyn til beboerne. En sådan aftale ligger inden for tilsynets kompetence. Da klageren har asfalteret arealet trods advarsler fra både indklagedes og tilsynets side, har klageren påtaget sig risikoen for, at der opstod sætningsskader. Der har hverken været afholdt stadeforretning eller afleveringsforretning. Klageren har efterfølgende "konstrueret" en afleveringsforretning. Indklagede har til stadighed fastholdt, at arbejdet ikke var færdigt og har tilbudt afhjælpning på den måde, at han ville påtage sig at færdiggøre arbejdet mod betaling på samme måde som de øvrige etaper.

Til støtte for sin selvstændige påstand har indklagede anført, at klageren med urette har hævet aftalen. Klageren bør derfor erstatte indklagede den manglende fortjeneste, som er tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren bør endvidere erstatte indklagede de udgifter, som han er blevet påført ved den sagkyndige beslutning, som indklagede blev tvunget til at foranstalte.

Voldgiftsrettens begrundelse og resultat:

Efter indholdet af skønserklæringen lægges det til grund, at årsagen til sætningerne i gaden er, at de tilfyldte materialer ikke opfylder kravene til bundsikringslag og mekanisk stabilt grus, og at den tilfyldte råjord ikke opfylder vejlovens krav til komprimering.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at de opgravede materialers egnethed som tilfyldning skal vurderes af entreprenøren, men at tilfyldning med tilkørte materialer kun må ske efter forudgående aftale med tilsynet.

Klagers rådgiver har forklaret, at han har godkendt de materialer, der blev tilfyldt, og at han havde indgået en aftale med indklagede om, at det øverste lag på 60-80 cm kun var af midlertidig karakter og skulle udskiftes, når indklagede var færdig med sit høstarbejde, hvilket endnu ikke var sket den 1. august 1997. Der er ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af denne forklaring, der stemmer med indklagedes forklaring, og til dels støttes af de advarsler, der blev tilføjet bilaget til referatet af mødet den 1. august 1997. Det bemærkes, at der heller ikke er grundlag for at antage, at indklagede skulle have grund til at betvivle, at klagers rådgiver var bemyndiget til at indgå en sådan aftale. Allerede som følge heraf er indklagede ikke ansvarlig for, at tilfyldningen ikke var forskriftsmæssig, da den anden entreprenør lagde asfalt på. Voldgiftsretten bemærker i øvrigt, at advarslerne og forbeholdet i bilaget til referatet af mødet den 1. august 1997 om "store sætninger" med "uforholdsmæssigt" store udgifter til følge var af en sådan karakter, at de burde have givet klagerens medarbejdere anledning til nærmere overvejelser/undersøgelser, inden asfaltbelægningen blev udlagt.

Som følge af det anførte tager voldgiftsretten indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Indklagede har ved sit tilbud accepteret, at bl.a. udlægning af asfalt var en tillægsydelse, som indklagede ikke havde krav på at udføre. Som følge heraf tages klagerens påstand om frifindelse for tabt fortjeneste til følge.

Den beslutning, der den 13. oktober 1998 blev truffet af en særlig sagkyndig om udbetaling af sikkerhed, indgår ikke i bedømmelsen af berettigelsen af de krav, der er rejst under denne sag. Beslutningen har således udspillet sin rolle i og med stillingtagen til spørgsmålet om frigivelse af sikkerhed. På denne baggrund findes indklagede ikke under denne sag at kunne rejse krav om godtgørelse af udgifter til advokatbistand i forbindelse med § 46-beslutningen.

Voldgiftsretten tager derfor også klagerens frifindelsespåstand vedrørende denne del af indklagedes selvstændige påstand til følge.

Indklagede frifindes.

Klageren frifindes.

Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal klageren betale sagsomkostninger til indklagede med 40.000 kr.

Klageren skal betale voldgiftsrettens omkostninger efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Versioner

1. 2001-09-07