Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12386@2001-11-19/da

Indhold

1. Indledning

Pressegruppen i Brøndby Strand har ved Kim Tverskov klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 9. september 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Danmarks sociale lossepladser" fremgik det, at

"Ville du flytte frivilligt til Vollsmose? Nej, vel!

Belastede områder som Odenses berygtede indvandrer-ghetto Vollsmose, Gjellerupparken i Århus og Mjølnerparken på Nørrebro i København er nærmest blevet synonym med gruppevoldtægt, knivoverfald, angreb på politi og sociale problemer.

Ikke den allerbedste reklame, når familien Danmark skal se sig om efter drømmeboligen.

"Det er en ond spiral. Der er ingen social prestige ved at sige, at man bor i Vollsmose eller Gjellerup tværtimod. Det er en nedbrydningsproces, som i England har ført til, at man lægger dynamit under flotte bygninger og sprænger dem i luften, fordi de er blevet så socialt belastede, at man ikke kan få området op at stå igen," advarer forskningsleder Jan Hjarnø, Center for Migration og Etniske Studier, Syddansk Universitet.

"Danskere ønsker ikke at bo i områder, der er brændemærket som slum. Det image er svært at vaske af, og vi må erkende, at boligpolitikken har slået fejl, for vi har slum og fattigdom i de områder, " siger Jan Hjarnø, der peger på, at der er udpræget fattigdomsproblemer blandt indvandrerne i de belastede områder, fordi mange af dem ikke har arbejde og mange at forsørge.

Omkring en trediedel af de mennesker, som bor i de udsatte områder, er etniske minoriteter fra 3. verdenslande et tal, som er blevet tredoblet fra 1984 til 1993. Den høje koncentration af udlændinge spiller ind, når der skal argumenteres for og imod at bosætte sig i de udsatte områder.

"Vores undersøgelser viser, at danskerne har en del fordomme mod indvandrere. Danskerne søger ikke hen, hvor der er mange indvandrere," fortæller forsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Også en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) viser, at flere etniske minoriteter får danskerne til at flytte.

Nye beboere hele tiden

Samme undersøgelse fra AKF konkluderer også, at det først og fremmest er de sociale problemer, der skræmmer danskerne væk, selv om det er indvandrerne, som ofte stjæler mediebilledet. Ni ud af ti af de såkaldte "ressourcestærke beboere" flytter væk fra de socialt belastede områder i løbet af et år, hvis andelen af mennesker med sociale problemer stiger til en femtedel af beboerne.

"Danskerne vil ikke bo, hvor der er sociale problemer. Hvis der er kriminalitet, og de er utrygge ved områderne, så vælger de et andet sted at bo," forklarer forskningsleder Hans Hummelgaard fra AKF.

Det er ikke kun et problem at lokke veluddannede og pengestærke danskere til de belastede områder. Samtidig flytter de velfungerende og økonomisk godt kørende beboere så hurtigt, at de belastede områder næsten får status af transithaller.

"Der er en utrolig udskiftning i disse bebyggelser. I nogen af dem flytter op mod 30 procent af beboerne om året," siger Hans Skifter Andersen fra SBI.

Tilbage i de belastede områder bliver så de mennesker, som ikke har råd til at flytte væk.

Tal fra AKF viser, at i de mest belastede områder er kun 23 procent tilknyttet arbejdsmarkedet, 60 procent har ingen ordentlig uddannelse og ni ud af 10 i den erhvervsaktive alder modtager indkomstoverførsler i en kortere eller længere periode.

"Hvis folk ikke kender områderne, kan de hurtigt få skrækvisioner. Vi har stoppet den negative spiral, men når først områderne har fået et dårligt omdømme, tager det meget lang tid at vende det," siger Hans Skifter Andersen.

De senere år er der brugt voldsomt mange penge på at bekæmpe ghettodannelser i socialt belastede områder.

Senest gav Boligministeriet i efteråret 2000 i alt 585 millioner til projekter i fem belastede områder i Danmark. 450 millioner kroner skal bruges til forbedringer af eksisterende bygninger, mens de sidste 135 millioner bruges på de sociale problemer i områderne.

"Der er blevet brugt en stor pose penge, og det er vejen frem. Men det hjælper ikke stort at sætte huslejen ned for at lokke folk til at bo i lejlighederne. Man skal vel nærmest have penge for at bo et sted som Vollsmose. Jeg skulle i hvert fald," siger Hans Hummelgaard, der endnu engang understreger, at de sociale problemer skal løses først.

De danske skatteydere kan godt indstille sig på, at der også fremover skal bruges mange penge på de belastede områder. For alle er stort set enige om at lader man være, så ender det i engelsk/amerikanske tilstande med tomme lejligheder, smadrede vinduer med brædder sømmet hen over og masser problemer med kriminalitet.

Medejer-boligen

"Det er ikke ideer, der mangler. Det er penge. Det er afsindig vigtigt, at vi fortsat får midler til at hjælpe de mennesker i boligområderne. Ellers får vi for alvor et samfund, hvor forskellen på rig og fattig er stor, og hvor de fattiges boligområder bliver slum," advarer direktør Jesper Nygård fra boligselskabet KAB.

