Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12327@2001-10-23/da

Indhold

1. Indledning

[K1] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Farsø Avis den 13. juni 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen under rubrikken "Inserat" og med overskriften "Lidt om kunsten at være kommunalpolitiker i Farsø og samtidig være selvstændig erhvervsdrivende" fremgik det, at

"Da jeg i sin tid sagde ja til at lade mig opstille til kommunalbestyrelsen, var det blandt andet på opfordring af Advokat som på det tidspunkt var medlem af bestyrelsen for Farsø Borgerforening.

En af mine afgørende betingelser for at stille op var, at [K1] ikke kunne være på samme liste.

Efter jeg var blevet valgt til kommunalbestyrelsen, erfarede jeg, at jeg nok var en af de eneste i kommunen, der ikke vidste, at gennem længere tid havde chikaneret kommunaldirektøren og havde erhvervet sig et polititilhold mod at opsøge ham.

Da dette forhold gik op for mig, meddelte jeg Farsø Borgerforenings bestyrelse, at jeg ikke så mig i stand til at repræsentere dem i byrådet, så længe der var et medlem af bestyrelsen, der havde et polititilhold for chikane af kommunaldirektøren.

Kort efter forlod [B] borgerforeningens bestyrelse.

Efter [B] havde forladt borgerforeningens bestyrelse, begærede hun aktindsigt hos Nordjyllands Amt vedrørende Solhaven. Derefter begyndte jeg at blive opsøgt af journalister, der stillede mange underlige spørgsmål.

Blandt andet blev jeg kontaktet af en journalist fra Nordjydske, der ville have en forklaring på, at jeg nu ejede en meget dyr Chrysler M300, og hvorledes jeg havde båret mig ad med at købe den på Solhavens regning.

Det virkelige i den historie er, at jeg havde byttet bil med en af mine venner i 8 dage. De skulle på ferie med hele familien, og da min private bil er en campingbus, var det naturligt, at vi som venner byttede bil i de 8 dage, men det var nok til, at der skulle skabes rygter.

Der var endvidere en mor til en af vore anbragte elever fra Farsø Kommune, der efter at vi havde konstateret, at det ikke kun var den unge, der var noget galt med, uden varsel fjernede sit barn. Derefter klagede hun over Solhavens behandling af hendes søn til Folketingets Socialudvalg, hvor den blev afvist og sendt videre til Nordjyllands Amt, hvor den ligeledes blev afvist. Farsø Kommune har ikke fundet anledning til at klage over vores behandling af eleven.

Denne klage indeholdt en række meget usande og useriøse anklager om meget andet, end forholdet med klagerens søn.

Fra klagen kan bl.a. nævnes:

Kender I Søren Virenfeldt længere end til huden? Han kan spille spillet; ingen tvivl om det, men se "Debatten" (26-10-00) fra DR 2 igennem igen og læg mærke til den episode, hvor Søren Virenfeldt gnider sig i hænderne og måske har et smil på læberne. Det siger mere end ord. Skal hele befolkningen måbende føres bag lyset af en autodidakt murer uden pædagogisk uddannelse, som har en borgmester i maven.

(Nu er jeg altså ikke autodidakt murer, det har jeg faktisk papir på).

Det er almindeligt kendt, at klagerens advokat er [B].

Forhenværende byrådsmedlem [K1] har været særdeles aktiv for at skabe rygter om min person, Solhaven og Himmerlands Rådgivnings Center.

Eksempelvis har [K1] i en henvendelse til Nordjyllands Amts Opholdssteds gruppe oplyst følgende:

Søren Virenfeldt har indkøbt en hest til en elev for 28.000, og da eleven mistede interesse efter en måneds tid, blev den solgt for 12.000 incl. sadel m.v.

Den rigtige historie er, at den omtalte hest er indkøbt af Søren Virenfeldt og en kollega privat for 16.000 kr. incl. sadel m.v. Den har aldrig været benyttet i Solhaven og har aldrig figureret i Solhavens regnskab.

Efter at have ejet den i ca. 1 ½ år solgte vi den igen for ca. 12.000 incl. sadel m.v.

I samme henvendelse mistænkeliggør [K1] endvidere Solhavens ejerskab af biler og huse.

