Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12324@2001-10-23/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 23. maj 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere anmodet nævnet om at pålægge bladet at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Danske normer skal tilnærmes islam" fremgik det af en mindre overskrift, at

"Krisen breder sig efter udtalelser fra radikal folketingskandidat."

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

"De danske normer skal tilnærmes muslimske normer, så der bliver tale om en slags mellemting. Samtidig skal etniske minoriteter gå ind i en konkurrence på fødsler med danskerne. Det er synspunkter fra den radikale folketingskandidat og HB-medlem [K]."

I artiklen hed det:

"Mens mange radikale i øjeblikket kæmper som gale for at undgå opstillingen af islamiske fundamentalister, har partiet allerede opstillet en indvandrer med alt andet end radikale synspunkter i Glostrup-kredsen. Det drejer sig om den 28-årige der er tidligere formand for OPSA.

Medlemmer af OPSA (Organisation af Pakistanske Studenter og Akademikere) har offentligt givet udtryk for deres ønske om revidering af det danske samfunds normer og lovgivning.

[K] blev opstillet for de Radikale på trods af, at OPSAs målsætning synes at ligge milevidt fra det Radikale Venstres ønske om fastholdelse af frisindede idéer på et ikke-religiøst grundlag.

Muslimske normer

OPSA-medlemmer har blandt andet givet udtryk for deres synspunkter på møder, hvor det socialdemokratiske folketingsmedlem Per Kaalund har deltaget. Kaalund refererer OPSA-medlemmernes udtalelser således:

"Vi har det danske samfund, som vi kender det, men nu er vi muslimer kommet. Og vi bliver rigtig mange. Derfor må vi sætte os sammen med danske beslutningstagere og finde ud af, hvordan det danske samfund skal indrettes fremover. Vi skal have et kompromis mellem de danske normer og de muslimske normer," fortæller Per Kaalund.

Altså et samfund, der ikke kun bygger på de velkendte danske normer, men som tillempes de muslimske normer. Den udvikling afvises af Per Kaalund:

"Jeg svarede, at der er ting, der ikke er til diskussion. Såsom demokratiet, retssamfundet og ligestillingen mellem mænd og kvinder."

[K] ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra Kaalund.

Fød flere børn

Den radikale kandidat gjorde sig igen bemærket, da han 15. marts havde et indlæg i Politiken. Her opfordrede [K] indvandrerne til dels at blive bedre uddannet, dels at blive flere :

"Kun når de danske indvandrere opnår en kritisk masse, vil de blive taget seriøst. Til indvandrerne er mit budskab klart: Få flere børn og tag en længere uddannelse!", hed det i indlægget fra [K].

Fastholder synspunkt

Synspunkterne medførte stærk kritik fra partifæller - der så dem som en gave til Dansk Folkeparti. Kritikken førte til, at [K] ønskede indlægget annulleret på partiets hjemmeside, hvortil han også havde sendt det. Ikke desto mindre fastholdt [K] sine hovedsynspunkter i et efterfølgende indlæg i Politiken. Her hed det:

"Formuleringen i det første indlæg kunne have været bedre, men jeg fastholder budskabet; en større og bedre uddannet gruppe af etniske minoriteter vil kunne forhandle sig frem til et mere repræsentativt demokrati, end det vi oplever i dagens Danmark", skrev [K].

Foreholdt indlæggene ønsker [K] heller ikke at kommentere disse, da han "fornemmer uoverensstemmelser med journalisten med hensyn til tolkningen af indlæggene".

[K] er for nylig blevet genvalgt til den radikale hovedbestyrelse med høje stemmetal."

Artiklen var ledsaget af et billede af muslimske kvinder, hvorunder der var anført, at

"RADIKALE ELLER MUSLIMSKE NORMER? De Radikale HAR allerede opstillet en muslimsk kandidat med normer, der ligger meget langt fra partiets."

Endvidere var der indsat et billede af [K] med følgende undertekst:

"Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det danske samfund skal nærme sig muslimske normer . "

Klageren har indledningsvis anført, at bladet ikke har levet op til medieansvarslovens § 34, stk. 1, om, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik i deres behandling og fremstilling af klager i den påklagede artikel. Klager har i den forbindelse henvist til, at det i billedteksten var anført, at "Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det danske samfund skal nærme sig muslimske normer". I manchetten var anført, at "De danske normer skal tilnærmes muslimske normer, så der bliver tale om en mellemting" og "Det er synspunkter fra den radikale folketingskandidat og HB-medlem [K]".

