Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12302@2001-10-10/da

Indhold

1. Indledning

Nakskov Politiklub har v/advokat Knud Bjørn Eriksen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 4. april 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets formand afviste ved kendelse af 22. maj 2001 sagen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, idet nævnet lagde til grund, at nævnet først den 3. maj 2001 havde modtaget klagebrevet dateret den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var overskredet. Pressenævnet havde imidlertid ved en beklagelig ekspeditionsfejl overset en telefax af klageskrivelsen modtaget i nævnet den 2. maj 2001, hvorved klagefristen var overholdt. Pressenævnet meddelte derfor i breve af 25. maj 2001 klager og indklagede, at nævnet ville genoptage sagen.

Af artiklen med overskriften "HÅNER FORÆLDRE EFTER DATTERS SELVMORD" fremgår det af en mindre overskrift, at

" - Betjentene fra Nakskov opførte sig som rene sadister, da de skulle overbringe nyheden om min venindes tragiske død, fortæller tv-journalist."

I artiklen hed det:

"- Betjentene gik simpelthen i detaljer, da de overbragte forældrene meddelelsen om datterens selvmord. Hvorfor skal man fortælle om kød, der hænger i laser - eller knogler, der er faldet fra hinanden?

I to år har tv-journalist Margit Knoblauch forsøgt at bearbejde de uhyggelige oplevelser i forbindelse med sin bedste venindes selvmord.

Først nu er hun klar til at fortælle historien om byrådspolitikeren X, der efter et års forsvinden fra sin bopæl på Lolland i foråret 1999 blev fundet hængt i Rold skov.

- For nylig læste jeg historien i Ekstra Bladet om den kvindelige betjent, der efter mobning fra mandlige kolleger i Nakskov nu er havnet på et psykiatrisk hospital. Der må være noget rivende galt på den politistation, siger Margit Knoblauch og fortsætter:

FUNDET DØD

- Min bedste veninde X havde været væk i mere end et år, da jeg en dag i 1999 blev ringet op af politiet i Hjørring. De havde fundet hende død - og ville have liget identificeret. Efter jeg havde gjort det, ringede jeg til politiet i Nakskov og bad om at få lov til at være ved Xs forældres side, når de fik den tragiske besked. Bortset fra, at betjentene var sure over, jeg havde fået meddelelsen før dem, lovede de at opfylde mit ønske, fortæller den 47-årige kvinde.

Hun blev dog hurtigt klogere.

NARRET

- Jeg havde aftalt at mødes med politiet på en rasteplads forud for besøget hos forældrene, der bor ved Sakskøbing. Politiet dukkede da også op. Men kom fra den forkerte side. De havde taget røven på mig og havde allerede været hos den hårdt ramte familie, siger tv-journalisten, der blev så gal, at hun smækkede patruljevognens dør i hovedet på en af betjentene.

Endnu mere vred og chokeret blev hun, da hun lidt senere opsøgte Xs dybt ulykkelige forældre.

FORÆLDRE STOD OG SKREG

- Politifolkene havde simpelthen opført sig som rene sadister. I detaljer havde de udpenslet, hvordan datterens lig så ud. De talte om kød, der hang i trevler, og knogler, der var gået fra hinanden. Forældrene stod og skreg i hver sin ende af huset. Fuldstændig opløst i gråd, fortæller Margit Knoblauch til Ekstra Bladet.

Hun har brugt meget tid på at finde ud af, hvorfor betjentene udviste så ringe respekt for to i forvejen hårdt ramte mennesker.

- Jeg er sikker på, det handler om, at de ville sætte mig på plads. De var vrede over, at jeg havde fået besked om min venindes død før dem. Og i stedet for at vise menneskelige hensyn opførte de sig som små forkælede drenge. Desuden brød Nakskov Politi sig ikke om, at familien på grund af politiets dårlige behandling havde valgt dem fra - og i stedet henvendt sig til Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste. Men det retfærdiggør selvfølgelig på ingen måde den katastrofalt nedladende behandling, Xs forældre har fået. Jeg er stadig rystet, understreger tv-journalisten.

HVORFOR

To år efter datterens død har forældrene Y og Z det fortsat så dårligt psykisk, at de ikke magter at tale offentligt om tragedien og det efterfølgende savn.