[K1] oplyser endvidere overfor NJ Amt, at Jens Olav Jersild fra DR har rettet henvendelse til Solhaven for at få indblik i virksomheden. Desværre er det tilsyneladende ikke lykkedes for Jens Olav Jersild at finde vort telefon nr., idet vi ikke har hørt fra ham. Han vil ellers være meget velkommen, idet han jo er kendt som en journalist, der kan bringe fakta frem til offentligheden.

[K1] mistænkeliggør ligeledes vore indkøb af biler og insinuerer, at jeg privat lejer dem ud til Solhaven og tjener penge på det.

Alle de biler, der benyttes i Solhaven, er ejet af Solhaven.

Ud over at mistænkeliggøre vort arbejde med de unge over for NJ Amt slutter [K1] et af sine breve af med følgende svada:

NB. Det kan ikke være rigtigt, at man kan starte pengemaskine baseret på offentlige midler for at opnå en millionformue på baggrund af menneskelige tragedier i samfundet.

Virkeligheden bag Solhavens økonomi er, at Solhaven er organiseret som en fond, altså en selvejende institution. Denne fond har en bestyrelse, hvori jeg er formand. Vedtægterne i denne fond indeholder en paragraf om, hvad der skal ske med de midler, der er opsamlet i Solhaven, hvis den lukker.

Denne paragraf siger:

I tilfælde af Solhavens nedlæggelse skal en eventuel formue anvendes til lignende socialt arbejde.

Da Solhaven blev oprettet som en fond, skulle der indskydes mindst 50.000 kr. Det har jeg bl.a. deltaget i af min private lomme, og disse penge er for altid tabt for stifterne.

Endvidere må der jo ved opstart af en fond stilles sikkerhed for udgifterne til køb af driftsmidler og huse. I den forbindelse har jeg som privatperson kautioneret for ca. 2,5 mill. kr., og det vel og mærke uden udsigt til nogensinde at kunne få andet end min løn ud af Solhaven.

Alle opholdspriser og lønninger er godkendt af Nordjyllands Amt, og alle på Solhaven incl. undertegnede får den samme løn, som hvis man arbejdede på en offentlig institution.

Ud over at være forstander for Solhaven ejer jeg sammen med Jørgen Toft Himmerlands Rådgivnings Center ApS, (HRC).

HRC sælger ydelser til amter og kommuner. De amter og kommuner, der køber ydelserne af HRC, har selv en lovmæssig forpligtelse til at sikre, at de får det, de betaler for. Jeg går da ud fra, at amter og kommuner lever op til lovens krav. Jeg har til dato ikke oplevet et amt eller en kommune, der vil købe noget af os, som de kunne få bedre eller billigere andre steder.

HRC og Solhaven har et fagligt kontorfællesskab på Søndergade 15 i Farsø. HRC beskæftiger ca. 65 medarbejdere rundt om i landet, Solhaven beskæftiger ca. 60 medarbejdere.

Fælles for de to firmaer er, at der kun en gang er klaget over vores arbejde.

Faktisk er jeg ret stolt af at have været med til at skabe to meget gode arbejdspladser i Farsø, det er den slags alternative beskæftigelsesmuligheder som små kommuner har brug for at overleve.

Gad vide, hvilket ærinde [K1] er ude i? Er det mon måske min klare udmelding om, at jeg ikke vil være på liste sammen med ham til kommunevalget? Det er almindelig kendt i Farsø, at jo selv har en kriminel fortid som bedrager over for sparekassen i Farsø, så måske virker det gamle ordsprog med, at "tyv tror at hver mand stjæler", stadig.

Det kunne jo også være "janteloven", der igen er på spil.

Antallet af sager, som [K1] har sendt til tilsynsrådet, kunne godt tyde på det sidste, [K1] har kun fået delvis medhold i en, resten indeholder kun tendentiøse beskyldninger mod en ordentlig arbejdende forvaltning/kommunalbestyrelse.

Til [K 1]s bemærkning om, at det er uetisk at tjene penge på andre menneskers tragedier, kan jeg sige: Hvordan mon de så har det på sygehuset? De lever jo af andre menneskers sygdom og ulykke, jeg er sikker på, at overlægerne der ikke vil nøjes med den løn, som jeg får.

Alle de nævnte beskyldninger og usandheder er også at finde i Dansk Folkepartis nye bog (Danmarks Fremtid).

Forfatteren til Dansk Folkepartis nye bog, Ulla Dahlerup, henvendte sig til os med det ærinde at fremstille et debatoplæg til Folketinget. Årsagen til, at hun henvendte sig til os, var at vi var nogle af de få, der virkelig havde vist, at det kunne lade sig gøre at arbejde med denne type unge.