Klageren har gjort gældende, at citaterne er direkte usande, hvilket bladet godt vidste. Klager har oplyst, at han forud for artiklen var blevet kontaktet af to af bladets journalister. Den ene journalist forelagde for klager, at han havde hørt, at Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademikere, OPSA, havde holdt et OPSA-arrangement i begyndelsen af 2000, hvor politikeren Per Kaalund fra Socialdemokratiet havde været taler. Journalisten havde hørt, at klager også havde været tilstede. Journalisten refererede, hvordan Kaalund havde oplevet mødet. Journalisten læste så op for klager, hvad der senere kom med i artiklen: "Vi har det danske samfund, som vi kender det, men nu er vi muslimer kommet. Og vi bliver rigtig mange. Derfor må vi sætte os sammen". Journalisten spurgte klager, hvordan han forholdt sig til, at medlemmerne havde sagt dette, som Kaalund mente at kunne huske. Klager svarede, at det var et åbent debatmøde, der handlede om integration. Klager gjorde det klart, at han blot var ordstyrer, og at han på ingen kunne stå til regnskab for, hvad de enkelte medlemmer mente. Da klager sagde til journalisten, at "det vil jeg heller ikke kommentere" i forbindelse med, at journalisten bad klager forholde sig til udtalelserne fra OPSA-arrangementet om tilpasning af danske normer til islam, var dette ikke et udtryk for, at klager ikke lagde afstand til udtalelserne, men derimod udtryk for, at klager ikke ønskede at indgå i en dialog med journalisten, da denne ikke ønskede at høre klagers version. Samtalen sluttede med, at klager på grund af journalistens beskyldende tone bad om ikke at blive citeret. Klager blev derfor meget overrasket, da både overskriften, manchetten, billedet og billedteksten forbandt ham med budskabet om dansk/islamisk normharmonisering, som antydes at være udemokratisk og kønsdiskriminerende.

Klageren har videre oplyst, at han blev ringet op af en anden journalist fra bladet en uge senere. Klager påpegede over for hende, at bladet havde misinformeret sine læsere, og at der havde stået usande påstande i hendes og den anden journalists artikel. Hun beklagede fejltagelsen og sagde, at hun intet havde haft med hverken billedteksten eller manchetten at gøre. Alligevel fortsatte bladet med at henvise til samme artikel. En række journalister refererede endvidere til den i andre medier. Som byrådskandidat og folketingskandidat skader det klagers omdømme, når sådanne forkerte påstande mangfoldiggøres i et medie som B.T.

Klageren har anført, at offentliggørelsen er i strid med god presseskik, og ønsker derfor et genmæle, som kan berigtige, at klager ikke mener og ej heller har sagt, hvad B.T.-artiklerne påstår. Klager ønsker det tydeliggjort for enhver, at han er blevet taget til indtægt for holdninger, som han absolut ikke har, og derfor ønsker han, at genmælet bringes i bladet på en så fremtrædende måde, som det kun rimeligt kan forventes, især da bladet gang på gang har brugt og refereret til artiklen og altså været med til at cementere usande påstande.

Klageren har nærmere anført, at det følger af reglerne for god presseskik, at overskrift og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Bladet har selv erkendt, at billedteksten og manchetten gik videre, end der var dækning for i artiklens tekst.

Klager har endelig i forhold til bladets oplysning om, at han på tidspunktet for debatmødets afholdelse havde en fremtrædende post i OPSA, anført, at han ikke kan se, hvorledes det på nogen måde kriminaliserer eller retfærdiggør bladets ensidige omtale af ham.

Bladet har oplyst, at journalisten kontaktede klager telefonisk om to debatindlæg, som klager havde fået bragt i Politiken, og som var omtalt i den indklagede artikel. Klager ønskede ikke at kommentere indlæggene. Journalisten nævnte herefter for klager, at Per Kaalund havde refereret medlemmer af OPSA for på et møde, hvor klager deltog, at have udtalt, at danske normer skulle tilpasses islam. Journalisten spurgte klager om hans holdning til disse udtalelser, som journalisten oplyste ville blive bragt i bladet den følgende dag. Det er ikke korrekt, at klager dertil svarede, at han på det pågældende møde blot var ordstyrer og ikke kunne stilles til regnskab for medlemmernes udsagn. Klager udtalte alene: "Det vil jeg heller ikke kommentere". Han lagde således ikke afstand til udtalelserne. Det bemærkes, at klager på tidspunktet for afholdelsen af mødet, hvor udtalelserne om normharmonisering blev fremsat, havde en fremtrædende post i OPSA.

