Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12191@2001-09-12/da

Indhold

1. Indledning

[K] har v/advokat Jakob Fastrup klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 5. april 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "DAGPLEJE-BØRN PASSET HOS INCEST-DØMT" fremgår det af brødteksten, at:

"Ingen information til forældre i incest-sag, hvor dagplejemor er fyret efter ægtefælles sex-misbrug."

I artiklen hed det:

"Fuldbyrdet voldtægt. Gentagne samlejer mod hendes vilje. I alt 11 års misbrug.

Grov seksuel udnyttelse af sin egen nu voksne datter sendte i tirsdags den 48-årige [K] fra den midtjyske landsby Isenvad tre et halvt år bag tremmer.

Men længe inden dommen faldt bag dobbelt lukkede døre i Herning har den midtjyske ægtemands seksuelle terror ikke alene spoleret tilværelsen for hans egen familie i hjemmet på Den har også vakt bekymring og utryghed blandt børnefamilierne i den lille by et par kilometer syd for Ikast.

Trods sagens alvorlige aspekter har hverken politi eller Ikast Kommune informeret de mange forældre, der gennem de seneste ca. ti år har fået deres børn passet på [adressen], om sagen. Årsagen er, at hele efterforskningen har været hemmelig. Kun selve dommen er offentliggjort.

HUSTRUEN FYRET

Kun ganske få mennesker ved således, at den sex-dømtes hustru blev fyret af Ikast Kommune i januar. Det skete få dage efter ægtefællens anholdelse. Hun havde været dagplejemor i ti år. Den officielle fyringsgrund var samarbejdsproblemer, men reelt røg hun ud som følge af mandens anholdelse for incest. Hustruen rejste aldrig modkrav mod kommunen.

I dag kan Ekstra Bladet desuden afsløre, at en 3. person i parrets nære kreds undervejs i sagen også er blevet sigtet for krænkelser mod parrets børn. Denne sag behandles ligeledes i dyb hemmelighed. Politiet bekræfter sigtelsen, men afviser at kommentere eventuelle familiebånd.

SAGEN ER LUKKET

Chefen for Hernings kriminalpoliti Peter Nørgaard siger:

- Jeg kan godt sætte mig ind i situationen set fra børneforældrenes side. Det er bare vanskeligt at informere fra en lukket sag. Og derfor kan jeg faktisk ikke besvare dine spørgsmål.

Kriminalinspektøren tilføjer:

- Hvis et forældrepar henvender sig med en konkret mistanke, vil vi naturligvis tale med dem. Under efterforskningen er der dog mig bekendt ikke kommet noget frem, der peger på overgreb mod andre mindreårige.

Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Ikast Byråd, Carsten Kissmeyer (V) siger, at han efter Ekstra Bladets henvendelse straks vil bede om en redegørelse hos den ansvarlige for den kommunale børnepasning.

- Det gør mig ondt, hvis nogle forældre er blevet bekymrede på denne baggrund. Det er en meget ubehagelig sag, som jeg kun kender ad omveje. Men vi må få skaffet en vurdering af, hvad kommunen kan gøre for at informere om sagen, siger han.

Den 48-årige familiefar blev anholdt på baggrund af rygter ude "i byen". Under afhøringerne kom det frem, at misbruget af hans datter har stået på siden 1990. Ikke blot i hjemmet, men også i hans bil. Ofte kørte han og datteren ud i øde skovområder, hvor pigen blev tvunget til sex.

SLAG OG VOLDTÆGT

For et halvt år siden forsøgte hun at modsætte sig den fysisk overlegne fader, men hendes protester blev blot belønnet med slag og efterfølgende regulær voldtægt.

Pigen lider i dag af svære psykiske mén efter 11 års seksuelt misbrug. Foruden fængselsstraffen skal [K] betale 60.000 kroner i erstatning til datteren."

Artiklen er ledsaget af et billede af klagers bopæl med underteksten:

"Villaen på [adressen], hvor den dømte misbrugte sin nu voksne datter. I samme periode har den dømtes hustru passet masser af dagplejebørn, men hverken politi eller kommune har informeret forældrene."

Klageren har anført, at artiklen strider mod god presseskik ved at omtale en straffesag som den foreliggende uden i forbindelse med sagens omtale at nævne, at den afsagte dom er anket af klageren. Klageren har i den forbindelse anført, at oplysningen om anken har været umiddelbart tilgængelig for bladet i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen.

Klageren har endvidere anført, at han ikke har været opmærksom på bladets berigtigelse, idet han ikke var orienteret herom af bladet. Bladets beklagelse understøtter klagers opfattelse af, at anken af dommen, der var bladet bekendt, burde have været omtalt i forbindelse med bladets første omtale af sagen.

Klageren har herudover anført, at Pressenævnet på grundlag af en række meget uheldige eksempler - senest Plejebo-sagen - bør være meget opmærksom med henblik på at undgå at "dømme" en person, før end endelig dom foreligger.

Bladet har anført, at redaktionen ikke var opmærksom på, at dommen var blevet anket af klager. Bladet har samtidig henvist til, at man den 28. april 2001 - efter at være blevet gjort bekendt med klagen - bragte oplysningen om, at klager havde anket dommen. Bladet har i den forbindelse anført, at klager kunne have fremmet sin sag, hvis han straks havde henvendt sig til bladet i stedet for at skrive til Pressenævnet.

Bladet har herudover anført, at det ikke står helt klart, hvad klager mener med, at Pressenævnet bør undgå at dømme en person, før endelig dom foreligger.

Bladet har endelig anført, at klagers forsøg på at parallelisere sit klagemål med Plejebo-sagen forekommer ubehjælpsomt, idet der ikke forelå nogen dom i denne. Det ville være utænkeligt, at en byretsdom i Plejebo-sagen skulle være forbigået i tavshed i pressen, uanset om den måtte være anket.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af de presseetiske regler, at en omtale af en straffesag bør være objektiv og bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Det fremgår endvidere, at det ved omtale af en straffesag klart skal fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.

Pressenævnet finder ikke på baggrund af sagens oplysninger at kunne lægge til grund, at oplysningen om anken af dommen har været bladet bekendt på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet finder imidlertid, at bladet inden offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet tilsidesat god presseskik.

Efter at nævnet den 24. april 2001 rettede henvendelse til bladet i anledning af klagen, bragte bladet den 28. april 2001 oplysningen om, at klager havde anket dommen, ligesom bladet beklagede, at denne oplysning ikke indgik i artiklen.

Henset til, at bladet den 28. april 2001 - fire dage efter, at bladet var gjort bekendt med anken, - bragte oplysningen om, at dommen var blevet anket af klager, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 15. august 2001.

Versioner

1. 2001-09-12