Overraskelsen blev ikke mindre af at finde ud af, at en del af de usande og tendentiøse oplysninger stammer fra bl.a. den afviste klage, som en mor fra Farsø har indsendt, og er identiske med de oplysninger, som [K1] har sendt til NJ Amt. Bl.a. er historien med hesten også at finde i bogen, i bogen har den fået endnu en drejning, så den er ekstra usand.

En af de, der ufrivillig optræder i denne bog, kan bekræfte, at Ulla Dahlerup henviste til, at oplysningerne om Søren E. Virenfeldt og Solhaven kom fra [K1].

Hvis [K1] skulle have haft en reel interesse i at undersøge de faktiske forhold, ville det have været ganske enkelt. [K1] kunne have henvendt sig direkte til os, både Solhaven og HRC er særdeles åbne over for pressen og andre interesserede, vi har ikke haft noget at skjule, og alt hvad der ikke er omfattet af tavshedspligt, er vi villige til at tale om.

Solhaven har altid været under offentlig kontrol, og man vil derfor ad den vej kunne orientere sig om de faktiske forhold, hvis man ønsker det.

I modsætning til visse andre, har jeg arbejdet meget hårdt på at være med til at skabe muligheder for unge i nød, og dette er sket med stor succes. Når man arbejder meget, kan det også ske, at man laver fejl, (den, der ikke laver noget, laver jo ingen fejl), så hvis [K1] virkelig bruger nogen tid, så skal det nok lykkes at finde en fejl, som jeg har begået.

Det var måske mere ønskeligt, om [K1] tog de positive briller på og begyndte at interessere sig for den virkelighed, som vi er nogle, der befinder sig i.

Desværre, kære læser, det er ikke en ond drøm, du har læst om, og det er ikke et dårligt manuskript til en tåbelig amerikansk TV serie, men den virkelighed, der af nogen tilbydes initiativrige personer, der vil noget i Farsø.

Med venlig hilsen

Søren E. Virenfeldt

Børne- og Kulturudvalgsformand,

forstander for Solhaven og medejer af HRC."

Klageren har anført, at bladets redaktør har overtrådt de presseetiske regler ved at trykke og udsende artiklen i bladet. Artiklen er stærkt præget af Søren Virenfeldts personlige interesse med skadevoldende hensigt og virker både krænkende og agtelsesforringende for klager, ligesom den er præget af Søren Virenfeldts merkantile interesser.

Klageren har videre anført, at redaktøren ikke inden trykningen og udsendelsen rettede henvendelse til klager, og redaktøren har telefonisk efter offentliggørelsen over for klager meddelt, at han ikke agtede at foretage sig noget. Redaktøren oplyste samtidig, at artiklen i første omgang var blevet afvist, men at han bragte den alligevel, da han fik betaling herfor i form af annoncepris. De fleste læsere har imidlertid ikke opfattet artiklen som en annonce, og den er heller ikke bragt med en klar skillelinie mellem annoncering og tekst. Redaktøren indrømmede over for klager, at artiklen var i strid med god presseskik. Klager har i den forbindelsen fremlagt en erklæring fra advokat [B], der bekræfter, at artiklen var indleveret som et læserbrev, men at dette blev afvist af bladet, hvorefter artiklen blev indrykket og betalt som annonce i bladet.

Klageren har oplyst, at baggrunden for artiklen var en bog - "Danmarks Fremtid" - hvori der er et afsnit om Søren Virenfeldts arbejdsplads - den selvejende institution "Solhaven". Da det hverken er lykkedes Søren Virenfeldt at få nedlagt fogedforbud eller få anlagt en retssag i anledning af bogen, skulle han tilsyneladende finde nogle at rette skytset mod. Klager er ikke nævnt med ét ord i bogen.

Klageren har videre anført, at han ikke som oplyst i artiklen har skabt rygter o. lign., men han var som medlem af kommunalbestyrelsen forpligtet til, at man nu også fra kommunens side førte tilsyn, idet der tilsyneladende var et meget stort pengeforbrug, som kommunerne og amterne skulle dække. Klager har heller ikke skrevet flere breve til Nordjyllands Amt eller nævnt noget om heste og biler i breve til amtet, ligesom klager aldrig har været i forbindelse med Jens Olav Jersild. Klager har i øvrigt efter artiklens offentliggørelse fået bekræftet, at Søren Virenfeldt i 1988 oprettede et biludlejningsfirma.

