Manglende ansættelsesbevis
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12507@2002-01-10/da
Indhold
Deres sag på vegne af XXX om manglende oplysninger om vilkårene for ansættelsesforholdet har været behandlet på ankenævnets møde den 3. april 2001.
Der blev truffet følgende
XXX har ikke overholdt sin forpligtelse til at underrette XXX om vilkårene for ansættelsen.
Ankenævnet henviser til § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, nr. 1, 2, 4, 6 og 9, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Aftalen om arbejde som tilkaldevikar af 27. august 1997 mangler oplysninger om
- arbejdsgiverens adresse,
- arbejdsstedets beliggenhed,
- ansættelsesforholdets startdato,
- rettigheder angående ferie, og
- den daglige eller ugentlige arbejdstid.
Ankenævnet lægger til grund,
- at der er tale om et ansættelsesforhold, som har varet mere end 1 måned, og
- at den XXX efter egne oplysninger har arbejdet mere end 8 timer om ugen gennemsnitligt i de første 4 uger af ansættelsesforholdet.
Ankenævnet er opmærksom på, at arbejdsgiveren på et ikke nærmere angivet tidspunkt i starten af år 2000 har søgt at opfylde lovens betingelser ved en ny aftale.
Denne aftale giver dog fortsat ikke fyldestgørende oplysninger om rettigheder angående ferie og den daglige eller ugentlige arbejdstid.
Ifølge lovens § 6 kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt. Ankenævnet kan således ikke tage stilling til spørgsmålet om godtgørelse for den manglende overholdelse af oplysningspligten.
Det lægges til grund for afgørelsen, at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af en overenskomst.
På de følgende sider kan De læse om det faktiske grundlag og retsgrundlaget, som sagen er afgjort efter.
Kopi til:
XXX
XXX
1. Sagsforløb
I brev af 24. november 2000 oplyste De, at Deres klient i perioden 27. august 1997 - 14. november 2000 havde været ansat i virksomheden XXX.
Deres klient blev ansat som tilkaldevikar. Fra den 1. august 1999 havde Deres klient fast 28 timer om ugen i dagtimerne med tillæg af eventuelle aftenvagter.
Deres klient var blevet opmærksom på, at han i ansættelsesperioden ikke havde modtaget et ansættelsesbevis i henhold til reglerne i ansættelsesbevisloven.
Det var Deres klients opfattelse, at han burde have været ansat under funktionærloven. Deres klient ønskede at beregne sit tab, bl.a. ved løn under sygdom og søgne- helligdagsbetaling.
Deres klient ønskede at få afgjort, om arbejdsgiveren havde overholdt sin oplysningspligt efter loven.
De vedlagde bl.a. en aftale om arbejde som tilkaldevikar dateret den 27. august 1997 samt en ikke udfyldt samarbejdsaftale.
Af aftalen af 27. august 1997 underskrevet af arbejdsgiveren og Deres klient fremgår Deres klients adresse, men ikke arbejdsgiverens adresse eller arbejdsstedets beliggenhed.
Arbejder er angivet som tilkaldevikar (phoner).
Der er angivet en timebetaling samt provision ved avissalg med henvisning til en provisionsliste. Hertil kommer feriepenge. Der er angivet udbetalingsterminer.
Endelig er det angivet, at der ikke er tale om et fast ansættelsesforhold, men alene en aftale som tilkaldevikar, d.v.s. fra opgave til opgave. Samarbejdet kan gensidigt opsiges fra dag til dag.
Deres klient oplyste i brev af 30. oktober 2000 til Dem bl.a., at virksomheden havde ansat ca. 60 phonere, som alle var ansat som tilkaldevikarer.
I perioden 27. august 1997 - 1. august 1999 arbejdede Deres klient kun om aftenen, gennemsnitligt 50-70 timer om måneden. Fra 1. august 1999 arbejdede Deres klient fast 28 timer om ugen i dagtimerne samt eventuelle aftenvagter.
I anbefaling af 14. november 2000 fra arbejdsgiveren til Deres klient bekræftede arbejdsgiveren, at Deres klient havde været ansat som phoner i perioden 27. august 1997 - 14. november 2000.
I brev af 13. december 2000 til ankenævnet anførte arbejdsgiveren, at Deres klient ikke havde været ansat, men at han havde været tilknyttet virksomheden som tilkaldevikar. Han havde haft en række tids- og opgavebestemte arbejdsperioder.
Arbejdsgiveren anførte endvidere, at virksomheden havde bekræftet vilkårene for arbejdsforholdet i aftalen om arbejde som tilkaldevikar af 27. august 1997.
Da arbejdsgiveren efterfølgende havde konstateret, at de anvendte aftaler ikke opfyldte betingelserne i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansæt- telsesforholdet, blev der udarbejdet en ny standardsamarbejdsaftale. Denne aftale var adskillige gange - senest i maj 2000 - blevet præsenteret for Deres klient til underskrift. Deres klient havde ikke ønsket at underskrive aftalen og vilkårene.
Arbejdsgiveren fandt, at den underskrevne aftale sammen med den senere udleverede udgjorde en skriftlig erklæring, som opfyldte betingelserne i lovens § 2. Hvis loven ikke herved var opfyldt, burde det ikke komme arbejdsgiveren til skade, idet Deres klient ikke var uden skyld heri.
Arbejdsgiveren fandt på denne baggrund klagen grundløs. De øvrige spørgsmål, som Deres klient havde rejst, var efter arbejdsgiverens opfattelse ikke relevante for denne sag. Arbejdsgiveren nævnte dog, at Deres klient efter arbejdsgiverens opfattelse ikke var omfattet af funktionærloven.
På spørgeskema dateret 18. december 2000 oplyste arbejdsgiveren, at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af en overenskomst, og at arbejdsgiveren ikke var medlem af en arbejdsgiverorganisation.
I brev af 6. februar 2001 oplyste De, at Deres klient havde sendt Dem et antal lønsedler, men at disse var - midlertidigt - bortkommet på Deres kontor.
De gjorde gældende, at Deres klient i perioden 1. august 1999 - 15. november 2000 gennemsnitligt havde haft et ugentligt antal timer, som langt oversteg 15 timer. Deres klients ansættelsesforhold var derfor klart omfattet af funktionærloven. De håbede at kunne dokumentere dette ved lønsedlerne, som De, hvis De ikke selv fandt dem, ville opfordre arbejdsgiveren til at fremlægge.
De opfordrede iøvrigt arbejdsgiveren til at oplyse grunden til, at Deres klient ikke var omfattet af funktionloven.
Endelig oplyste De, at Deres klient ikke var enig i vilkårene i det seneste udkast til aftale, hvilket var årsagen til den manglende underskrift. Dette fritog ikke arbejdsgiverne fra pligten til at give Deres klient de oplysninger, som fremgår af lovens § 2.
Arbejdsgiveren meddelte i brev af 23. februar 2001, at Deres brev ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.