Bladet har anført, at det var på denne baggrund, at man bragte den indklagede artikel. Artiklens tekst havde fuld dækning i de oplysninger, der ved udarbejdelsen af artiklen forelå for bladets journalister. Det fremgik af artiklen, at de udtalelser om normharmonisering, som Per Kaalund havde nævnt, var fremsat af andre end klager.

Bladet erkender, at artiklens manchet og teksten under billedet af klager kan give det indtryk, at klager var enig i udtalelserne om normharmonisering. Artiklens manchet og billedtekst havde dermed ikke samme grad af nuancering som selv artiklens tekst og gik videre, end der er dækning for i artiklen. Bladet beklager, at manchetten og billedteksten er givet denne udformning. Udformningen af manchetten og billedteksten kan imidlertid efter bladets opfattelse ikke anses for en tilsidesættelse af god presseskik. Læst i sammenhæng med resten af artiklen fremgår det klart, at klager ikke har ønsket at kommentere oplysningerne fra Per Kaalund. Det fremgik således af selve artiklen, at manchetten og billedteksten går videre, end der er dækning for.

Bladet har herudover anført, at klagers stilling til spørgsmålet om normharmonisering var uklar for bladet. Klager lagde ikke afstand til udtalelserne fra OPSA-mødet, hvilket havde været nærliggende, hvis han havde været uenig i dem. Klager havde desuden i Politiken fået trykt et debatindlæg, der indeholdt synspunkter, der kan anses for beslægtede med udtalelserne om normharmonisering. Det måtte derfor fremtræde som sandsynligt, at klager var enig i udtalelserne om normharmonisering.

Bladet har videre anført, at artiklen var et led i dækningen af det meget omtalte politiske spørgsmål om, hvorvidt holdningerne hos yngre radikale politikere med en anden etnisk baggrund end dansk er i overensstemmelse med traditionel radikal politik. Der kan ikke være snævre grænser for mediernes dækning af spørgsmål af denne karakter. Klager har i debatten selv udtrykt sig i meget klare vendinger.

Bladet har desuden anført, at Pressenævnet ikke er kompetent til at behandle klagers anmodning om genmæle, idet alene mediers afslag på genmæle eller optagelse af et ufyldestgørende genmæle kan indbringes for nævnet, jf. medieansvarslovens § 40. Bladet har først efter udløbet af 4-ugers fristen fra Pressenævnet modtaget kopi af klagen af 17. juni 2001, hvoraf ønsket om genmæle fremgår. Denne del af klagen må derfor afvises.

Bladet har over for nævnet tilkendegivet, at da billedteksten og manchetten går videre end der er dækning for i artiklens tekst, og da klager nu ønsker at lægge afstand til de udtalelser, som han ikke tidligere ønskede at kommentere, vil bladet hurtigst muligt bringe følgende:

"B.T. beklager.

B.T. bragte den 23. maj 2001 en artikel om den radikale folketingskandidat [K], der har været formand for Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademiskere (OPSA). Artiklens billedtekst og manchet gav det indtryk, at [K] havde udtalt, at danske normer skal tilpasses Islam. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet disse udtalelser ikke var fremsat af [K], men af andre medlemmer af OPSA."

Bladet har i den forbindelse anført, at det ved vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, må indgå, at avisen bringer den ovenstående tekst og dermed imødekommer [K]s ønske om et genmæle.

Den 3. juli 2001 bragte bladet ovennævnte beklagelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at anmodning om genmæle skal indgives til det pågældende medie inden 4 uger efter offentliggørelsen. Dette er ikke sket i den foreliggende sag, og denne del af klagen afvises derfor.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Det er nævnets opfattelse, at dette også må gælde for den foreliggende manchet (underrubrik).

Nævnet bemærker, at bladet har erkendt, at der ikke har været tilstrækkelig dækning i artiklens tekst for billedteksten og manchetten (underrubrikken). Nævnet finder, at bladet herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagers undladelse af at tage afstand fra udtalelserne fremsat på OPSA-mødet, og det faktum, at klager i andre blade har skrevet indlæg i udlændingedebatten, ikke berettiger til billedteksten og manchetten.

Da bladet kort tid efter nævnets henvendelse til bladet i anledning af klagen har bragt en beklagelse og berigtiget de urigtige oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 9. oktober 2001.

Versioner

1. 2001-10-23