Klageren har oplyst, at "Solhavens" bestyrelse skal kontrollere sig selv. Klager stiller sig i den forbindelse undrende over, at der for regnskabet for 1998 under aktiver er opført garantbeviser for 5.000 kr., ligesom klager finder det tvivlsomt, om de 50.000 kr., som Søren Virenfeldt har indbetalt ved stiftelsen af "Solhaven", er tabt for altid, således som han påstår i artiklen.

Klageren har i forhold til det i artiklen anførte om valg til kommunalbestyrelsen gjort gældende, at han allerede inden Farsø Borgerforening havde tænkt på en eventuel liste, havde sagt ja til opstilling på en anden liste. Klager blev først bekendt med Søren Virenfeldts problem ved offentliggørelsen af artiklen.

Klageren har yderligere anført, at klagers kriminelle fortid, som Søren Virenfeldt hentyder til, vedrører en sag med en sparekasse. Sagen ligger ca. 50 år tilbage i tiden, og det er derfor tvivlsomt, om det er almindelig kendt. Klager har aldrig udstået/afsonet nogen straf, og sparekassen har ikke mistet nogle midler. Det vil nogle måske tro efter den svinske artikel. Klager har boet i byen lige siden og har beklædt diverse tillidsposter.

Klageren har endelig anført, at han sammen med medlemmer fra kommunalbestyrelsen har besøgt "Solhaven" for at undersøge de faktiske forhold, og at han i øvrigt ikke i flere år har klaget til Tilsynsrådet.

Bladet har anført, at artiklen ikke som af klager anført er afvist som læserbrev, idet Søren Virenfeldt allerede ved indlevering af manuskriptet gjorde opmærksom på, at hans indlæg skulle indrykkes som et inserat/annonce i Farsø Avis, idet han ikke ønskede indlægget forkortet eller redigeret. Efter at have læst inseratet, blev der fremsendt en korrektur, hvor bladet samtidig forespurgte Søren Virenfeldt, om han kunne stå inde for alle sine argumenter. Dette blev bekræftet af Søren Virenfeldt, der samtidig oplyste, at han for en sikkerheds skyld havde fået manuskriptet gennemlæst af sin egen advokat. Herefter bragte bladet inseratet i sin helhed.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har forstået klagen således, at den alene vedrører de beskyldninger, der rettes mod klager i artiklen. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er sket en sammenblanding mellem annoncering og redaktionel tekst, jf. pkt. B. 4. i de vejledende presseetiske regler.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet bemærker, at de presseetiske regler gælder i forhold til redaktionel tekst og i et vist omfang i forhold til annoncer. Nævnet finder, at uanset om artiklen betragtes som en annonce eller et læserbrev/debatindlæg, indeholder denne en række alvorlige beskyldninger, der som mindstemål burde være forelagt klageren inden en eventuel offentliggørelse.

Ved at undlade at forelægge de alvorlige beskyldninger for klager har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Farsø Avis at offentliggøre følgende resumé:

Den 13. juni 2001 bragte Farsø Avis under rubrikken "Inserat" et indlæg fra forstanderen for "Solhaven", Søren Virenfeldt. I indlægget kommenterede Søren Virenfeldt den kritik vedrørende "Solhaven", som er rejst i bogen "Danmarks Fremtid", og som ifølge forfatteren blandt andet baserer sig på oplysninger fra [K1].

[K1] har klaget til Pressenævnet, idet han ikke har fået artiklen, som han finder krænkende og agtelsesforringende, forelagt inden offentliggørelsen.

Pressenævnet har forstået klagen således, at den alene vedrører de beskyldninger, der rettes mod klager i artiklen. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er sket en sammenblanding mellem annoncering og redaktionel tekst, jf. pkt. B. 4. i de vejledende presseetiske regler.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet bemærker, at de presseetiske regler gælder i forhold til redaktionel tekst og et vist omfang i forhold til annoncer. Nævnet finder, at uanset om artiklen betragtes som en annonce eller et læserbrev/debatindlæg, indeholder denne en række alvorlige beskyldninger, der som mindstemål burde være forelagt klageren inden en eventuel offentliggørelse.

Ved at undlade at forelægge de alvorlige beskyldninger for klager har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

Afsagt den 9. oktober 2001.

Versioner

1. 2001-10-23