Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12304@2001-10-10/da

Indhold

1. Indledning

[K] har v/adv. Peter Jacobsen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Århus Onsdag den 16. maj 2001, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden af Århus Onsdag den 16. maj 2001 er bragt et billede af [K] med underteksten "[K] skjuler sig i sin krop - Ordet overspiser smagte [K] - side 37."

Af artiklen med overskriften "Hun gemmer sig i sin krop: - Her hos mig hjælper ingen slankekure " fremgår, at

"[K] har gemt sig i sin krop, og den er et effektivt skjulested. Når man ser på hende, er det først og fremmest kroppen, man ser, og dermed håber hun, at man glemmer at tænke på mennesket bag. For [K] er kroppen et panser, og hun ønsker at kapsle sig selv og sine problemer effektivt inde.

[K] er overspiser. Når hun indtager store mængder kager og andet sødt, er det først og fremmest en afledningsmanøvre. Hun spiser for at flygte fra virkeligheden og sig selv, men maden giver hende et nyt problem: Hendes vægt er langt over det normale.

Det er et par år siden, [K] sidst var på slankekur. Indtil da havde en stor del af hendes 40-årige liv bestået af en uendelig række af slankekure, som betød, at hun tabte 20-30-40 kg for straks efter at tage på igen.

- Det var en befrielse, da jeg smed vægten ud og gav mig selv lov til at spise det, jeg har lyst til. Tidligere kredsede mine tanker hele tiden omkring mad, krop og vægt. Jeg bestemte, hvad jeg måtte spise hvornår, og jeg var fuld af skyldfølelse over, at jeg alligevel ikke kunne leve op til mine egne krav. Jeg udsatte mit liv og tænkte altid: Når jeg bliver slank, så

I dag har [K] ingen fremtidsplaner. Hun vil gerne leve her og nu, og hun vil gerne arbejde med de problemer, der ligger begravet inde bagved. Men det mener hun ikke, hun kan klare alene. Hun skal have hjælp, og hun er frustreret over at blive tilbudt al anden hjælp end den, hun har brug for.

- Jeg har altid været meget skamfuld over at være så stor og spise så meget. Derfor blev jeg glad, da jeg stødte på begrebet overspiser.

- Her fik jeg endelig sat ord på alt det, jeg følte. Jeg havde surfet på nettet, og under "Center for mennesker med spiseforstyrrelser" fandt jeg en beskrivelse, der passede præcis på mig.

- Her blev beskrevet, hvordan overspisere bruger maden til at flygte fra problemerne og virkeligheden. At vi bruger kroppen til at fjerne fokus fra os selv og vores personlighed. Folk ser jo ikke mig som menneske, de ser først og fremmest min store krop.

- Jeg har altid levet et dobbeltliv og spillet to roller. Den synlige rolle er den store pige, der er meget pligtopfyldende og seriøs. Jeg er arbejdsom, har styr på tingene og er loyal over for mine kolleger. Men når jeg kommer hjem fra arbejde, slipper jeg kontrollen, og så bliver jeg nødt til at kaste mig over maden for ikke at mærke mig selv og min elendighed. Jeg føler, at hele min verden vil styrte sammen, hvis jeg kommer til at vise mine svage sider. Jeg sætter mig foran tv og spiser. Jeg nyder ikke maden, og jeg smager den ikke, den har en helt anden funktion for mig.

[K] har altid haft svært ved at være sammen med andre mennesker. Hun er vokset op på landet som efternøler med søskende, der var 10 og 13 år ældre. Dermed blev hun en slags enebarn, og hun tilbragte det meste af tiden alene eller sammen med sin mor.

- Min mor led meget af angst, og jeg skulle passe på, at jeg ikke bragte hende i oprør, for hun kunne blive meget vred. Jeg aflæste hele tiden hendes udtryk og gjorde alt for ikke at gøre hende utilpas.

Som 15-årig flyttede [K] og hendes familie, og hun husker tydeligt, da der én af de første dage kom en pige og spurgte, om hun ville med i ungdomsklubben.

- Jeg sagde nej og afviste hende. Jeg kunne ikke klare tanken om at komme i ungdomsklub. Jeg kunne ikke finde ud af at være sammen med andre og tale med andre. Det havde jeg aldrig rigtig prøvet.

[K] sagde også nej tak, når hun blev inviteret til fester. Hun fandt på alle mulige undskyldninger og krumspring. Det var besværligt, men trods alt lettere end tanken om at skulle være sammen med kammeraterne.

- Jeg er stadig ikke god til at være sammen med andre, og jeg føler mig tit uden for.