De har aldrig fået svar på, hvorfor X valgte at tage sit liv. Den 29-årige medie-økonom med en kort karriere som kommunalpolitiker hos Venstre i byråd efterlod ikke noget afskedsbrev.

Nakskovs politimester Poul Erik Schütts eneste kommentar: - De implicerede kan bare klage."

Artiklen var ledsaget af et billede af afdøde og et billede af afdødes bedste veninde. Billedet af afdøde havde følgende undertekst:

"X - forældrene modtog meddelelsen om hendes tragiske død fra to ubetænksomme politibetjente."

Billedet af afdødes veninde havde følgende undertekst:

"Jeg er fortsat rystet over den oplevelse, jeg havde med Nakskov Politi i forbindelse med min bedste venindes selvmord, siger tv-journalisten Margit Knoblauch."

Klageren har anført, at såvel artiklens indhold som indklagedes samlede adfærd i forbindelse med offentliggørelsen er i strid med god presseskik.

Klageren har nærmere anført, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det er ikke sket i dette tilfælde. Artiklens overskrifter er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det er derimod klagers opfattelse, at forældrene fik meddelelsen om deres datters selvmord overbragt på en sober og skånsom måde.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at faderen til den afdøde kvinde dagen efter offentliggørelsen af artiklen henvendte sig til Politimesteren i Nakskov og over for ham tilkendegav, at forældrene var godt tilfreds med den behandling, de havde fået af politiet, både i forbindelse med underretningen om datterens død og med sagsbehandlingen i øvrigt.

Klageren har yderligere oplyst, at faderen til afdøde kort før artiklens fremkomst blev kontaktet af journalist Margit Knoblauch, som ønskede, at han og hustruen skulle lade sig interviewe af indklagede. Dette afviste forældrene. De var ifølge klager ikke af de mødende betjente blevet hånet ved underretningen og bad tværtimod politimesteren om råd om, hvordan det var muligt at klage over bladets handlemåde.

Klageren gør endvidere gældende, at bladet har forsømt at udvise kritik over for nyhedskilden, idet det ikke nævnes i artiklen, at den Tv-journalist, Margit Knoblauch, der i artiklen fortæller, at hun er rystet over sine oplevelser med Nakskov politi, på tidspunktet for underretningen om selvmordet var ansat på det indklagede dagblad.

Klageren har samtidig anført, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Dette har bladet forsømt. Bladets politi-kritiske oplysninger stammer fra en person, der ikke var tilstede, da politiet overbragte forældrene meddelelsen om dødsfaldet. I en sådan situation må et dagblad, der vil udøve seriøs samfundskritik, vise særlig omhu med hensyn til at få bekræftet oplysningernes rigtighed. Klager påpeger i den forbindelse, at afdødes forældre ikke har klaget over politiets adfærd.

Vedrørende bladets påberåbelse af pkt. B.3. i de presseetiske regler, hvorefter pårørende til ofre skal vises størst mulige hensyn, har klageren anført, at hvis bladet virkelig havde et ønske om at vide præcist, hvordan oplysningen blev overbragt, burde de pågældende journalister have kontaktet forældrene. Størst muligt hensyn ville i den foreliggende situation have indebåret, at bladet havde kontaktet forældrene for at høre, om de overhovedet ønskede omtale af sagen, og for at sikre sig, at omtalen, herunder af politiet, var korrekt.

Klageren har endelig henvist til pkt. B.2. i de vejledende regler for god presseskik, hvorefter selvmord eller selvmordsforsøg ikke bør omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale. Omtalen bør i givet fald være så skånsom som mulig.

Klager har anmodet om, at Pressenævnet pålægger bladet at offentliggøre nævnets kendelse i henhold til medieansvarslovens § 49.

Bladet har anført, at TV-journalist Margit Knoblauch er kilde til oplysningerne om, at betjente fra Nakskov politi opførte sig meget uheldigt, da de overbragte forældreparret meddelelsen om, at deres datter havde begået selvmord. Bladet har efter klagens indgivelse til Pressenævnet kontaktet Margit Knoblauch, som fastholder den forklaring, der fremgår af den indklagede artikel, og tilskriver forældrenes undladelse af at klage over politiet med, at de fortsat skal leve i lokalsamfundet og derfor ikke ønsker at lægge sig ud med den lokale politimyndighed.

