Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/2001
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12385@2001-11-19/da
Indhold
[K] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at overtræde klausulen om non-information i de vejledende presseetiske regler.
Klageren har fremlagt et brev af 13. september 2001 fra en journalist ved Jyllands-Posten, hvori denne oplyser, at hun "sammen med min redaktør [er] nået frem til, at vi på nuværende tidspunkt ikke har ressourcer til at gå ordentligt ind i den meget komplekse sag".
Bladet har afvist, at man skulle have forbrudt sig mod non-informationsklausulen i denne sag, idet det tilkommer den ansvarshavende redaktør at redigere og disponere avisen, herunder at tage stilling til, hvilke emner der ønskes behandlet journalistisk.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
Afsagt den 31. oktober 2001.