- Jeg har hele tiden den der kontrolmekanisme, hvor jeg skal holde styr på mig selv, mine følelser og min opførsel. Jeg kan aldrig være spontan, for så føler jeg, at jeg mister kontrollen.

Det har været en stor overvindelse for [K] at træde offentligt frem og fortælle om sine problemer. Men det har også været positivt for hende, og hun betragter det som for en form for terapi.

- Da jeg fandt begrebet overspiser og genkendte alle symptomerne, blev jeg glad for endelig at få sat ord på. Bagefter blev jeg meget frustreret over at opdage, at der ikke var nogen hjælp at hente. At være overspiser er en spiseforstyrrelse på lige fod med anoreksi og bulimi, men det er ikke anerkendt som sådan.

[K] tog sagen i egen hånd og lavede et opslag, som hun hængte op forskellige steder i Århus. Hun søgte overspisere, som ville være med i en selvhjælpsgruppe, og siden har hun taget initiativ til landsforeningen Sylfiderne, som hun er formand for.

- Overspisere bliver fejlbehandlet, når vi går til læge, fordi lægen kun fokuserer på vores krop. Vi bliver tilbudt kontrolvejning, mave-tarmoperationer, diætisthjælp og meget mere, og det hjælper ikke en disse. Det er frustrerende, at samfundet bruger penge på forkert hjælp i stedet for at tilbyde os den terapi, der er nødvendig for at få løst de problemer, der ligger bag vores overspisning.

[K] ser og hører mange reaktioner på sin store krop, og det er ikke særligt flatterende.

- Det er et udtryk for spiseforstyrrelse, at man vælger at sætte fokus på sin krop i stedet for på problemerne bag. Og jeg må sige, at det er 100 procent effektivt. Folk ser ikke mig, de ser kun min krop.

- På en måde er det jo også det, der er mit mål, men alligevel bliver jeg både såret og ked af det, hver gang nogle siger noget negativt til mig.

Det er et stort skridt for [K], at hun i dag har mod til at tale overspisernes sag. Men der er mange skridt på vejen endnu. Hun føler sig skamfuld, når hun handler stort ind af søde sager, og hun bruger stadig de tricks, som overspiserne kender til bevidstløshed:

- Jeg fordeler mine indkøb i flere butikker, og jeg holder øje med, om det er den samme kassedame som sidst. Det skal det helst ikke være, for det er pinligt. Jeg køber også altid flere kager for at signalere, at jeg venter gæster. Hvis man kun køber én flødeskumskage, så er man virkelig sej. Eller hvis man spiser en is på gaden. Så modig er jeg ikke blevet.

[K] går på Århus Universitet, hvor hun læser psykologi på tredje år. Hun har altid været dygtig i skolen, men hun har det ikke så let med psykologistudiet.

- Her skal jeg turde tage stilling, have min egen mening og kunne forsvare den. Det kræver selvværd, og det har jeg ikke meget af. Det er noget, jeg arbejder med og skal blive bedre til. Sylfiderne har givet mig større selvværd, men jeg har svært ved at få det selvværd rykket over i andre dele af mit liv.

Når man spørger [K] om hendes fremtidsdrømme, siger hun, at hun helst ikke drømmer om fremtiden. Det er hun holdt op med.

- Jeg vil hellere være til stede her og nu end planlægge langt frem. Tidligere planlagde jeg, at mit liv skulle begynde efter næste slankekur. Det gør jeg ikke mere. Mit liv har stået på vågeblus og handlet om mad og vægt i mange år. Nu skal jeg lære at være mig selv, siger [K] og tilføjer:

- Jeg tror da også, jeg bliver slankere en gang. Men først når jeg har fået hjælp til at tackle de problemer, som ligger bag.

- Her hjælper ingen slankekure."

Artiklen var ledsaget af et billede af klager, hvortil der var knyttet følgende tekst:

" - Overspisere bruger kroppen til at fjerne fokus fra os selv og vores personlighed. Folk ser jo ikke mig som menneske, de ser først og fremmest min store krop. Men jeg bliver både såret og ked af det, hvor gang nogle siger noget negativt til mig, forklarer [K], der efter mange uvirksomme slankekure nu har givet sig selv lov til at spise det, hun har lyst til."

Klageren har anført, at hun føler sig dybt såret og krænket over at være blevet fremstillet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med, hvad der angiveligt skulle være aftalt.

Klageren har videre anført, at den artikel, som journalisten skrev, var behæftet med fejl, netop fordi hun ikke skelnede mellem fortid og nutid. Klager fremhævede klart under interviewet, hvordan hendes liv var før, og hvordan det er nu, hvor klager har en større afklaring med sin spiseforstyrrelse.