Bladet har yderligere anført, at artiklens forfattere i forbindelse med artiklens tilblivelse havde til hensigt at kontakte forældrene til afdøde, men afstod derfra, da Margit Knoblauch bad dem undlade at kontakte forældrene, idet de fortsat var meget mærkede af tabet. I stedet kontaktede Margit Knoblauch forældrene, og hun fastholdt efterfølgende, at hændelsen var af en sådan karakter, at offentligheden burde kende til den.

Særligt vedrørende beslutningen om ikke at kontrollere oplysningerne hos forældrene har bladet henvist til, at god presseskik foreskriver, at pårørende til ofre skal vises det størst mulige hensyn. Reglerne kolliderer i det pågældende tilfælde, og bladet har valgt at lægge størst vægt på hensynet til de efterladte.

Bladet har derudover oplyst, at dets medarbejdere var i kontakt med Nakskovs politimester for at få hans kommentar til artiklen. Hans kommentar, der var meget knap, er gengivet i artiklen. Politimesteren har gennem længere tid opført sig fornærmet over for bladet, og det skyldes, at bladet har bragt en række artikler, der har afsløret opsigtsvækkende tilstande på politigården. Det er således politimesterens eget valg, at der ikke i artiklen bringes flere oplysninger fra ordensmagten.

Bladet har endvidere anført, at klagen i det hele bygger på trediehånds-oplysninger, idet der er tale om advokatens opfattelse af, hvad politimesteren har fortalt ham om sin samtale med afdødes fader. Klagers advokat påtager sig således at optræde som vidne vedrørende forhold, som han ikke kan have nogen som helst viden om. Der er efter bladets opfattelse tale om vidneudsagn, der aldrig ville blive accepteret i en retssal og derfor heller ikke bør blive det i Pressenævnet.

Bladet har i samme forbindelse anført, at eftersom afdødes far ikke har klaget til Pressenævnet, burde klagers advokat - dersom man ville bruge faderen til støtte for sin klage - have sikret sig en udtalelse fra ham inden klagefristens udløb. Den omstændighed, at en sådan udtalelse ikke er indhentet, svækker ifølge bladet klagen i en sådan grad, at den bør afvises.

Afslutningsvis har bladet anført, at klagers påstand om, at Margit Knoblauch skulle have været journalist på Ekstra Bladet er usand, og endnu et udtryk for, at klagers advokat løber med sladder.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R, Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne anførte - hvorledes afdødes forældre stiller sig til artiklen.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Artiklen baserer sig på et forældrepars konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke overværede underretningen af forældrene, men som efterfølgende har talt med dem.

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Ekstra Bladet bragte den 4. april 2000 en artikel, der handlede om, hvorledes to politibetjente fra Nakskov politi havde overbragt et forældrepar meddelelse om deres datteren selvmord.

Nakskov Politiklub har klaget til Pressenævnet over, at det i artiklen er anført, at de pågældende betjente opførte sig som sadister og hånede forældrene i forbindelse med underretningen. Nakskov Politiklub har i klagen anført, at der fra Ekstra Bladets side ikke er udvist den fornødne kildekritik, idet oplysningerne om politibetjentenes påståede upassende opførsel ikke stammer fra forældrene, men fra en tredjeperson, der ikke overværede underretningen. Klager har samtidig anført, at bladet ikke har søgt oplysningerne bekræftet hos forældrene.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har kendskab til - udover det af parterne anførte - hvorledes afdødes forældre stiller sig til artiklen.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at massemedierne har til opgave at bringe korrekt information, og så langt det er muligt bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Endvidere fremgår det, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, samt at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Artiklen baserer sig på et forældrepars konkrete oplevelse i forbindelse med, at to betjente fra Nakskov politi overbragte dem meddelelse om deres datters selvmord. Forældrene er ikke selv kilde til oplysningerne om politiets påståede upassende opførsel, idet disse stammer fra en tredjeperson, der ikke overværede underretningen af forældrene, men som efterfølgende har talt med dem.

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet forud for offentliggørelsen af de meget alvorlige beskyldninger burde have kontaktet forældrene for at få bekræftet oplysningerne om politiets upassende opførsel. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladets forelæggelse af oplysningerne for Politimesteren i Nakskov ikke kan fritage bladet for at søge oplysningerne bekræftet hos forældrene.

København, den 12. september 2001

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig."

Afsagt den 12. september 2001.

Versioner

1. 2001-10-10