"Det vil ende dårligt, det er der ingen tvivl om," mener boligminister Lotte Bundsgaard (S).

Hun er godt klar over, at de socialt belastede områder har fået et enormt imageproblem, der ikke sådan lader sig vaske af.

"Der går nogen år, før udviklingen bliver vendt. Der er ikke noget værre end at bo i et område, man synes er pinligt at bo i," siger Lotte Bundsgaard, der er parat med nye initiativer for at komme ghettodannelserne til livs.

Blandt andet vil hun introducere medejerboligen i de socialt belastede områder.

"Man ejer selv en del af sin bolig, og man har indflydelse på boligen. Det vil tiltrække flere ressourcestærke beboere," mener Lotte Bundsgaard, der fremsætter forslaget om medejerboliger til oktober."

Artiklen var ledsaget af et Danmarkskort, hvor en hånd, der peger tomlen nedad, markerer alle de steder, der ifølge artiklen er kategoriseret som ghettoer, og hvor danskerne ikke vil bo. Følgende tekst var knyttet til kortet:

"Danmarks belastede områder har et kolossalt imageproblem. De bliver hele tiden kædet sammen med vold, kriminalitet og indvandrerproblemer. Se på kortet og stil dig selv spørgsmålet: Vil du bo i et af Danmarks socialt belastede områder?"

Klageren, der er et udvalg nedsat af otte boligafdelinger i Brøndby Strand, har anført, at bladets journalist misbruger en række kilder, hvis udtalelser i en baggrundsartikel tilsyneladende underbygger den usaglige og udokumenterede påstand om, at de såkaldt socialt belastede områder udelukkende bebos af mennesker, der ikke har råd til at flytte væk. Ifølge god presseskik er det blandt andet journalistens opgave at bringe korrekt information og kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Klageren har videre anført, at journalisten og bladet via overskriften "Danmarks sociale lossepladser", og faktaboksen "Ghetto Danmark her vil ingen danskere bo" overskrider en grænse for anstændighed og etik i omtalen af borgere. Avisens oplysninger og rubrikker er skadelige, krænkende og virker agtelsesforringende i forhold til mere end 100.000 mennesker i de 22 boligområder, som nævnes. Ifølge god presseskik må medieomtale ikke være krænkende og agtelsesforringende, og artikler bør redigeres med hensyntagen til den enkelte borgers krav om respekt for den personlige integritet.

Klageren har herudover gjort gældende, at journalisten og bladet bringer overskrifter og mellemrubrikker, der i form og indhold ikke har dækning i artiklen eller i opslaget. En faktaboks viser 22 boligområder, hvor "danskere ikke vil bo". Dette skrives uden nogen form for konkret eller saglig dokumentation, f.eks. fakta om den årlige fraflytningsprocent og ventetiderne for at få en lejlighed.

Klageren ønsker Pressenævnets vurdering af, om bladet med dette opslag har overtrådt de presseetiske regler for god presseskik. Desuden ønsker klager en udtalelse fra nævnet om, hvorvidt medierne udokumenteret, frit og uden begrænsninger kan bruge ordet "ghetto" om et boligområde, og om medierne uden begrænsninger kan fremsætte og viderebringe udtalelser eller meddelelser, hvorved en gruppe af personer forhånes eller nedværdiges som følge af deres sociale status.

Bladet har over for Pressenævnet anført, at det ved bedømmelsen af klagen over artiklen i bladet er af væsentlig betydning, at den eneste direkte omtale af Brøndby Strand består i, at dette boligområde er medtaget på kortet over socialt belastede områder. At Brøndby Strand er medtaget på kortet er i overensstemmelse med AKF´s undersøgelse. Brøndby Strand blev på grund af de sociale problemer i december 2000 valgt som et af Boligministeriets kvarterløftsområder. Efter bladets opfattelse er det berettiget, at Brøndby Strand er medtaget på kortet. Bladet har samtidig bemærket, at artiklen omtaler en række boligområder ikke bestemte personer.

Bladet har i forhold til det af klager anførte gjort gældende, at man ikke i artiklen har tilsidesat god presseskik.

Bladet har endvidere anført, at det i klagens sidste afsnit oplyses, hvorfor Pressegruppen i Brøndby Strand har klaget over artiklen, idet der spørges til, om "det i det nye århundrede [skal] være tilladt at omtale grupper af personer negativt på baggrund af fordomme om deres særlige sociale status". Dette afsnit viser, at formålet med klagen er af politisk karakter, og at klagen falder uden for, hvad Pressenævnet har mulighed for at tage stilling til. Bladet har ikke i artiklen omtalt "personer negativt", og der er ikke grundlag for at konstatere, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at den påklagede artikel indeholder en generel beskrivelse af de problemer, der knytter sig til en række boligområder i Danmark. I den forbindelse er boligområdet Brøndby Strand angivet i en faktaboks, hvortil der er knyttet teksten "GHETTO-DANMARK - her vil ingen bo".

Pressenævnet finder, at ingen personer eller persongrupper er omtalt i artiklen på en sådan måde, at klageren har den nødvendige retlige interesse i at klage til nævnet, og klagen afvises derfor.

Afsagt den 31. oktober 2001.

Versioner

1. 2001-11-19