Klageren har i relation til udsagnet om, at "og hun bruger stadigvæk de tricks, som overspiserne kender til bevidstløshed: Jeg fordeler mine indkøb i flere butikker, og jeg holder øje med, om det er den samme kassedame som sidst " anført, at journalisten herved helt bevidst understreger det nutidige omkring handlemåder, som klager på ingen måde praktiserer mere. Det er ikke i overensstemmelse med det, som klager fortalte under interviewet, og der er altså ikke bare tale om en teknisk fejl.

Klageren har yderligere anført, at der ikke bare er tale om en artikel, der fejlagtigt beskriver en handling, som om den er nutidig, selv om den rettelig er fortidig. Der er tale om en artikel, der giver en karakteristik af klager som person, og som er fejlagtig. Det har selvsagt betydning for klager - både følelsesmæssigt men også rent praktisk i forhold til f.eks. hendes arbejdssituation, - hvordan andre mennesker ser på og opfatter hende. Artiklen afviger i høj grad indholdsmæssigt fra den rettede artikel.

Klageren har herudover anført, at hun i forbindelse med fremsendelse af korrektioner til artiklen meget tydeligt over for journalisten gav udtryk for, hvor vigtigt det var for hende, at artiklen blev korrigeret som angivet af hende. Journalisten bør være så professionel i sit arbejde, at hun ikke lader "en teknisk fejl" få indvirkning på, hvorledes en så personlig artikel kommer til at fremstå. Journalisten burde have checket sit dokument, inden hun sendte det af sted til bladet.

Klageren har videre anført, at hun anser billedet på forsiden og teksten derunder som et forsøg på at give et billede af hende, som hun ikke kan stå inde for. Blandt andet forsøgte fotografen også at få mulighed for at tage et billede af klager foran et åbent køleskab, hvilket vel i sig selv er et udtryk for den tilgang, som bladet havde til sagen.

Bladet har oplyst, at interviewet blev foretaget af en freelancejournalist. Det var en aftale mellem journalisten og klager, at klager skulle læse artiklen og korrigere eventuelle faktuelle fejl. Klager rettede således forskellige steder i artiklen nutid til datid, idet klager ønskede en mere markant skelnen mellem før og nu, end journalisten havde fremstillet det.

Bladet har videre oplyst, at journalisten rettede artiklen fuldstændig efter klagers forslag, men på grund af en teknisk fejl på journalistens computer blev rettelserne aldrig gemt. Den version, som journalisten derefter mailede til bladets redaktion, var derfor den originale - uden rettelser. Fejlen blev først opdaget, efter artiklen var trykt i bladet, og klager havde reageret derpå.

Bladet har anført, at bladet på ingen måde har ønsket at fremstille klager anderledes, end hun opfatter sig selv, og derfor fik klager samme dag, som hun reagerede på artiklen i bladet, såvel pr. telefon som pr. e-mail, tilbud om straks at få optaget et genmæle vedrørende de passager i artiklen, hun ønskede i datid i stedet for nutid. Klager reagerede aldrig på dette genmæle-tilbud.

Bladet har herudover anført, at interviewet i meget begrænset omfang afviger fra den artikel, som klager havde rettet til. Der skete en beklagelig fejl, da journalisten sendte sin fil med artiklen, men rent indholdsmæssigt må den anses af ringe betydning.

Bladet har afslutningsvis anført, at klager fortsat er velkommen til at få rettelserne bragt i bladet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Nævnet finder at kunne lægge til grund, at der var indgået en aftale mellem klager og bladet om, at klager skulle gennemlæse artiklen før offentliggørelsen og korrigere for eventuelle fejl.

Nævnet finder, at klagers korrektioner, som det var meningen skulle understrege sondringen mellem klagers fortid og nutid, udgør en væsentlig ændring af den påklagede artikel. Nævnet finder, at det er bladets ansvar, at klagers korrektioner ikke fremgår i artiklen. Nævnet finder derfor, at bladet ved ikke at medtage korrektionerne i artiklen - uanset at dette skyldes en teknisk fejl og ikke nogen form for ond vilje - har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.

Henset til sagens særlige karakter, til at bladet straks efter offentliggørelsen over for klager beklagede offentliggørelsen af artiklen og tilbød hende at bringe de ønskede korrektioner i bladet samt til, at bladet fortsat er indstillet på at bringe disse, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 12. september 2001.

Versioner

1. 2001-10-10